J. C. Jacobsens arkiv

1851-07-09

Ophavsmand/nøgleperson

Laura Jacobsen

Dokumentindhold

Laura Jacobsens dagbog fra en rejse til Tyskland, Schweiz og Norditalien. Rejsen påbegyndtes 9. juli 1851

Transskription


Laura Catinga Jacobsen
1851

Isola bella Madra
Hvor her er yndig i Laurbærlunden. Saa kjølig lufter det fra Lago Maggiores Bølger. Disse Laurbærtræer ere de største i Europa Napolion har skrevet Bataille paa det største. En Arkade med Grotter hvori voxte Palmer og de høieste Træer. Disse Arkader ere huggede ud af Klippen som den oprindelig var før den blev af Boromeo i de 17 Aarhundrede forvandlet til en Blomsterhauge. Vi saae Thee (?) Træet Corkegen og Kinesiske Oranger og saa Citroner og Appelsiner i fuldeste flor paa Terasserne hvoraf var 10. Paa 

den Øverste var en vid Udsigt til Bjergene som omgiver Lagomaggiore og til alle smaae Byerne som liggerstrøede ved dens Breder.Isola Madra er ikke saa kunstig i ... men har fuldkommen saa mange Træarter. Og smukke .... Der er øndig at være for den Glade men Glæden maa ... føre med, thi det er døt i al sin Skjønhed. Fra Lago Maggiore gik vi i Land i Luino og kjørte til Lugano hvor vi bleve til næste Eftermiddag. Vi besaa Kirken som havde en Madonna af Bernardo (Luini en Elev af Leonardo da Vinci) Madonna havde chris

stus og Johannes paa Skjødet legende med et Lam de vare øndige, i Fresko. Vi seilede om Formiddagen paa Søen og den er smuk bestrøet med Villaer og smaae Byer og af Bjergene, som paa den ene Side ikke ere steile. Ved dens Bred ligger Porletsa smukt den saa vi fra Søen
Da vi den 9

Den 9 Juli tog Reisen sin Begyndelse, Søeturen var grulig vi seilede paa et lille Skib, Diana, som dansede paa Bølgerne efter Stormens Musik saa vore Lunger vændte sig derved, men næste Dag var det glemt for Betragtningen af den smukke Stad Hamburg, hvis gamle Deel af Byen ikke har mindre Interesse ind den Nye. Vi kjørte derfra eller rettere fra Harburg til Cøln endog det var 66 Mile, og vaagnede om Morgenen Kl 4 ved Klokkeringning. Det var Søndag og det betyder ikke lidt i en katolsk Bye, som Klokkeren ringe i Cøln ringe de ingen Steder, det var som Himmeriges, jeg stod op svøbte mig i mit Sengetæppe og satte mig ved Vinduet,  ...discher Hoff lig-

ger ved Rhinens Bred. Floden laae fuld af Skibe. Madonna var ogsaa med til Søs. Matroserne holdt deres Morgenbøn og jeg gjorde ligeføie ? Det var den første Søndag jeg havde tilbragt uden for mit Fædreland om det kom deraf ved jeg ikke, men jeg var den Dag meget høitidelig til Mode, og jeg følte maaske den største Trang af dem som vare i Domen til at kaste mig paa mit Ansigt, jeg ønskede jeg var Katolik men dette Ønske slog ikke Rod thi jeg opdagede snart hvor tomt, indholdsløs og affecteret  deres Gudedyrkelse er, kun beregnet paa at gjøre Efevkt ?? at skaffe dem jordisk Gode, Ingen Fred i Sindet

ingen Ydmyghed sporedes. Vi saa nu Konfession, men det tog sig ud som Maskerade. Jeg saa paa den mægtige deilige Kirke med sine Piller og Buer og det syntes mig den blev ... Skade den ikke er færdig foruden, da vilde den vist være den smukkeste gothiske Kirke, i det mindste den reneste i Stiil.Næste Morgen toge vi ned af Rhinen til Coblenz, kjørte om Eftermiddagen til det smukke Slot Holsenfels (=Hollenfels) det er restaureret i samme Stiil som det er Bygget i det 0 Aarhundrede, det var meget interessant og laae deilig, Rhinen snoede sig som en stor Slange ved Bjerget Fod. Vi krøbe op paa Taarntinden af en lille 3/4 Alen bred Trappe som hængte uden paa Taarnet, men som var saa brøstfældig

at man følte at den gav efter for hvert Trin, og man saae Afgrunden gjennem de manglende Steen. den var for Borgvægteren til udkik og for Skildvagten, han stod der endnu som for 900 Aar tilbage. Han raabte os an da vi kom til Borgporten, men med blidere Stemme og Sæder ?? ind (end) Midelalderens Vægtere stod han der. Næste Morgen seilede vi til Maynz, den Tur var endnu smukkere. Partiet mere Skog og Bjergrig, paa hvær steil og utilgængelig Punct ligger en Borg.I Mainz er Guttenbergs Statue paa Torvet en deilig Prydelse. Vi toge videre til Heidelberg en yndig lille Bye, med den skjønneste Ruin. Den ene Fløi efter Michel Angeloes Teg-

ning ? Huus Murene staaer. Vinduerne voxe med Epheu og Sedun ? saa det danned et heelt Hjæm, hvor der engang stod et Spisebord hvorved Ridderne de drak der voxer nu en gammel Ask. det var en stærk Fæstning men Franskmændene sprængte dog det ene Taarn. Nu videre over Basel til Bern, det er en smuk gammel Bye med udhængne Tage og Arkader, paa Kirke....og Skandsen ? saae vi hele Alpekjæden deilig belyst af Solen som forsølvede Snetoppe. Arefloden løber nesten rundt om Byen. Her saa man Pigerne overalt med runde Hatte

og lange Fletninger, naar de ikke naaede til Jorden vare de forlængede med Baand fletning dertil. Derfra gjorde vi gjennem Interlausen ? en Bjergtur. I Louterbuinen ?? stege vi til hest, nu gik det over stok og Steen over Bjerg og daal paa en vei af 1 god Alens Brede med Afgrunden sommesteder brat og flere hundrede Fod under os, hvor ogsaa skummende Floder, saas langs med dem. Jeg gøs, men trøstede mig ved at faldt jeg gik jeg saa fuldkommen i ..... , at der ikke mere kunde være Tale om nogen Laura Jacobsen hun var rutchet til sine Fædre. Det syntes mig som saa dette storartede henrivende Land, eller........

ved Top og Tavl.........det maatte være den eneste ........  og med den Begeistring holdt jeg Balancen og Contenancen. Den første Dag kom vi ved Middagstid en heel Karravane til Scjeideg (Scheideg, red.) (Wengern Alp) hvorfra vi nermest kunde se den verdens berømte Jomfruen. Hende den væne hvide (snehvide ?, red.) som aldrig har syndet, men fristet blive hun da heller ikke meget, da man fryser til en Iistap ved at komme hende paa 1/4 Miil nær. Hun var forresten deilig i al sin Solglans, og mægtig naar hun rystede sine Lokker og Lavinerne rullede til Jorden i idelig Gjenlyd fra Bjergene. Det syntes som, " Nu kjører Thor sin  Guuldkærre gjennem Skyerne, men han ... sin Hammer". Man sitrer og

frydes paa en Gang, hele Karavanen jubler over det med Længesel ventede Syn. Tit kan man ligge der hele Dage og der kommer ingen Laviner. Paa Nedgangen til Grindelwald ........ jeg sammen i Ordets rette Betyding jeg kunde ikke følge Jacob og Føreren og lagde mig derfor ned paa Maven og græd. Det var den første Dag i Bjergene.Indtrøkkene vexlede saa hurtig og vare saa forskjællig, foruden den lægemlige Anstrængelse, der her vilde have forvoldt en Sygdom. Imidlertid skammede jeg mig, og  Nødvendigheden bød at samle sig, det begøndte at skumre

og husene i Dalen laae som smaae "Nyrnberghuuse". Vi vare nu i Alperose Regionen Ved Jfs (Jomfruens, red.) Fod kan den lille Blomst voxe, ikke ved hendes Belte kan den trives, der fandt vi ..... og andre Urter og Mosarter.Som vi om Aftenen vare komne i Huus brød et Uveir løs med Regn som Skybrud, og med Lyn paa Lyn, havde vi længtes efter at naae Dalen laae den nu for os snart belyst snart indhyllet i dybeste Mørke. En Trup Schweitzere sang uforstyrret udenfor Værtshuset i en.. hverandre, det var for Puplicoms Fornøielse, de jodlede smukt som de fleste Bjegboere, men Tordnenen jodlede endnu bedre, og Echo gjentog det i det uendelige fra Bjergene


som indesluttede Dalen; Det var et stort Naturskuespil: for stort for mig at beskrive. Den næste Dag er der intet at omtale jeg var meget syg, og troede jeg havde Gigtfeber, fordi alle mine Lemmer vare som knuste. 6 Timers Ridt naar man aldrig har været til Hest er for meget  paa 1 dag....
Den 25 rede vi fra Grindew til Meiringen, først over steile Skrænter op ad Bjerget til store ......... (Bjergväggen.) hvor man har Wetterhorn .....for,  man rider langs  ...horn og Engelhorn, nøgne Klipper meget steile, Hestene maae nu gaae en anden Vei, det sidste Styke gledede bestandig paa ........, og vi maatte mere

klatre, stundom glide ........... for at faae Reichenbach at see: Stort Vandfald som løber i ........  bestaaer af 2 Fald, ved Foden af hvert er bygget en Hytte, hvorfra man seer det den .......... eller idetmindste .......... Plateau hvorpaa Hytten staaer, ud over Afgrunden. Den er bygt for de Reisendes Skyld, saa at man sikkert kan see, høre og føle Vandets Storhed, gjennem det aabne Vindue stænker det bestandig En i Ansigtet, Huuset er drivvaadt. De sælge udskaarne Sager, og ......... ikke savne en Erindring om det forresten uforglemmelige Reichenbach. Ikke langt derfra ligger Meyringen en Landsbye i Dalen den berømte Slastidahl

Rosenlaui-Gletcheren ligger ikke langt fra Reichenbach mellem Wellhorn og Engelhorn, ikke saa stor som Grindelwald gletcheren men Dens krystalklare Iis gjør den saa smuk. Jeg tænkte paa den blaae Grotte ved Amalfi og krøb ind i en af Gletcheren dannet Hule, som har et gjennemholdende azurblaae Lys; Den saae heel phantastisk ud, lutter Iis. Langs Siden  ......    er en Kløft der løber Weisbach ?, en Strøm fra Gletschen, sin evige Gang, bestandig truende med at rive Benene fra den i phantasiens Rige aldeles fortabte Beskuer.'Det var den 25 Juli vi ...... Meyringen  en ......., men vild Dal med flere

Vandfald som alle  ..... træde ud af deres sædvanlige Gang og oversvømme da Dalen med Klippestøkker, smaae Steen og Dynd, og den er nu gjort ufrugtbar indtil Indbyggerne faaer den renset. Et Danne..  Arbeide hos os. Der er nu muret en bred Kanal som Løber i Aar (?) for at give Vandet Afløb deri.Den 26 regnede det, og jeg hvilede mig, og legede med Carolus. Jacob vadede omkring i Dalen. Den 27 afsted til Grimsel. Dog paa Kirket maae Du standse saaledes heder et 800 Fod høit Bjerg som staaer som en Demning for ...  Dalen,  imidlertid generer

den ikke videre Floden, den har dannet sig i Tiden et Løb ind under Bjerget. Kun Toppen af Kirket ser Du tydelig at der engang for Aar tusinde .har været en Søe hvor der nu er en frugtbar grøn Flodseng herfra har man Udsigt ned til den undre Hasli det som liger lige saa venlig og smuk, til høire  ..rhvbach ligesaa uvenlig og vild  ...........øiensynlige Spor.. stiger Du i den øvre Haslidal som Kirchet danner og ....  en stor men ussel Landsbye med et godt Vertshuus som dog .... byde Ost og Brød alt andet kjender de kun som Hørensagen

Nu stiger Veien steilere, Egnen bliver alvorligere, indtet Dyr afbryder Naturstilheden. Og saaledes maae Du krybe min gode Hanne og klatre i 2 Timer mere ind gaae det er for farligt at blive paa Hesten. Hvad bliver der af den store Figur?Hys! Hvad er det der suser ligesom Vesterhavet i ..., det er Arnfloden, det bliver stærkere og stærkere, men der er Indtet at see, endelig tager Føreren Dig ganske sagte ved Haanden fører dig bag nogle forkryblede fyretræer ud paa en Klippeskrænt som

hænger indover Floden her fra styrter ...det lige ned for dig har du været spændt bliver du ikke mindre bange, det seer ud som det skulde sluge Dig, du skal staae stille, thi eller(s) glider Du! Steenen er vaade! Føreren vil give en Erindring, og vise sit Heltemod .... ud paa en endnu steilere Skrænt lægger sig ud over Kanten stod endog en Lyngblomst, som synes at voxe i Stenen. Kløften er snæver, Vandmassen saa stor at Handeck herfra betragtet har noget forfærdeligt hos sig, modsat det andre Sted, som man kort efter

...., der seer man Faldet fra oven af ned i dybet, det var i sær smukt da vi et par Dage efter kom der i fuld Solglans, som dannede med Skummet flere Regnbuer. Vi gik ud paa en smal snæver Bro bygget over Svælget og hvorunder Vandfaldet, yler (hvivler). Til Vandet har været den halve Dybde er det en samlet Masse men nu tørner det mod et klippestykke og stiger dampende tilveirs og skummet dandse omkring med den mest storartede Musik det er som skjulte Magter fristede En at dandse i Dybet med/ned, som Schillers' Der Tandser', og da Arvlenbach kommer fra venstre Side og

forener sig med Handeck lige for...................... maa med Grund sige som ham "
 
 
Forsildig seer jeg at Vandfald lader sig lige saa lidt beskrive som male. Vi vandrede ... videre til Grimsel. Aredalen bliver ....... vildere, al Vegetation ophører, man maa flere Gange over den rivende

Flod, paa smalle klodsede Broer uden Gelænder snart er Broen hoit over Vandet snart ligger den umidelbar over Vandet da er det ikke saa...   Har Hesten mere Lyst at gaae over Floden ind over Broen maae man finde sig deri, man er paa dens Ryg og ganske i dens Magt. En Gang paa Veien fra Grimsel til Argletchen, hvor Floden var bred og ikke stridig, galopte min Gr.. grassat?? over Floden i Stedet for Broen men den befandt sig saa got (godt) i Vandet, at vi troede den var blevet der, den drak og betænkte sig, drak og betænkte sig og drak

saa jeg nær var kommet over dens Hoved i Floden. Jeg gav den de kjærligste Navne og bad den saa inderligt skynde sig.Boss stod paa Flodbreden og skjendte paa   ….pisk den optog det philosofisk og fortsatte først  sin Vandring da den fik løst. Grimselhospiz heder det Huus som er bygget af …. for den trætte Vandrers Bequemmelighed. Dets Muure ere saa tykke at de levered ? Store    Tryk, som ligger om dertil midt Sommer. 5800 f:o.H: omtrent 1000 under Toppen ligger i en  Bjergkjæde denne triste Bolig, kun beboet i Sommermaanederne.

Dens hyggelige Kaminild, og de mange Mennesker som sad om Bordene gjorde et behagelig Indtryk paa os efter at vi i flere Timer..........................hverken havde hørt Mennesker eller Dyr det var den 29 Juli.Den næste Dag var J: ved Ros Gletchen, og Carl og Jeg seiled paa de smaa sorte Søer. Næste Dag var Solformørkelsesdagen, jeg tænkte paa alle Kjære. Vi vare ved Argletchen.Boss var vred og sagde vi kunde ikke ride, og da J: alligevel vilde afsted

troede jeg at læse i Boss sorte Øine....... "at gik vi i Afgrunden gjorde det Indtet til Sagen". Den Vei han førte os paa var som han havde sagt  "  som om det var over en Stads halv synkene ? Ruiner saaledes laae Granitblokke "mellem hverandre"; Ich vil lieber gehe" raabte Carl og vi kom over Tilfods. Stadig holdt B: Hesten i Halen naar den skulde ned af en Platte, formodentlig for dog at beholde Noget, hvis den gik Tilbunds. Imidlertid saaes.  23vi Ars  Udløb og det havde megen Interesse, især da den var bleven mig saa kjær, den havde ledsaget os paa Bjergturen og vist sig for os i de mest forskjellige Skikkelser. Det var det vildeste vi saa; nu gik vi tilbage til Meiringen

I Venedig ere 2 collosale Granitsoiler som Dogen bragte med som Seirs-Trophe fra Syrien, de staae ved Landingstrappen ved Piazetta. Længere fremme staae 2 hvide Marmor Piller fra Grækenland; Markus Kirken ligeved deets, gotisk, byzantinsk og renaisance med asiatiske ?? kupler. Indenfor er Loft Vægge og Gulv bedækkede med de

mest udsøgte Quadre af Marmor og andre kostbare Steenarter i kunstig Indlægning. 45000 Quadratfod af denne Kirke er prydet med Mosaikmalerier paa Guldgrund (af Plader af Dukatguld?) foruden paa Altere...af Guld Sølv og Ædelstene. Soilerne.Kirke ere af det meest udsøgte Marmor. Den hele bekjente Verden har her ofret til Venedigs

Forskjønnelse thi den var jo Havet Dronning Orienten og Occidenten (Norden og Syden)

Sono un copru malato


Fakta

PDF
Dagbog
Dansk
Various places
Carlsberg arkiv. CM 42/1981
Rejsedagbog, rejsedagbøger