1860'erne

Steinbruch Actienbrauerei. Brygmesteren Franz Nattes, en meget intelligent og tænksom Mand, hvem det interesserede mig særdeles at tale længe med. Fasbender sagde mig ogsaa senere at Nattes var anset for at være en af de dygtigste Bryggere i Tydskland. Han er fra Würtemberg, meget for...Bryggeriet smukt opstillet efter Vølckners Konstruction. 2 Mæskekar med Siekar og Mæskekjedel og 1 fælleds Urtkjedel.Det ene Siekar staar over, det andet under Mæskekarret.Aufhackmaskine i det ene med lodrette Knive, som kunde stilles høiere eller lavere, ikke god, lettede ikke Mæskningen godt, især naar den var lidt tung. Den anden var veed horizontale Axer, hvorpaa krumme Arme, som bearbeide Mæsken fortrinligt i nogle faa Omgange, efter at næsten al den første Urt var afløben, hvorpaa der spargedes og kort efter kunde Hanerne atter aabnes. Om Vinteren brygges 4 Gange i Døgnet. Der var lukkede Batterier (Rør) til hvert Siekar, med 6 à 8 Haner.- Mæskemaskinerne de sædvanlige. Karrene af Jern. Kjedlerne af (?) Jern med Kuppel. Kondensater for Dampene.- Svalebakkerne deels med en skarp Vinkel deels, som mine afrundet (tegning). De sidste nittede pa T-Jern, som hvilede paa lette Gafler, ganske frit fra Tømmerunderlaget. Rigtigt. Svaleapparatet endnu gammeldags uden Gegenstrømning??? saaledes forandret.- Alle Kjeldere udhuggede i Klippen. Iisbeholder i Forbindelse med de fleste Gjæringskjeldere, c 3 R. sættes paa ved 4 R. lader det stige til 7 R. Havde ogsaa forst en koldere Paasætning til ingen Nytte og ikke heldigt. Gjæren blev ubrugbar.s. 3Havde ligesom jeg forsøgt en konstant Temperatur under hele Gjæringen. Heller ikke godt. En naturlig Gang med moderat Stigning det bedste - Attenuation ved Hovedgjæring til lidt under Halvdelen. Fortsat Attenuation paa Lagerfadene c1½.- Øllet sælges aldrig ungt, først 3 à 4 Maaneder gl. Der bryggedes 1 Gang daglig hele Sommeren (à 2 Gange) men ogsaa dette Øl blev først solgt efter 4 Maanders Forløb. Spaaner bruges altsaa ikke.- Øllet fortrinligt. Jeg smagte Lager og Märzen, begge lyse. I Lagerkjelderen kunne jeg ikke gaae. Temperaturen dernede vel 2 R. Iisbeholder ved Enderne. I begge Steibrach Bryggerierne den Ulempe, at der intet Afløb er fra Kjelderen, saa at alt Skyllevand fra samtlig Kjeldere maa samles i Sankgruber og derfra pumpes op med Damppumper.
s.4
Hos Knaust lærte jeg Maneuvren med Skydestigen, den gaae overmaade let med 2 Mand, naar den er smurt tilpas, ikke for meget,- Trommelvogne ligeledes, der er Smørehuller i Navet, mellem 2 af Egerne. Der behøves kun 2 Mand, men jeg saae rundt om i Wien 3 Mand ved hver. Naar den flyttedes lange Strækninger trak 1 Mand og de 2 skjød efter.-Hos Knaust og i Wien og Østerrig i det Hele bruges til Sprøiteslanger allerede i flere Aar, hverken Læder eller Gummislanger, men kun Hampeslanger, garvede og overtrukne indvendig med et tyndt Lag Kautschuk fra Kux Nachfolger i Halberstadt. Til Trommelvogne til Gaderne bruges derimod Gummislanger._____________________I Liesing Bryggeri. Faber ikke hjemme men Braumeister Johan Huber var strax rede da han hørte mit Navn.-Bryggeriet storartet, og elegant udvendigt, men det Indre tildeels gammeldags og daarligt, navnlig Südhaus og tildeels meget uregelmæssigt og spredt som Følge af de succesive Udvidelser. Malteriet ophørt. Malzt... i det Hele i smuk Stand med Lys og Ventilation. De ere i 3 Etager over hverandre. Den nederste i Høide med Jorden. Alle hvælvede. Der maltedes dog "ret godt" til 3 Uger ind i Juni, der maatte kjøbes Malt, derfor byggedes nu et nyt Malteri.De ældre Køller gammeldags, baierske, tildeels med riste ?? Flager. Den eller de cylindriske, mekaniske Køller var man ikke tilfreds med, paa de andre tørrede man i 8 Timer paa hver Flage. Putzmaskiner uden videre Interesse.I Südhaus. Karrene af Træ. Mæskemaskiner som mine. Ingen Aufhackmaskine og ingen Sparger. Man hakkede op, meget besværligt, med Rager med stærkt Blad af Jernresten mangler