1882-12-20
Afsender
Rudolph Ferdinand Stegmann
Modtager
Carl Jacobsen
Dokumentindhold
Rudolph Stegmann testamenterer sin Stradivarius violin til Carl Jacobsen og takker for den støtte han har modtaget.
Transskription
Kjøbenhavn, 20! Decembr.
1882.
Hr. Brygger
C. Jacobsen !
Ved Aarets Slutning tillader jeg mig atter at fremsende min inderligste Tak til Dem for den Understøttelse De i den henrundende Tids Løb saa ædelmodig har ladet mig tilflyde. Det har været en stor Tilfredsstillelse for mig, ved månedlig at have det mig saa godhedsfuld tilstaaede Pengebeløb, at erfare at De og Deres Kjære vedblivende har nydt Helbreddets Lykke. Gid Gud fremdeles vil høre min Bøn, ved i Fremtiden paa alle Maader at velsigne og bevare Dem og Deres.
Da jeg eier en udmærket cremonerer "Strativari Violin" x) som jeg ikke ønsker i fremmedes Hænder, beder jeg Dem ved min Død modtage den til en Erindring om den Taknemmelighedsgjeld hvori jeg staar til Dem og lade den gaae i Eie til Deres lille elskelige Søn for – i Fald han maatte have Anlæg og føle Lyst til at dyrke den ædle Tonekunst- at han da maa have ligesaa megen Glæde af at lytte til dens smukke Toner, som jeg selv har havt.
Og nu til Slutning mange forbindtlige Hilsener til Dem og Hustruen og Børn, idet jeg ønsker Dem alle en glædelig Juel og et Nytaar fuld af …. Tilfredshed og Lykke.
Deres meget forb. og ærbødige
R. F. Stegmann
x)Kgl. Kapelmusikus Tofte har spillet paa Violinen og omtalt den meget rosende.