1875-05-14
Afsender
J. C. Jacobsen
Modtager
A. F. Krieger
Dokumentindhold
Om udsmykningen af Det Kongelige Teater og J. C. Jacobsens tilbud om at bekoste udførelsen af marmorbuster af danske forfattere og komponister til opstilling i foyeren.Transskription
Deres Excellence
Herr Finantsminister Krieger
I Anledning af Deres Forespørgsel om "Forudsætningerne" anseer jeg det for rigtigt at oplyse Sagens Gang og nuværende Standpunct. Architecterne have i Balkonetagens Loge... som Midtpuncter i de forgyldte Stucaturornamenter anbragt 13 Medailloner, hvori de foreslog at anbringe Portraiter i Relief af danske Forfattere og Komponister, hvilke Reliefer, ligesom de øvrige Ornamenter, skulde udføres i Papir-Maché og males hvide. Man kunde imidlertid ikke finde mere end 9 Afdøde, som passende kunde medtages og var i Forlegenhed med de 4 ledige Pladser, som vilde støde Øiet og røbe vor Fattigdom.Det forekom desuden Flere med mig, at det var mindre fornøieligt at fremstille Portraiter af vore fortjente Mænd i malet Papir-Maché, udførte som billige Decorationsarbeider af uøvede Hænder, hvilket foranledigede mig til at foreslaae at gjenoptage et tidligere Project, nemlig at opstille Marmorbuster af vore mest ansete Forfattere og Komponister i den store Tilskuer Foyer (ligesom i Theatre francais og Grand Opera) hvortil jeg føiede et Tilbud om at lade et Par af vore dygtigste Kunstnere udføre 9 Portraitbuster i Marmor til Opstilling i denne Foyer. Dette Forslag blev vedtaget af Komiteen, som derefter blev enig om at der i de 13 Medailloner paa Logerne skulde "som Decoration" anbringes 2 Masker i Midten og 6 Hoveder - saavidt muligt efter Portraiter - til hver Side som Repræsentanter for Tragedie, Komedie og Musikken, hvortil man foreslog
s. 2
saavidt jeg husker) Æschylos, Euripides, Shakespear, Schiller; Oehlenschlæger og Gluck tilhøire og Aristophanes, Plautus, Molière, Calderon, Holberg og Mozart tilvenstre. Foruden disse var der ogsaa tale om Cornelle, Racine, Goethe, Heiberg, Beethoven, Weber, Rossini, osv, men da man maatte indskrænke sig til de 12 i 2 systematiske Rækker, kunde man ikke passende anbringe mere end 2 danske i denne Suite, hvilke da selvfølgelig maatte være Holberg og Oehlenschlæger. Da disse ere repræsenterede ved Statuer foran Theatret, meente man, at de ikke skulde opstilles i Foyeren og jeg tilbød derfor, istedetfor disse 2 samt foruden ?, som maaskee existere i Marmor og kunde blive skjænkede til Theatret, at lade udføre Büster afsceniske Kunstnere efter nærmere Bestemmelse, hvilket Komiteen bifaldt.-Af Ovenstaaende vil De se, at Medaillonerne kun komme til at spille en underordnet Rolle som dele af Decorationen, ved Siden af Masker, Genier, Lyrer, Svaner, osv og at de i vor Digtekunst og Musik fremragende Personligheder ville blive mindede paa en værdig Maade i Marmor i Foyeren, som i den fremtidige Skikkelse vil blive Samlingsstedet og Foreningspunctet for det theaterbesøgende Publikum.
Med sand Høiagtelse
Deres ærbødige
J. C. Jacobsen
Carlsberg d 14 Mai 1874