1876-11-06
Afsender
Carl Jacobsen
Modtager
J. C. Jacobsen
Dokumentindhold
Carls reaktion på J. C. Jacobsens meddelelse om Carlsbergs fremtid, Carlsbergfondets oprettelse etc.
Transskription
Mandag d. 6te November
1876
Kjære Fader,
Meddelelsen som du igaar Aftes gjorde Selskabet angaaende din Beslutning med Carlsberg var for mig ligesaa uventet som betydningsfuld.
Saavidt jeg erindrer var jeg selv den af os to som først fremsatte Tanken derom i en Samtale i Foraaret. Det følger heraf at jeg ikke kan misbillige dette Skridt og jeg haaber at det i sin Tid virkelig vil blive til vort Lands Vel.
Jeg antager ogsaa at Du gjør mig den Ret at tro at jeg fremfor de Fleste baade forstaar og billiger Dine høisindede Handlinger.
Men desto mere har Maaden hvorpaa Du har gjort mig - Din Søn Meddelelsen om Dette betydningsfulde Testamente bedrøvet - ja i høi Grad krænket mig.
En flygtig og løs Yttring for et halvt Aaar siden om en Mulighed, som du ikke indlod Dig paa at drøfte, da den "ikke laae for Haanden"
(i Modsætning til "Fondet" hvorom du gav en nøie Underretning) er al den Oplysning Du har værdiget mig at nøies med.
Meddelelsen om Din Beslutning var derfor for mig ligesaa overraskende som for enhver Anden.
Jeg skriver ikke dette for at bebreide Dig, men for at Du mulig ved at tænke derover vil kunne forstaa at denne din Handling - som vidner saa stærkt om Dit Borgersind - vil for mig være ledsaget om Erindringen af en Tilsidesættelse som sjældent vises en Søn af en Fader, hvor lidt deres Sind ellers til daglig dags kunne være aabne for Fortrolighed.
Du har vel vundet i min Tanke om Dig som en historisk Personlighed, men ikke i samme Grad som en Fader.
Din kjærlig hengivne
Carl
1876
Kjære Fader,
Meddelelsen som du igaar Aftes gjorde Selskabet angaaende din Beslutning med Carlsberg var for mig ligesaa uventet som betydningsfuld.
Saavidt jeg erindrer var jeg selv den af os to som først fremsatte Tanken derom i en Samtale i Foraaret. Det følger heraf at jeg ikke kan misbillige dette Skridt og jeg haaber at det i sin Tid virkelig vil blive til vort Lands Vel.
Jeg antager ogsaa at Du gjør mig den Ret at tro at jeg fremfor de Fleste baade forstaar og billiger Dine høisindede Handlinger.
Men desto mere har Maaden hvorpaa Du har gjort mig - Din Søn Meddelelsen om Dette betydningsfulde Testamente bedrøvet - ja i høi Grad krænket mig.
En flygtig og løs Yttring for et halvt Aaar siden om en Mulighed, som du ikke indlod Dig paa at drøfte, da den "ikke laae for Haanden"
(i Modsætning til "Fondet" hvorom du gav en nøie Underretning) er al den Oplysning Du har værdiget mig at nøies med.
Meddelelsen om Din Beslutning var derfor for mig ligesaa overraskende som for enhver Anden.
Jeg skriver ikke dette for at bebreide Dig, men for at Du mulig ved at tænke derover vil kunne forstaa at denne din Handling - som vidner saa stærkt om Dit Borgersind - vil for mig være ledsaget om Erindringen af en Tilsidesættelse som sjældent vises en Søn af en Fader, hvor lidt deres Sind ellers til daglig dags kunne være aabne for Fortrolighed.
Du har vel vundet i min Tanke om Dig som en historisk Personlighed, men ikke i samme Grad som en Fader.
Din kjærlig hengivne
Carl