J. C. Jacobsens arkiv

1868-01-21

Afsender

Carl Jacobsen

Modtager

J. C. Jacobsen

Dokumentindhold

Carl skriver om et skuffende besøg i Drehers bryggeri i Steinbruch, som slet ikke er et dampbryggeri. Brevet er skrevet på både dansk og fransk. Til sidst i brevet identificerer CJ personerne på et fotografi, han har sendt hjem. Fotografiet er vedhæftet.

Transskription

[på hovedet]
Da jeg ikke har mere papir og klokken er over halv to må jeg her sige godnat lev vel
Eders
Carolus

Pest. 21 Janvier
Tirsdag aften

Kjære Fader
Det var en latterlig skuffelse idag i Steinbruck i Drehers Bryggerie.
Det er aldeles ikke drevet med damp. Herren må vide hvem der først har bunden os dette på ærmet, og underligt er det at vi ikke ere blevne oplyste derom.
Havde jeg vidst dette var jeg slet ikke taget hertil, men nu da vi engang ere her ville vi drage det størst mulige udbytte af opholdet og da malteriet navnlig synes at være udmærket interessant ville vi flytte derud imorgen og blive der nogle dage. Jeg så malt idag der var særdeles godt opløst. Derimod var det køllede malt forholdsviis ringe, det vile vi nærmere undersøge. Øllet har også en særegen smag - un cachet particulier et ce sera

assez interessant de chercher la cause.
Je ne peux pas encore dire grand chose de l'etablissement. La malterie occupe des anciennes carrières (comme celle de M. Bouret à Meudon près Paris) je suis curieux de savoir comment on a etabli les courants d'air et d'examiner les temperatures dans les diverses localités.
Ou mème aussi, à ce qu'il paraît, les couches plus à froid qu' à Schwechat de manière qu'il y aura moyen à faire des comparaisons instructives.
Les caves de conserve nous ne les avons pas vues, mais e'taint établies dans les roches il sera interessant de voir l'installation des glacières et des courantes d'air.
Les tourailles sont aussi à moitié souterraines, c'est aussi une chose qu'on ne voit pas tous les jours et que ... être attentivement examineé.
La ville de Pest avec Oten est assez joli.Pest est plus grand et plus riche, Oten est plus Pittoresque. Un magnifique pont saspendu ??

les relie.
Les chaines du pont reposent sur deux gigantesque arcs de triomphes porteés par des piliers fondés au milieu du fleuve.
L'effet de ce pont, dont les dimensions sont extraordinairement grandes, et très-heureux.
Il est en même temps fort léger et grandiose. D'Ofen qui est bâti sur un rocher an a une vue splendide sur Pest avec ses force clochers est sur le Danube qui coule majesteusement - lente festinons- comme la volonté divine est inflexible entre les aspirations et les désirs des hommes. Et des montagnes limitent l'horizon.
Steinbruch Søndag 26 Januar
Pesth den 28 Jan. Tirsdag aften
Vi ere nu lige komne fra Steinbruch og jeg vil slutte dette brev.
Det har interesseret mig overordentlig at see bryggeriet og fremgangsmåderne og om jeg end ikke har nået (overstreget) det forventede spørgsmål fået om Dampbryggerie løst have dog de 6-7 dage i Steinbruch givet mig et rigt udbytte.

Køllerne ere ganske udmærkede men det lod sig ikke gjøre i den korte tid at tage nøiagtige planer af dem eller til at gåe synderlig i detailler med undersøgelsen.
Gjæringen og malteriet interesserede mig i lige grad.
Gjæringen er ført meget regelmæssigt, hvilket behager mig meget.
I Kl. Schwechat var Gjæringen meget uregelmæssig snart varede den 14-16. det var det almindelige men snart varede den 11 og til samme tid stode kar og gjærede i 3-4 uger. Snart entournerede (hedder det ikke "fade" i det danske bryggersprog at lade urten løbe fra bakkerne i gjærings-karret ?) Snart fadede (? (entourner)) man ved 2 (gradtegn) C snart ved 5 (gradtegn) C. Snart steg maximum temperaturen til 4½ (gradtegn) C snart til 8-9 (gradtegn) C. Dette tilskrive jeg for en deel at gjæringerne navnlig i begyndelsen ikke vare smukkere og at selv i slutningen, hverken skummets dannelse var så regelmæssig eller øllets klaring så pragtfuld som ifjor au pêcheur.

II
I Steinbruch var dette regelmæssigere og det mener jeg må absolut være godt.
Malteriet i Steinbr er maærkværdigt
Det drives langsommere end i Schw.
10-11 dage i Stein. 8-9 i Schw. Det er nu ikke så forunderligt men det er mærkeligt at maltet i de sidste 5-6 dage næsten aldeles er uden arbeide. Man væder det som i Schw (o 56 timer) sætter det i støb og den første pipning indtræder o. 30 timer efter udkølingen af støbkarret (ligesom i Schw.). Men nu begynder kornet at arbeide så stærkt i de første den 2den 3die 4de og 5te dag at det må kastes hver 4de time, dog stiger selv i denne periode temp ikke over 15 [gradtegn] C, men det tørrer ligeså pludseligt op. Den 6te dag er sveden på fliserne ("bundsveden)" næsten ophørt. Maltet ligger 6-8 ct høit
Den 7de 8de 9de 10de og 11te dag er der ikke spor af sved og lugten er kun yderst svag
Dog er lugten frisk og god næsten lige til det sidste. Maltet bliver særdeles godt opløst og vi såe stykker, der rivaliserede med Schwechats bedste. At maltet i det hele ståer et trin unden Schwechats ligger ligger formodentlig i byggets qualitet, der er ringere (mg) og ikke i fremgangsmåden. Det interesserede mig så meget mere

som du netop forleden skrev at Du ikke yndede at Maltet lå døende hen. Thi dette er vist det meest slående exempel på et maltstykke uden arbeide som man kan see.
Men jeg vil ikke ind på maltningstheorien nu.
Jeg var nylig på posthuset hvor jeg fik Det brev adresseret Schwechat, og som jeg har læst med største interesse. Jeg må ikke glemme at takke for creditivet som jeg naturl ikke behøver at udtømme men som jeg bliver nødt til at angribe.
Skjøndt det ikke kan nytte at føre discourserne om køllerne synderlig langt i breve må jeg dog gjøre et par bemærkninger. Spørgsmålet om damprøret er mig endnu stadig uklart.
Du siger at det ikke alene er unyttigt men også skadeligt at gjøre dampskorstenen mere end nødvendig stor i diameter. Hvorfor ??
Tillige tillægger  siger Du at det er dårskab at gjøre rummet over de øverste flager høit hvælvet. Dette er mig også uklart.

I alle Schwechats, Steinbruch's Liesings, ?? Jedlersees o.s.v kølller er dette rum uhyre høit. Dette forekommer mig mig nu også overflødigt at gjøre det så overdrevent.
Men på den anden side synes jeg at det dog må være godt at der er et rigeligt rum til dampudviklingen samt at dette ved sin hvælvede form leder dampene let op i damprøret.
___________________

Endelig tillægger Du Damprørets høide en væsentlig betydning og nævner at det suger luften fra Køllen. Dette er mig ganske ufatteligt. Luften der gåer ud af maltet på de øverste flager har en så ringe varme at dens stigende kraft endnu formindsket ved vanddampene er overordentlig ringe.
I de første timer er der ikke mere end 23 [gradtegn] C (Jeg citerer her den bedst trækkende kølle i Schwechat.) d: 18 R næsten stuetemperatur.
Endnu efter 8 timers forløb har temperaturen over de øverste flager ikke nået 30 (gradtegn) C og det er først i de sidste 2 timer at temperaturen på dette sted når mellem 40 C og 50 C

Denne 25 C luft mener jeg nu kan kun bidrage forsvindende til trækkets forøgelse og dens sugende kraft må være yderst ringe; og jeg er ikke engang vis på om denne halvvarme luftsøile ikke snarere svækker trækket ved sin friction og sin inertie. Men her slåe ikke engang mine theoretiske kunskaber til (og Hatts ligeså lidt) så jeg vil bede Dig om at sende mig en bog der afhandler dette, hvis du har en sådan eller mulig angive mig en titel. Jeg har søgt derom i flere boglader i Wien men uden at finde.
Jeg tænker at i en teknisk kemi må der være det tilstrækkelige.
De to næstnyeste køller i Schwechat have disse colossale (pragtfuldt !) dampskorstene men trækket er ikke så påfaldende stærkt som i nogle andre. Da de i alle andre henseender ere fortrinligt byggede troe vi (Hatt og jeg ) at skorstenene netop ere for høie. I de nyeste ere skorstenene også forholdsvis (og absolut) betydeligt lavere; (men rigtignok meget høie endda.) Dine køller trække megett bedre.

III
Hos Stüzenberger ved Strasbourg såe jeg køllerne åbne over det øverste plateau. der var to åbne lemme eller vinduer et par centimeter over maltet på de øverste flager så at vinden kunde blæse tvers igjennem og jage den fugtige luft bort og bidrage til at tørre maltet.
Sønnen roste overordentligt dette system og sagde at køllen trak overordentlig godt. Jeg synes nu nok at der må være adskillige ulemper ved denne anvendelse af vindens eller luftens tørringsvene, men jeg anfører det blot som en af de ting, der have støttet mig i at antage at damprørets rolle kun er meget lille.
___________
Du siger at luften, der har passeret begge maltlagene bør have en vis varme for at have stigekraft og ikke være mættet med fugtighed.
Efter hvad jeg har seet i Schwechat er dette ikke

nødvendigt og må også være vanskeligt at opnå.
I de stærkt trækkende køller hvor vi behøvede 8-10 korn for at fæste det 4 ct carré papir på flagen observerede vi hvorledes temperaturen steg i begyndelsen i alle thermometrene undtagen det sidste det stod på det øverste maltlag. I henved en time hvor det underste therm steg til 70 C og de øverste i forhold dertil blev det øverste stadigt på 25 C  I de næste timer begyndte det først at stige et par grader.
Netop det samme var tilfældet i den allerbedst trækkende Kølle jeg har seet i Gross Schwechat, hvor jeg 3 timer efter ludningen (gjentagende forsøg forskjellige dage) havde 33 Korn på de nederste flager til at fæste papiret 21 Korn på de øverste og temperaturene
Thermometer N 1. 4
Thermometer
N. 5 23 C
N 4 37 C
N. 3 46 C
N 2 46 C
N 1 46 C

Du har formodentlig seet at der i denne tid i J. des brasseurs forhandles om Dampbryggerie. Jeg  synes et ord af dig i denne sag måtte være godt. Her i Wien er der ingen der troer derpå. I Strasbourg ligesålidt (Hatt). Dreher har forsøgt det i Schwechat og men har ophørt dermed fordi øllet, der blev ligeså behageligt som det almindeligt bryggede ikke kunde holde sig ud over 6 måneder og ofte  tildeels blev suurt efter 3 måneders forløb Det samme har jeg hørt om et par andre etablissementer, hvis navne jeg desværre ikke har mærket mig.Du siger jo at have gjort en anden erfaring. Ellers veed jeg intet bryggerie uden Lutterbachs der er drevet med Damp. Dette bryggerie er nu gået fallit, dog er vel dampen ikke skyld deri.
Om Lutterbachs øls holdbarhed har jeg heller ingen idé. Velten brygger jo kun ungt  (og slet!) øl.
Men det er klart at når fremskridtsmanden Dreher har opgivet det af den nævnte grund

må der stærke beviser for at fastsætte det modsatte.
___________________
Nu skal jeg sluttelig kun tilføie at jeg reiser til Wien imorgen aften (nattog) hvis jeg kan fåe vennerne med mig ellers bliver det med Iiltog Torsdag Morgen.
Photografiet fremstiller
1. M Schmutz intelligent og behageligt menneske. Skal holde bryllup med Ostemanns ældste datter når han om 14 dage kpommer hjem. 25 år.
N. 2 Hr. Vogel Münchener. Søn af en ølhusvært, elskverdigt menneske og ivrig i tøiet som praktikant, 26 år.
N 3 Carl Jacobsen.
N 4. Lidt udvisket i billedet Hr Pflieger søn af Braumeisteren eller directeuren for Hofbrauhaus i München. Elskværdigt menneske og behagelig 22 års kammerat.
N 5 Hr. Carl Koeck. München bryggersøn, dygtig praktiker. God og elskværdig characteer. 22 år
N 6 Mstr Betz fra New York var 8 dage i Schwechat Eier af 2 bryggerier, gemytlig og elskværdig mand. Kone og mange børn. o. 35 år. 
N. 7 Hr Gonnetz fra Regensburg, elskværdig, gift mand o. 30 år. 
N. 8 L. Hatt. 
N. 9 Hr Küpper-Preusser, 19 år, ungdommelig 

Omtalte genstande

Fakta

PDF
Brev
Fransk
Pest (Ungarn)
København
u. eget FA-nr, æske F 3,2.pdf
Industrial archaeology, Rejsebrev, brewery design, brewery technology, rejsebreve