1862-05-19
Afsender
Carl Jacobsen
Modtager
Laura Jacobsen
Dokumentindhold
Carl skriver fra Frascati om sine sproglige færdigheder og beklager, at han ikke har haft mulighed for at øve sit fransk.
Transskription
Privatim til Moder
Frascati i Albanerbjergene d. 19 Mai
Kjære Moder.
Dit sidste Brev (dateret 5te Mai) har glædet mig, du skal have Tak for at Du spenderer saameget af dine Øines Lys til at skrive 4 Sider til mig. Du rettede deri et Par spørgende Opfordringer til mig, som jeg længes efter at besvare Dig privatissime. Du spurgte mig hvorledes det gik med Italiensk og Fransk og om jeg øvede mig Meget paa egen Haand. Jeg havde haabet, at der ofte vilde være Leilighed til at tale Fransk. Men da det er Italien vi reise i, og da det er en Hurtigreise de andre Steder og vi i Rom stadig træffer sammen og følges med Landsmænd, have vi kun haft ringe Leilighed til at tale med Franskmænd. Dette gjør mig meget ondt, da jeg derved ikke alene intet har lært, men endog er gaaet en Deel tilbage i Sproget. En eneste gang havde jeg Leilighed til at tale det, i Vognen fra Siena til Rom, hvor vi kjørte sammen med en Præst fra Bretagne.
Dér talte jeg af bedste Evne, men han var tandløs og derfor temmelig uforstaaelig. Af Italiensk har jeg lært det meest gjængse, men det er ikke Tale om at kunne samtale med Andre paa Italiensk, hverken for Fader eller mig. Derimod udtrykker jeg mig meget bedre i Butikker og saadanne Steder paa Italiensk end paa Fransk. Men var der Leilighed for det, vilde jeg gjerne indlade mig i en Samtale paa fransk, men det kan jeg som sagt ikke tænke paa at gjøre paa Italiensk.
Du bad mig skrive et Brev, hvori jeg lagde min hele Sjæl for dagen. Dette er vanskeligt og jeg maa idet jeg svarer Dig begynde classisk med at henvise Dig til det Ord, der stod skrevet over Apollos Tempel i Delfi og som var kosteligere end alle Templets Skatte, det samme Ord som Sokrates daglig indpræntede sine tilhørere, det Ord ----------
som jeg i Sommer skrev min danske Examenstiil til "mg" om "gnothi s'auton" [med græske bogstaver] udlagt: Kjend dig selv. Spøg tilside: Jeg kan ikke i Noget Brev eller i nogen ...[lakune] give en sand Beskrivelse af mig selv - dertil er jeg for vag og uerfaren og dertil har jeg tænkt for Lidet og kjender mig selv for Lidet; men om Du vil skal jeg i mine Breve til Dig, og, vel bedre i Samtale med Dig, naar jeg til Sommer kommer hjem, give Dig saameget tilkjende, som det er mig muligt. Men da har den øieblikkelige Stemning og maaskee Opbrusning meget at sige. Man skal spise mange Skjæpper Salt inden man lærer en Anden at kjende.- Jeg er kommet ind paa et Gebet hvor jeg bevæger mig keitet, men det er Dig selv, der har bragt mig derind.
Hils tante Faye og Magnella og gjem Udstillingskataloget. Du skal blive fri for flere Commisioner dennegang naar Du vil udføre disse.
Lev vel. Din Carolus
Frascati i Albanerbjergene d. 19 Mai
Kjære Moder.
Dit sidste Brev (dateret 5te Mai) har glædet mig, du skal have Tak for at Du spenderer saameget af dine Øines Lys til at skrive 4 Sider til mig. Du rettede deri et Par spørgende Opfordringer til mig, som jeg længes efter at besvare Dig privatissime. Du spurgte mig hvorledes det gik med Italiensk og Fransk og om jeg øvede mig Meget paa egen Haand. Jeg havde haabet, at der ofte vilde være Leilighed til at tale Fransk. Men da det er Italien vi reise i, og da det er en Hurtigreise de andre Steder og vi i Rom stadig træffer sammen og følges med Landsmænd, have vi kun haft ringe Leilighed til at tale med Franskmænd. Dette gjør mig meget ondt, da jeg derved ikke alene intet har lært, men endog er gaaet en Deel tilbage i Sproget. En eneste gang havde jeg Leilighed til at tale det, i Vognen fra Siena til Rom, hvor vi kjørte sammen med en Præst fra Bretagne.
Dér talte jeg af bedste Evne, men han var tandløs og derfor temmelig uforstaaelig. Af Italiensk har jeg lært det meest gjængse, men det er ikke Tale om at kunne samtale med Andre paa Italiensk, hverken for Fader eller mig. Derimod udtrykker jeg mig meget bedre i Butikker og saadanne Steder paa Italiensk end paa Fransk. Men var der Leilighed for det, vilde jeg gjerne indlade mig i en Samtale paa fransk, men det kan jeg som sagt ikke tænke paa at gjøre paa Italiensk.
Du bad mig skrive et Brev, hvori jeg lagde min hele Sjæl for dagen. Dette er vanskeligt og jeg maa idet jeg svarer Dig begynde classisk med at henvise Dig til det Ord, der stod skrevet over Apollos Tempel i Delfi og som var kosteligere end alle Templets Skatte, det samme Ord som Sokrates daglig indpræntede sine tilhørere, det Ord ----------
som jeg i Sommer skrev min danske Examenstiil til "mg" om "gnothi s'auton" [med græske bogstaver] udlagt: Kjend dig selv. Spøg tilside: Jeg kan ikke i Noget Brev eller i nogen ...[lakune] give en sand Beskrivelse af mig selv - dertil er jeg for vag og uerfaren og dertil har jeg tænkt for Lidet og kjender mig selv for Lidet; men om Du vil skal jeg i mine Breve til Dig, og, vel bedre i Samtale med Dig, naar jeg til Sommer kommer hjem, give Dig saameget tilkjende, som det er mig muligt. Men da har den øieblikkelige Stemning og maaskee Opbrusning meget at sige. Man skal spise mange Skjæpper Salt inden man lærer en Anden at kjende.- Jeg er kommet ind paa et Gebet hvor jeg bevæger mig keitet, men det er Dig selv, der har bragt mig derind.
Hils tante Faye og Magnella og gjem Udstillingskataloget. Du skal blive fri for flere Commisioner dennegang naar Du vil udføre disse.
Lev vel. Din Carolus
