1887-04-29
Afsender
Laura Jacobsen
Modtager
Johanne Kühle
Dokumentindhold
Laura Jacobsen skriver til Johanne Kühle om J. C. Jacobsens sygdom og død i Rom.
Transskription
Rom 29 April 1887
1887
Kjære Fru Kühle
Tak for Deres og Deres Mands Breve, og Tak for al Deres Venlighed imod mig, nu kan jeg trænge hordt [hårdt] dertil nu jeg bliver berøvet min elskede Jacobsen, Lægerne sige i dag, at han vist neppe lever Natten over og Døden har alt tegnet sit sikre Præg paa hans velsignede Aasyn, det er som forklaret, skjønt. Smerterne ere store, han taler ikke videre i dag, men jeg troer dog, at han har lyse Øieblikke. Ja her er gaaet en stor Sjæl til hvile efter et indholdsrigt Liv. Gud glæde hans Sjæl og Gud lad mig i min Lidenhed møde ham i Guds Rige.
I forgaars sagde han til mig, eller maaske var det Dagen før "Vi to gamle ere komne til Rom, og det kan nok see
forkert ud, men de deilige Dage som jeg har levet med Carl, og seet ind i hans Sjæl, og hørt hans kjærlige Ord, det var der ikke bleven Leilighed til hjemme, det opvejer Alt, Nu har jeg faaet en Overbevisning som gjør mig lykkelig, lad der saa komme hvad der vil.-
Jeg har ikke turdet sige ham i dag eller de foregaaende Dage, at Carl kommer imorgen tidlig Kl. 6 fra Brindisi, maaske oplever han det ikke, stakkels Carl, hans Breve ere saa kjærlige, det var tungt om han kom for sildig. Jacobsen har flere Gange sagt, Du skriver vel ikke saadan om min Sygdom, saa Carl forlader Expeditionen, den har alt for stor Betydning, og han har de første Pligter mod den.
Undskyld jeg taler kun om os, men mit Sind er saa fuld af min Sorg, at jeg ikke kan
tale om andet. Hils Deres kjære Mand, og vær selv kjærlig hilset fra Deres hengivne
Laura Jacobsen
1887
Kjære Fru Kühle
Tak for Deres og Deres Mands Breve, og Tak for al Deres Venlighed imod mig, nu kan jeg trænge hordt [hårdt] dertil nu jeg bliver berøvet min elskede Jacobsen, Lægerne sige i dag, at han vist neppe lever Natten over og Døden har alt tegnet sit sikre Præg paa hans velsignede Aasyn, det er som forklaret, skjønt. Smerterne ere store, han taler ikke videre i dag, men jeg troer dog, at han har lyse Øieblikke. Ja her er gaaet en stor Sjæl til hvile efter et indholdsrigt Liv. Gud glæde hans Sjæl og Gud lad mig i min Lidenhed møde ham i Guds Rige.
I forgaars sagde han til mig, eller maaske var det Dagen før "Vi to gamle ere komne til Rom, og det kan nok see
forkert ud, men de deilige Dage som jeg har levet med Carl, og seet ind i hans Sjæl, og hørt hans kjærlige Ord, det var der ikke bleven Leilighed til hjemme, det opvejer Alt, Nu har jeg faaet en Overbevisning som gjør mig lykkelig, lad der saa komme hvad der vil.-
Jeg har ikke turdet sige ham i dag eller de foregaaende Dage, at Carl kommer imorgen tidlig Kl. 6 fra Brindisi, maaske oplever han det ikke, stakkels Carl, hans Breve ere saa kjærlige, det var tungt om han kom for sildig. Jacobsen har flere Gange sagt, Du skriver vel ikke saadan om min Sygdom, saa Carl forlader Expeditionen, den har alt for stor Betydning, og han har de første Pligter mod den.
Undskyld jeg taler kun om os, men mit Sind er saa fuld af min Sorg, at jeg ikke kan
tale om andet. Hils Deres kjære Mand, og vær selv kjærlig hilset fra Deres hengivne
Laura Jacobsen
.jpg)
