1867-12-xx
Afsender
Rasmus Nielsen
Modtager
J. C. Jacobsen
Dokumentindhold
Rasmus Nielsen takker J. C. Jacobsen for den buste, som Bissen har lavet.
Transskription
Kjære Høistærede Ven!
Det er i Sandhed en stor og alvorlig Forpligtelse, De med Deres "Depositum" har lagt paa mine svage Skuldre. Jeg kan forsikkre Dem, at dette saa uventet indtrædende marmorhoved har trykket mit skrøbelige Kjødhoved med en saadan Vægt, at Blodet blusser i mine Kjinder. Det er en Julehilsen! Jeg skal altsaa - det fordrer jo den hvide Skikkelse - regnes med blandt Nutidens "Fremragende"; min Stræben skal altsaa slaae igjennem, idetmindste saameget, at den i Taushed Talende ikke, til min egen og Deres bestemmelse, skal blive staaende i Dagligstuen, fordi Universitetet, naar det engang vil sam-
le sine hædrede, forglemmer at afhente ham: det skal saa være, jacta est alea, det skal! Saa vil jeg da samle Kræfterne, stole paa min gode Sag, men først og høist paa Aanden med de rige Muligheder, den mægtig guddommelige Aand, der ikke vil svigte en vedslig [?] Tjener.
Saa har De atter handlet. De har i dette som i saameget Andet stolet paa Deres skarpe Blik; maatte en prøvende Eftertid ogsaa heri give Dem Ret! Maatte jeg opleve det Tidspunct, da Kjendsgjærningerne viste, at en kjøbenhavnsk Borgermand, en praktisk Mand, havde havt et saa sikkert Øie for sin Tids aandelige Vilkaar, at han uden Theologie og Philosophie saa 5 Aar længere frem end Theologer og Philosopher, det vil-
de fylde mig med ædel Stolthed som det venskabelige Memento nu har fyldt mig med Taknemmelighed.
Modtag, kjære høistærede Ven, min og min Families varmeste Ønsker til Dem og Deres Frue og ham vi "huske som den vidtbereiste Mand", den kjære Carl, om en glædelig Juul. Vor Julehilsen gaaer til Carlsberg med Tak og atter Tak; thi der er Ecko i vores Værelser, det hvisker her fra hver en Krog: siig Tak, siig Tak ! Ham være da hilsede og takkede fra os Alle, særlig fra
Deres
med høiagtelse
og Hengivenhed
forbundne
R Nielsen
....
Captain brygger Jacobsen
Det er i Sandhed en stor og alvorlig Forpligtelse, De med Deres "Depositum" har lagt paa mine svage Skuldre. Jeg kan forsikkre Dem, at dette saa uventet indtrædende marmorhoved har trykket mit skrøbelige Kjødhoved med en saadan Vægt, at Blodet blusser i mine Kjinder. Det er en Julehilsen! Jeg skal altsaa - det fordrer jo den hvide Skikkelse - regnes med blandt Nutidens "Fremragende"; min Stræben skal altsaa slaae igjennem, idetmindste saameget, at den i Taushed Talende ikke, til min egen og Deres bestemmelse, skal blive staaende i Dagligstuen, fordi Universitetet, naar det engang vil sam-
le sine hædrede, forglemmer at afhente ham: det skal saa være, jacta est alea, det skal! Saa vil jeg da samle Kræfterne, stole paa min gode Sag, men først og høist paa Aanden med de rige Muligheder, den mægtig guddommelige Aand, der ikke vil svigte en vedslig [?] Tjener.
Saa har De atter handlet. De har i dette som i saameget Andet stolet paa Deres skarpe Blik; maatte en prøvende Eftertid ogsaa heri give Dem Ret! Maatte jeg opleve det Tidspunct, da Kjendsgjærningerne viste, at en kjøbenhavnsk Borgermand, en praktisk Mand, havde havt et saa sikkert Øie for sin Tids aandelige Vilkaar, at han uden Theologie og Philosophie saa 5 Aar længere frem end Theologer og Philosopher, det vil-
de fylde mig med ædel Stolthed som det venskabelige Memento nu har fyldt mig med Taknemmelighed.
Modtag, kjære høistærede Ven, min og min Families varmeste Ønsker til Dem og Deres Frue og ham vi "huske som den vidtbereiste Mand", den kjære Carl, om en glædelig Juul. Vor Julehilsen gaaer til Carlsberg med Tak og atter Tak; thi der er Ecko i vores Værelser, det hvisker her fra hver en Krog: siig Tak, siig Tak ! Ham være da hilsede og takkede fra os Alle, særlig fra
Deres
med høiagtelse
og Hengivenhed
forbundne
R Nielsen
....
Captain brygger Jacobsen
Omtalte genstande