1894-03-29

Prof. C. Nyrop! (afsendt 29/3 94)
I Anledning af Deres Ærede Skrivelse af 24 Marts tillader jeg mig at meddele nedenst. Før Oprettelsen af Carlsberg Fondets Laboratorium var der paa Gl. Carlsberg et kemisk Bryggeri-Laborat., hvor cand pharm Faye udførte forskjellige smaa Arbeider, dels for J. C. Jacobsen, dels for dennes Medhjælper, Brygger Kogsbølle.Jeg var ansat et halvt Aars Tid paa Ny Carlsberg, hvor jeg indrettede et lille Laborat., og udf. saavel kemiske som navnlig mikroskop Analyser. Derfra gik jeg over til Gl. Carlsberg.Idet jeg af Deres Brev faaer det Indtryk at De ønsker at omtale mit Forhold til afd. Jacobsen har jeg ment, at burde meddele Dem efterfølgende Oplysn.Da jeg kom ud paa Carlsberg, var jeg fattig og havde desuden meget Andet at kæmpe med. Jeg søgte derfor af al Magt at vinde J. C. Jacobsens Velvilie.s. 2Dette lykkedes ret godt til en Tid, neml. Saalænge mine Arbeider bragte netop de Resultater, som han ønskede. Min Opgave skulde være at bekræfte Rigtigh. af Past. Unders., men da det Tidsp. Kom, at jeg maatte gaa mine egne Veie og ikke kunde …. at vise at Past hvad Gjærspørgsmaalet i det Væsentl. havde taget Feil, saa traadte Jacobsen op mod mig med al den Hensynsløshed som han ….Anstændigh plejede at udfolde. Der udbrød i 1884 Strid mellem os ligesaa heftig som den han førte med sin Søn. Da jeg havde offenligg. De første Meddel om mine Opdagelser truede han mig gjen. En af sine Venner med at jeg vilde faa min Afsked, hvis jeg ikke bekjendte minbe Vildfarelser. Lidt senere indskrænkede han den til at nmin Lære skulde bringes i nøje Overensstemmelse med Pasteurs. National Følelse havde han ikke paa dette Omraade, ja han kunde slet ikke tænke sig, at en Dansker skulde kunne tage Kampen op med en fransk Stormagt. I den Hens. lignede han aldeles sin Søn. Den Berøm., mine Arbeider vandt i Udlandet og navnlig de heldige Kampe jeg førte med Pasteur, satte mig imidlertid istand til at vise Jacobsens Angreb tilbage, ja inden Aaret var gaaet lykkedes det mig at bringe hans Spørgsmaal hvor Øllet i længere Tid led af en Sygdom, i fuldstændig Orden igjen og …i Hovedsagen at vise ham, at det nye jeg førte frem var rigtigt. Af J. selv fik jeg ikke Andet end Utak, og levede under smaa og vanskelige Kaar. Da han, det sidste Aar, han levede, saa, at der var Fare for, at jeg kunde gaa til Udlandet, blev han urolig, gav han mig Løfter, som han dog ikke holdt. Direk. For Carlsberg Fondet har efter hans Død bødet derpaa. J. havde vel megen Interesse for vidensk Unders. , men kun overfladiske Kundskaber, og da han havde Vane med stor Dristigh. at udtale sig om Ting, som han slet ikke forstod, blev det ogsaa af den Grund vanskelig for mig at omgaas Manden. En Mæcen mod mig var han ikke; han var ikke af dem, der kunne høre Græsset gro.