1885-06-25
Afsender
J. C. Jacobsen
Modtager
Holger Drachmann
Dokumentindhold
J. C. Jacobsen begrunder, hvorfor han ønsker at støtte Holger Drachmann økonomisk og sender ham 1700 Gylden. Drachmann opholder sig på dette tidspunkt i Kärnten i Østrig.
Transskription
25/6 1885
Hr Holger Drachmann,
Det har glædet mig meget at læse Deres Brev, som vidner om, at De har forstaat mig og i hvert Fald ikke har misforstaaet mine aabenhjærtige Udtalelser. Dersom mine offentlige og private Forretninger ikke forbød det, kunde jeg have Lyst til at berøre flere Puncter, hvortil Deres Breve kunde give mig Anledning, men jeg kan med den bedste Villie ikke skrive lange Breve. Det er derfor kun et Par Yttringer i Deres første Brev, som jeg vil understrege, fordi de falde sammen med de Forestillinger, jeg selv har dannet mig om Deres Virksomhed og fordi jeg troer at det kan være af Vigtighed for Dem, at De stedse har Dem for Øie. De siger nemlig at De er overanstrængt, i hvert Fald overarbeidet og at De trænger til Ro og senere bemærker De, at en Række af Deres senere Arbeider kun have fundet ringe Afsætning. Det sidste har vistnok for en del sin Grund
i at De har befundet Dem i en Overgangsperiode og at Deres Standpunct ikke har staaet rigtig klart for Publikum, men jeg troer at det ogsaa tildels kan hidrøre fra at De i Deres rastløse Iver og i Følelsen af Deres Kraft har produceret for meget og med for korte Mellemrum. Dette er altid misligt, thi hvor mange have i Nutidens travle Liv, hvor alt jager afsted med Dampens og Electricitetens Fart, Ro og Tid til at læse og fordøie flere Skrifter om Aaret af den samme Forfatter? Jeg glæder mig derfor paa Deres Vegne over at De nu søger Ro og Hvile til at fuldføre et større og betydningsfuldt Værk. Kan det lykkes Dem med Digterøie klart at skue og med Digteraand at skildre et Samfunds Forhold som Følge af Mængdens Mangel paa Forstand til at opfatte Frihedens Væsen rigtigt og til at gjennemskue Ledernes egoistiske Tanke-og Handlemaade, da vil en saadan digterisk Fremstilling - jeg kunde maaske rigtigere sige: Aabenbaring - sikkert gjøre en langt mere indtrængende Virkning end alle nok saa fornuftige Lærdomme.
Det er dog ikke særligt af Hensyn til Deres Virksomhed i den nysnævnte Retning, at jeg har troet at burde støtte Dem, men det er fordi jeg er kommen til den Overbevisning at De med Deres sjeldne Begavelse som Digter vil være i Stand til i det Hele at yde værdifulde Bidrag til at løfte hele Samfundets Aand til det høiere og sandere Blik paa Livet og Tilværelsen, hvortil der for Tiden trænges, thi den høieste Erkjendelse opnaaes jo ikke alene gjennem Viden; dertil er Følelse og Phantasie og Begeistring for det Skjønne, det Sande og det Store tilvisse ligesaa uundværligHerom kunde jeg endnu have meget at sige, men dette maa opsættes til jeg faaer den Fornøielse at tale med dem efter Hjemkomsten.Da man ikke bør vide her i Banken at der sendes Dem Pengemidler fra mig, sender jeg i Morgen en Anvisning paa 1700 Gyden til en god Ven i Wien. Hr Redacteur Fr. Fasbender, som vil sende den videre til Dem. Til ham sigers. 4jeg kun at det er en Kommission som jeg har paataget mig og som jeg beder ham at besørge.
Med det Ønske at Opholdet i det rolige Hjem i Kärntens Bjerge maa bidrage til at Styrke Deres Sundhed og forfriske deres Kræfter, forbliver jeg
Deres hengivne
J. C. Jacobsen
Hr Holger Drachmann,
Det har glædet mig meget at læse Deres Brev, som vidner om, at De har forstaat mig og i hvert Fald ikke har misforstaaet mine aabenhjærtige Udtalelser. Dersom mine offentlige og private Forretninger ikke forbød det, kunde jeg have Lyst til at berøre flere Puncter, hvortil Deres Breve kunde give mig Anledning, men jeg kan med den bedste Villie ikke skrive lange Breve. Det er derfor kun et Par Yttringer i Deres første Brev, som jeg vil understrege, fordi de falde sammen med de Forestillinger, jeg selv har dannet mig om Deres Virksomhed og fordi jeg troer at det kan være af Vigtighed for Dem, at De stedse har Dem for Øie. De siger nemlig at De er overanstrængt, i hvert Fald overarbeidet og at De trænger til Ro og senere bemærker De, at en Række af Deres senere Arbeider kun have fundet ringe Afsætning. Det sidste har vistnok for en del sin Grund
i at De har befundet Dem i en Overgangsperiode og at Deres Standpunct ikke har staaet rigtig klart for Publikum, men jeg troer at det ogsaa tildels kan hidrøre fra at De i Deres rastløse Iver og i Følelsen af Deres Kraft har produceret for meget og med for korte Mellemrum. Dette er altid misligt, thi hvor mange have i Nutidens travle Liv, hvor alt jager afsted med Dampens og Electricitetens Fart, Ro og Tid til at læse og fordøie flere Skrifter om Aaret af den samme Forfatter? Jeg glæder mig derfor paa Deres Vegne over at De nu søger Ro og Hvile til at fuldføre et større og betydningsfuldt Værk. Kan det lykkes Dem med Digterøie klart at skue og med Digteraand at skildre et Samfunds Forhold som Følge af Mængdens Mangel paa Forstand til at opfatte Frihedens Væsen rigtigt og til at gjennemskue Ledernes egoistiske Tanke-og Handlemaade, da vil en saadan digterisk Fremstilling - jeg kunde maaske rigtigere sige: Aabenbaring - sikkert gjøre en langt mere indtrængende Virkning end alle nok saa fornuftige Lærdomme.
Det er dog ikke særligt af Hensyn til Deres Virksomhed i den nysnævnte Retning, at jeg har troet at burde støtte Dem, men det er fordi jeg er kommen til den Overbevisning at De med Deres sjeldne Begavelse som Digter vil være i Stand til i det Hele at yde værdifulde Bidrag til at løfte hele Samfundets Aand til det høiere og sandere Blik paa Livet og Tilværelsen, hvortil der for Tiden trænges, thi den høieste Erkjendelse opnaaes jo ikke alene gjennem Viden; dertil er Følelse og Phantasie og Begeistring for det Skjønne, det Sande og det Store tilvisse ligesaa uundværligHerom kunde jeg endnu have meget at sige, men dette maa opsættes til jeg faaer den Fornøielse at tale med dem efter Hjemkomsten.Da man ikke bør vide her i Banken at der sendes Dem Pengemidler fra mig, sender jeg i Morgen en Anvisning paa 1700 Gyden til en god Ven i Wien. Hr Redacteur Fr. Fasbender, som vil sende den videre til Dem. Til ham sigers. 4jeg kun at det er en Kommission som jeg har paataget mig og som jeg beder ham at besørge.
Med det Ønske at Opholdet i det rolige Hjem i Kärntens Bjerge maa bidrage til at Styrke Deres Sundhed og forfriske deres Kræfter, forbliver jeg
Deres hengivne
J. C. Jacobsen
