1912-05-xx

 
Kjære Hr Reumert
 
Ikke blot min Familie og jeg har holdt og holder meget af Dem; men De er et saa symphatisk Menneske at sikkert Alle som De er …..  med sætte stor Priis paa Dem.
Jeg kan ikke tænke mig at De skulde kunne have nogen Uven.
I den Henseende er De lykkeligere end jeg!
Jeg vilde have besøgt Dem da jeg pludselig hørte at De var syg og havde lagt Dem ind for at operere.
Men strax efter hørte jeg at det ikke var noget videre og at der ikke var Tale om Operation.
Jeg har hver Dag forhørt mig om Deres Befindende og stadig faaet det samme til Svar.
Deres Brev af i dag foruroliger og bedrøver mig meget.
Nu tør jeg ikke besøge Dem imorgen; thi De skal naturligvis have Ro og maa ikke udsættes for den Sindsbevægelse som et Møde vilde fremkalde og som jeg ikke vilde kunne skjule naar jeg "trykkede Deres Haand"
Nu kan jeg kun haabe at Operationen vil forløbe godt saa at jeg kan trykke Deres Haand, naar De med Guds Hjælp bliver saa rask igjen at De kan modtage mit Besøg
Med de hjerteligste Hilsener forbliver jeg
Deres hengivne
Carl Jacobsen, som holder umaadelig meget af Dem
 
Pintsedag (?) Aften
Carlsberg