J. C. Jacobsens arkiv

1867-07-16

Afsender

J. C. Jacobsen

Modtager

Carl Jacobsen

Dokumentindhold

Om Carls sindsstemning og temperament. J. C. ønsker ham en god tur til Alperne som han mener vil gøre ham godt. Slutningen på brevet mangler.

Transskription


Carlsberg d 16 Juli 1867
Kjære Carl!Det har glædet mig meget, at læse dit sidste Brev fra Marseille, der tydeligt viser, at Du idetmindste er paa Veien til at gaae i dig selv og at angre den Bitterhed eller vel snarere Arrighed, hvorom dine Breve i de sidste Maaneder have baaret Viden. Det er nu anden Gang i et halvt Aar, at Du har maattet tilstaa for Dig selv, at Du har bedømt mig og mit Sindelag urigtigt og at Du til stor Skade for Udviklingen af dit Gemyt og din Characteer har ladet dit af Naturen noget iltre Sind, der, som Du selv engang har sagt, af altfor megen Medgang er bleven overvoxet af Ukrudt, løbe af med Dig. Jeg haaber at denne gjentagne Erfaring maa hjælpe Dig til herefter at vaage over Dig selv og vænne Dig af med den onde Tilbøielighed til at dømme for rask om det, der ikke stemmer med dine Ønsker og Anskuelser. Efterhaanden vil Du da ogsaa tilegne Dig saamegen Beskedenhed, at Du kan give noget Rum for en sømmelig Tvivl om dine Tanker og Fore-s. 2stillinger ere absolut og ere rigtige. Jeg siger Dig ikke dette, for at gjøre Dig Bebreidelser - disse nytte ikke noget naar de ikke finde Gjenklang i din egen Samvittighed - men jeg siger det for at bidrage til at bringe din Samvittighed i det rette Spor. I øvrigt sætter jeg mit Haab til at Tiden og Livets vexlende Forhold ville være din bedste Læremester og at dine Vandre- og Læreaar maae gjøre Dig ikke alene til en dygtig Brygger men til en moden Mand og et godt Menneske. -Det skee!Jeg glæder mig med Dig ved Tanken om din Vandring i Alperne, som jeg troer vil være overordentlig gavnlig for Dig i alle Henseender og jeg skal derfor ikke alene ingen Indvending gjøre, dersom Du giver den en større Udstrækning end Du oprindelig har tænkt, men tvertimod bestyrke Dig deri, dersom Du faaer Lyst dertil. I saa Fald vil jeg kun bemærke, at Du vistnok vil have mest Udbytte af at færdes paa de
 
 

Fakta

PDF
Brev
Dansk
København
Uden FA-nummer, æske F 3,1
Familieliv