J. C. Jacobsens arkiv

1881-08-31

Summary

A letter from Munich to Japetus Steenstrup about an application to the Carlsberg Foundation concerning the Banquet Hall at Frederiksborg Castle.

Transskription

München 31 August 1881

Kjære Ven!
Da Madvig formodentlig er paa Landet og jeg ikke kjender hans Adresse dér sender jeg hermed mit Andragende til Fondets Direction til Dig med bøn om at besørge det til Madvig. Jeg har anseet det for en Selvfølge at det dateres fra Kbhvn og jeg har derfor maattet give det Udseende af at være afsendt fra mig d 25de før jeg reiste.
Naar jeg paa 2 Steder paa en lidt søgt Maade har Omtalt Riddersalen, er det for dermed at forberede et Andragende om at Riddersalen maa betragtes som en Deel af Museet, der egentlig ikke har Ret til at ophænge Malerier, osv andre Steder end i Konge -og Prindsessefløiene.
Dersom mit Andragende iøvrigt er mindre godt redigeret har det sin Grund i at jeg har skrevet det stykvis i ledige Øieblikke i Frankfurt, Mainz og her.

Jeg har som sædvanligt dygtig travlt og befinder mig, ligeledes som sædvanligt særdeles vel, da jeg traver dygtigt og spiser lidt. Men jeg kan dog mærke, at jeg ikke er saa udholdende i min Færden som tidligere.
Lev vel! Hils din Familie.
Skulde jeg ikke faae et Brev skrevet til Luara idag, hvilket jeg haaber, beder jeg Dig med to Ord, at melde hende at jeg har det særdeles godt, men ogsaa meget travlt.

Din hengivne
J. C. Jacobsen
 
Hr Etatsraad J. Steenstrup

Fakta

PDF
Letter
Dansk
München
København
FA 2-016-00072, F 6
Frederiksborg Castle, Travel letter, banquet hall, patronage, travel letters