J. C. Jacobsens arkiv

1885-06-14

Dokumentindhold

Ottilias onkel, Rudolph Stegmann, skriver om sit kommende logi hos en 'fru J.B'

Transskription

Kjøbh. 14/6 85.

Fru Ottilie Jacobsen!
Jeg tillader mig herved, kjære Niece skriftlig at meddele til Deres og Hr. Jacobsens Aprobation, den Aftale jeg har truffet med Fru J. B. - med Hensyn til mit fremtidige Ophold hos hende fra 1/8 d.A. Ved Arrangementet er jeg gaaet ud fra ikke at foraarsage Deres Tante nogen unødvendig ulejlighed eller Forstyrrelse i hendes daglige Husorden og tillige selv bibeholde den personlige Uafhængighed, jeg i det daglige Liv sætter saa megen pris paa.
Vi blive altsaa enige om: "Jeg møblerer Værelset, holder mig selv med Frokost, Middagsmad, men nyder min Aftensmad i Fru J. B.'s Familie; hermed haaber jeg at en venlig omgang mellem os måtte kunne benyttes"- Endvidere falder Lys og Varme til min Udgivt. Hvad Vasken angaar ønsker jeg at min hidindtil værende Værtinde paa min Bekostning maa beholde den. I circa 1 Aar har jeg kært at kjende hende som en sjælden Agtværdig Kone med hvem jeg i al den Tid ikke har havt et uvenlig Ord.

Under mit Ophold hos hende har hun ved Døden mistet 2 voxne Børn og for 15 Maaneder siden en stræbsom Mand; hun kan derfor som fattig Enke med 2 mindreaarige uforsørgede Børn trænge til al den Hjælp jeg formaar at yde hende og det gjorde mig ondt at meddele hende at jeg maatte flytte til 1/8.
Haabende at De og alle Deres Kjære nyder Helbreddets Lykke, forbliver jeg med mange venlige Hilsner
Deres forbundne 
og hengivne
Rud. F. Stegmann