J. C. Jacobsens arkiv

1866-10-19

Afsender

Carl Jacobsen

Modtager

J. C. Jacobsen

Dokumentindhold

Carl skriver om sine anbefalingsskrivelser og det at skulle forlade Paris. Carl takker for J. C. Jacobsens motto: 'Hjælp Dig selv, så hjælper Vorherre Dig'.

Transskription

Paris Fredag d. 19 Oct.kl. 8
Nu fik jeg anbefalings brevene fra Bourgeois til Hatt. - Gruber et Beel og humlesælgerne Wagner og Louis Bauby.Nu begynder det at blive alvor!________________________
 
Det er dog aldrig uden tanker og følelser man forlader Paris. Jeg sidder nu også og tænker mit derved; det er forøvrigt ikke Paris og skilsmissen der er gjenstanden, tankerne søge ikke tilbage, men jeg sidder og seer på disse anbefalings breve - sådan nogle har jeg aldrig før havt at gjøre med; og den tid er ikke meget fjern da det aldrig faldt mig ind at jeg kunde få brug for et anbefalings brev. Sådan er der måske mange andre ting...Nu blev jeg afbrudt af Aug Thomsen og en anden der sagde mig farvel - det er en af Paris' tillokkelser: samlivet med de Danske. Jeg har også nydt det i fuldt mål. Nu sagde jeg farvel til de sidste.Der er en gammel, jeg troer svensk, saag om en konge, der drog ud på sin snekke og spredte sine skatte på strandbredden og omkvædet i visen gjentages af vinden, bølgerne, skibet ham selv!s. 2til sjøs! til sjøs!Nu har jeg også spredt eller skrinlagt mine skatte, jeg tænker ikke længer på perlerne, nu styrer jeg for fulde seil ud på den strand som er det rette hjem for min tanke og for mit arbeide - det har varet længe men nu er det tid
....raske styrmandBølgen slåer på dækketOg vinden klapprer i det bru.. tougværkNu gjælder det med sikker hånd at styreDet stærke søer i nattens skum.
Og ligesom vikingen i gamle dage har jeg mit mærke i staven - det er huusguden der er ombord og det er Dig, fader, der har givet mig den - det er længe siden - den har før hjulpet mig. Der står skrevet på skjoldet:
Hjælp Dig selv  - så hjælper Vorherre Dig.

Fakta

PDF
Brev
Dansk
Paris
uden eget FA-nr., kasse F 3,2
Rejsebrev, familieliv, rejsebreve