J. C. Jacobsens arkiv

1878-12-23

Afsender

Carl Jacobsen

Modtager

Sophus Müller

Dokumentindhold

Carl Jacobsen skriver til Sophus Müller, at han altid vil støtte kunsten, men ethvert kunstværk købt for hans midler må ikke opbevares i Prinsens Palæ, da det ikke er ordentligt brandsikret. 


Transskription

23-12-78

Hr. S. Müller
Jeg behøver næppe at sige at jeg Intet har imod at De disponerer over de 2 Renaissancestykker efter Deres Godtykke.
Regningen derpaa er betalbar paa mit Kontor 5. Brolæggerstræde.
Mit Hjærte vil altid være aabent og jeg haaber at jeg ogsaa i Fremtiden skal kunne have saameget i min Haand at jeg kan aabne den naar Kunstens Krav gjøre det ønskeligt, og lad mig benytte denne Leilighed til at sige at naar der skulde tilbyde sig Leilighed i Indlandet eller Udlandet og de Midler De selv kan disponere over

ere utilstrækkelige, da vil det være mig en Glæde at kunne være til Nytte.
Dog stiller jeg en Betingelse. Jeg anseer det for uforsvarligt at opbevare Skatte i et Huus som Prindsens Palais. Derfor saalænge Staten ikke sørger for en brandfri og ogsaa i andre Henseender værdig og passende Bygning maa de for min Regning eventuelt kjøbte Kunstsager ikke opbevares i Prindsens Palais' Musæer.
De skulle tilhøre det

Offentlige, men maa indtil videre opbevares paa sikkert Sted (F.ex Thorvaldsens Museums Magasin ell. Lign) - indtil Staten, Communen eller Privatmænd skulde have skaffet en tilfredsstillende Bygning tilveie.

Med Høiagtelse
venligst
Deres C. Jacobsen jun.






Fakta

PDF
Brev
Dansk
København
Carl Jacobsens brevpapir
København
Nationalmuseet
Nationalmuseet, mæcenvirksomhed