J. C. Jacobsens arkiv

1866-10-01

Afsender

J. C. Jacobsen

Modtager

Carl Jacobsen

Dokumentindhold

Bryggeteknik og bryggerierne i Alsace. Og om gode venners økonomiske forlegenhed.

Transskription

Mandag Aften d 1 Oktobr

Kjære Carl!
Tak for dit Brev, som vi modtoge idag. Det gjorde mig meget ondt deraf at se, at vor Ven Bourgeois atter er i en sørgelig Forlegenhed, hvilket iøvrigt ikke kommer mig uventet, da jeg langtfra har deelt de ... Forhaabninger, som han og hans Kone udtalte om Virkningen af den Hjælp, jeg sendte dem i Vinter. Det er derfor jeg altsaa har spurgt dig, om du kunde mærke hvorledes deres Forfatning var og om han havde faaet den omtalte Tilvirkning af "Sundhedsøl" i Gang, hvilket jeg nu seer at han har, men ikke med tilstrækkeligt Udbytte til at holde ham 
oppe.- Jeg billiger fuldkomment den Maade hvorpaa Du har handlet i hans øieblikkelige Forlegenhed, thi Du har ganske rigtigt skjønnet, at jeg vilde have gjort netop det samme, d.v.s. søgt at hjælpe fuldstændigt ved at give hele det Beløb, han behøvede; men desværre er dette næppe mere end en forbigaaende Redning og jeg kan jo ikke alene vedblivende hjælpe ham paa den Maade.- Jeg tilbød ham i Vinter at ville virke i hans Faveur for de Bryggere i Frankrig, jeg kjender og som øiensynligt have Agtelse for ham, men han

frabad sig det, maaskee for ikke at skade hans Kredit og Anseelse, maaske ogsaa - fordi han allerede har benyttet deres Bistand.- Skulde han, eller snarere hans Kone, som er mere activ i den Retning - oftere henvende sig til Dig med lignende Anmodning, men Du undskylde Dig og henvise dem til mig. Han kjender jo min gode Villie til at virke for ham hvad jeg kan og han vil neppe heller friste Dig til en øie-blikkelig Hjælp mere end den ene Gang.- At Du ikke omtaler hans Forlegenhed eller den Hjælp jeg har ydet ham til Nogen er jo en Selvfølge, men naar du kommer til Strasbourg kan Du nok leilighedsviis søge at er frae hvorhvidt Hatt, eller hvem Du kommer til, kjende hans Forfatning og hvorledes man dér er sindet.- Jeg har idag hørt om en lignende precair Forfatning hos en af vore Venner, Falkenberg, hvis Finantser 
skulle staae yderst slet. Han er tillige en Dødens Kandidat af Brystsyge, som under saa piinlige Forhold vistnok snart vil gjøre Ende paa hans Liv. Den stakkels unge Kone!- Hvad Du fortæller om V. Mons lader mig befrygte at han er mere Speculant en en ædruelig Fabrikant og at han er greben af den

ulyksalige Hang i vore Dage til at svinge sig og i en Fart, istedetfor at arbeide sig langsomt men sikkert frem.- Ja, "sikkert" burde jeg ikke have sagt, thi med den største Sindighed og Forsigtighed kan man ved uforudsigelige Sammenstød blive ruineret og dobbelt farlig er en pludselig Omvexling i den timelige - saakaldte- Lykke, naar man ikke tidligere har levet i beskednere Kaar, thi da er det van-skeligere at finde sig i dem, uden at lade sig friste til dristige Forsøg paa hurtigt igjen at komme op.- Læg dig dette vel paa Sinde og gjør Dig stedse fortrolig med den Tanke, at Du kan komme til at arbeide for dit Brød i dit Ansigts Sved og at dette ingenlunde er nogen Ulykke, tværtimod. Jeg troer Gudskelov, ikke at Du er bleven fordærvet af at være voxet op i Bevidstheden om Velstand, men det er ganske naturligt om Du dog har en større Følelse af Tryghed end den her, der har seet talrige Exempler paa Skjæbnens Omskiftelser, hvor disse mindst kunde forudsees. Derfor bør jeg henlede din Tanke derpaa.---
_______________
Det Glæder mig meget at see at Du føler Længsel efter at komme til at begynde paa din

egentlige Dont, ligesom jeg paa dine Vegne har begyndt at længes derefter.- Jeg kan ikke nægte at jeg føler mig lidt beklemt ved Tanken om, at Du nu paa egen Haand skal finde Dig til rette og ordne din Virksomhed, men det er jo først derved, at den Unge kan modnes og udvikle sin Forstand og Dømmekraft og jeg troer heller ikke at det nu er for tidligt at Du begynder derpaa. I Førstningen vil Du jo komme til at staae meget ene i Strasbourg, men hvis Du kan komme i Hatt's Bryggeri, haaber jeg at Du snart vil kunne slutte dig idetmindste til Sønnen, som jeg fandt særdeles elskværdig. Jeg antager, at Bourgeois nok vil introducere Dig ved at medgive Dig et Par Linier, men iøvrigt kommer det jo især an paa, at Du kan introducere Dig selv. Jeg haaber at dit længere Ophold mellem Franskmænd vil have lært Dig at 
tilegne Dig Noget af den slebne Form, som hos dem er uadskillelig fra Forestillingen om Dannelse og som jo ogsaa udgjør en af dens skjønne Sider.-

II
Dersom din Tid ikke var saameget optaget, burde jeg meddele dig Svarene paa dine Spørgsmaal i danske Maal, da Du trænger til at øves i Regnekunsten og navnlig i denne Slags Beregninger. Men jeg har ogsaa lidt Frygt for - pardonnez- moi - at Du ikke skal regne rigtigt og 
derfor giver jeg Oplysningerne i franske Maal og Værdier.En Hectolitre 2radet Byg veier sædvanligt - 69 KilogrEn    do                    do koster sædvanligt c 11 francs men i dette Aar 16 à 17 francsEn Hectolitre Stenkul koster hos mig - 2 fr 35 centimes50 Kilogr baiersk Humle i dette Aar 240 à 300 francs50 Kilogr bøhmisk do ------ 360 francsHvortil for begge Slags kommer Transport og Told til Beløb af c 30 francs pr 50 Kilo.En almindelig Bryggerkarl faaer 60 à 75 francs om Maaneden og nogle Litres Øl om Dagen, men ingen Kost. Fødemidlerne ere hos os dyrere end i Elsass. De mere betroede Arbeidere i Bryggeriet og Maltgjøreriet faaer desuden en aarlig Douceur af 60 à 150 francs og Formanden eller Svenden (contre-maître ?) i Bryggeriet og Kjælderen samt Maskinisten have en Douceur i Forhold til Brygningerne af 400 à 600 francs - En Bryggerhest koster omtrent 800 à 1000 francs.NB Vogt dig for at gjøre Folkene utilfredse med at fortælle dem hvor høi Lønnen er her. 

Begge mine Kjedler have hver et Rumfang af c 100 Hectolitre og der kan koges 70 à 75 Hectolitre deri.-
Mæskekarret og Siekarret have ligeledes 100 Hectolitre hver.-
Jeg brygger i Regelen 1500 Kilogr Malt, som giver c 72 Hectolitre Urt i Kjedlen, maalt ved Slutningen af Kogningen. Hvormeget et Bryg fylder i Gjæringskarrene veed jeg ikke, da disse ikke ere justerede (jeg har isinde at gjøre det ved Leilighed ) men Gjennemsnitsudbyttet for hele Aaret af solgt Øl, altsaa med Fradrag af hvad Folkene drikke, af Bærme, Spild, etc, er c 52 Hectolitres af hver Brygning paa 1500 Kilogram Malt. Dette Øl har som Urt en Vægtfylde af 13½ % for Vinterøl og 14½ % for Sommerøl.
Dette synes at være et større Udbytte end de faae i Elsass; maaskee Hidrører det noget fra at vort Byg er bedre, men for en væsentlig Deel skyldes det den dobbelte Eftergydning hvoraf, som Du veed, den sidste bruges istedetfor Vand til næste Mæskning.

Mine Lagerkjeldre ere ganske rigtigt, som Du siger paa 1000 Tdr = c 1330 Hectolitres og de 2 lange Kjeldre paa 2000 Tdr hver.Sandsynligviis begynder jeg til Foraaret paa at bygge de 2 manglende Kjeldere, hver paa 2000 Tønder. Det er ikke vist, at jeg kommer til at trænge til dem i det første Aar, men jeg ønsker meget at faae de store Iisbeholdere over dem istand for ikke stadigt at være i Frygt for Mangel paa Iis. Ogsaa længes jeg efter at blive færdig med mit Byggeri. Det kan snart være paa Tiden, thi der er ikke mere den Spændkraft i mig som tidligere.----------------
Det har fornøiet mig at læse dine Meddelelser om Erhardts Bryggerie. Fortsæt dem ved Leilighed. Jeg har tidligere giort dig endeel specielle Spørgsmaal derom, hvoraf Du kan se, hvad der interesserer mig at vide. Jeg seer at den Unge, og altsaa vel endnu mere den Gamle, aldeles mangler chemiske Kundskaber. Troer Du at Du kan vække Sandsen derfor hos dem ?- Kan Du ikke i Juleferien naar Du bliver i Strasbourg foretage en qualitativ Analyse af Vandet ? d.v.s. paa Kulsuur Kalk, Gibs, Chlor, Jern, osv? Det er vel Brøndvand ?

Vand skal være meget haardt af Kalksalte (over 2 pro mille) for at være ubrugeligt til Brygning, men til Kornets Udblødning til Maltning et det mere skadeligt, da det forhærder Albuminet i Kornet.- At koge Vandet og lade det bundfælde før Mæskningen er en gammel Skik i Tydskland, hvor man havde haardt Vand, men nu bruges den sjældnere og kun hvor Vandet er er meget Haardt. Ellers er den overflødig x) x)Jern anser man for skadeligt for den fine Smag, og dette kan i Regelen fjernes ved Kogning og Bundfældning. Begynder den første Mæskning hos Erhards med lunkent Vand ? Jeg mæsker i koldt Vand og tilsætter derefter, ikke hurtigt, kogende Vand indtil 27 grader R.- (= 33.75 grader C. red. CG). Nu koger jeg deerefter en dobbelt Portion Tykmæskning, hvoraf den første Halvdeel pumpes op efter ½ Time til 40 R ( = 50 C, red. CG) i Karret og dernæst den anden Halvdeel efter atter en halv Time til Mæsken er 50 grader. Derefter Luttermæsk i ½ Time. - - Hvorlænge lagres det unge Øl ? Hvorlænge have de havt af Lagerøllet fra forrige Vinter. Hos mig har Afsætningen iaar været lidt langsommere end beregnet og det gamle Øl har derfor holdt ud indtil for 8 Dage siden. Det holdt sig ypperligt til det sidste.

Fakta

PDF
Brev
Dansk
København
Strasbourg
Uden FA-nummer, æske F 3,1
bryggeriindretning, bryggeriteknologi, industriel arkæologi