J. C. Jacobsens arkiv

1883-10-11

Dokumentindhold

Om ansættelsen af en sanger ved Det Kongelige Teater.

Transskription

Kjære Capitain Jacobsen!
 
Rørt modtog jeg i Morges Deres elsværdige Svar paa vor ubeskedne Henvendelse til Dem. Jeg har nu talt med Fallesen i Dag. Vi modtage naturligvis med Taknemmelighed Deres Tilbud, men Fallesen har lovet mig alvorlig at forsøge, om det dog ikke skulde lykkes ved Henvendelse til 3 af 4 Rigmænd at faa det Bidrag som Deres Ædelmodighed vilde yde, nedsat til Halvdelen. Da nu Sagen

haster, vil Fallesen begynde med at udbetale ham maanedlig hvad han behøve af de tre tusinde Theatret vil tilskyde. Vi vinde da Tid til at søge Hjelp hos de andre, der forhaabenlig vil træde til. Paa min, og jeg vil haabe Fallesens, Taushed kan de være sikker, men skulde De endda høre Deres Navn nævne i denne Sag, saa ligger det i, at alle strax tænker sig Dem som den ædelmodige Giver, og saaledes udsætter os for den Mistanke, ikke at have respecteret Deres Incognito i Sagen.

Paa Løverdag meddeler Fallesen Hr Tørsleff, at han kan ordne sig til afreisen til Italien.
At bygge paa en syngestemme er altid endtil en vis Grad et Lotterispil, gid da nu de mange, der interesserer sig for Sagen, maa vinde Spillet, og Theatret atter her drage Nytte af Deres Fædrelandskjærlighed.
 
Deeres hengivne
Johanne Luise Heiberg
 
d: 11 October1883 

Fakta

PDF
Brev
Dansk
København
Rigsarkivet
Det Kongelige Teater, mæcenvirksomhed