J. C. Jacobsens arkiv

1883-09-06

Dokumentindhold

J. C. Jacobsen beklager, at Hr. Blad har henvendt sig direkte til Laboratoriet vedrørende en fejl i øllet og beder Emil Chr. Hansen om ikke at besvare hans henvendelser, før de sammen har undersøgt sagen.

Transskription

d 6/9 - 83

Kjære Hr. Dr. Hansen.

Det er et beklageligt Overgreb af Hr Blad, at henvende sig til Laboratoriet, med hvilket han Intet har at bestille, om Undersøgelsen af mit Øl, istedetfor at henvende sig directe til mig eller Hr Kühle, hvilket han øieblikkelig kunne have gjort, naar han fandt, at der var nogen Mangel ved Øllet, men dette har han - høist besynderligt ikke omtalt med et Ord, ikke engang i Søndags, da jeg havde en længere Samtale med ham. De skal derfor ikke svare Hr Blad og hvis han spørger om Svar, før jeg faaer talt med ham. Kun sige ham, at han vil faae Besked af mig, naar De og jeg nærmere have undersøgt Øllet.
 
Deres hengivne
J. C. Jacobsen
 
[på langs]
Jeg skal i Middagsstunden til Kbhvn, men saasnart jeg kommer hjem, vil jeg gjerne see de omtalte Prøver af Øl og undersøge i Journalen hvornaar de ere bryggede m.m.

Fakta

PDF
Brev
Dansk
København
København
Det Kongelige Bibliotek
Carlsberg Laboratorium, bryggeriteknologi