J. C. Jacobsens arkiv

1874-06-28

Ophavsmand/nøgleperson

J. C. Jacobsen

Dokumentindhold

Bryggerinotater fra Pilsen. Notaterne er skrevet i slutningen af juni måned, sandsynligvis 1874.

Transskription

Pilsen. Bürgerlisches Brauhaus. Den nyere Udvidelse af Noback. Uendelige Maltkjeldere med Lys fra den ene Side og Luftrør fra den anden; ikke stærk men dog taalelig god Ventilation. Støbkarene ikke store, deels af Sandsten, deels af Jern stode paa Gulvet i Midten af Kjelderen med Maltplads til begge Sider. Udblødning i 3 Dage (?) Vandet skiftes 4 Gange daglig (Flodvand). Der maltedes endnu, færdigt 4 à 5 Dage. Maltet taaleligt, ikke skimlet. Afzüge, enkelte, med Traadtouge. Køller efter Nobacks Tegning. Der lægges, som i Prag, kun et tyndt Lag Malt paa ad Gangen, tørres paa hver Flage i 5 Timer (i Prag i 6 Timer) Maximum (mellem begge Flager) 42 gradtegn R. jeg saa da Maltet var næsten tørt 36  R.-
Der er 7 Mæskekar, som tillige ere Siekar og 7 firkantede Pander af Kobber med flad Bund, uden Dæksel og Røreapparat. Der var intet Dreiekar. Man hakkede op med Haanden og Nachguss løb i Partier med Mellemrum over paa Masken.Til hvert Mæskekar en rummelig Grand, hvori baade Mæsing og Puururten og Humleurten løber og hvorfra een Centrifuge med 3 Haner paa Stigerøret pumper enten i Mæskekarret eller i Kjedlen eller paa Bakkerne. 3 forskjellige Svalehuse, tildeels fjernt liggende, med i Alt 14 Bakker; frygtelig lange Rørledninger for Urten!! høit i Luften. En Mængde Gjæringskjeldre. Varmen sagdes at være 7 R uagtet der var høie Iisbeholdere for Enderne (af de dybere; nogle høiere liggende Kjeldere benyttes kun om Vinteren i den koldeste Tid.) Karrene af 36 à 48 Eimer. Urtrørene over Karrene vare i de ældre Kjeldere endnu af Bly; i de nye af fortinnet Kobber. Svaleapparatet af flade Rør (tegning) i 2 Rækker over hinanden, 8 à 10 i hver Række og laae, seete i Plan, med en stor rund Kapsel over Samlingen, eiendommelig Form!

Man svalede et Bryg i 1½ Time til 2-2½ R. Urten svaledes først saa langt ned paa Bakkerne som muligt ved Luften. Naar den var svalet ned til 30 grader rørtes den med Rager for at freskynde Nedsvalingen under den farlige Temperatur. Dette var c Kl 2 om Eftermiddagen og man vilde lade Urten staae til Natten bragte Kjølighed! Man bryggede nu kun 1 Gang daglig i 5 Værker; om Vinteren 3 Gange daglig i alle 7. Der brugtes ingen Svømmere. Urten holdt, sagdes der, 13% og det jeg smagte sagdes at have 5% (?) meget bittert. Noback sagde at der brugtes 100# af den fineste Saazer, som Bryggerne selv udsøgte Balle for Balle, til 100 Eimer (altsaa mere end det dobbele af hvad jeg bruger!)Det var vistnok her, at jeg saae en Opheisning fra Lagerkjelderen (som laae inde under Bjerget) ad en lang Skraaplan paa Skinner

26/6
Pilsener Actienbrauerei. Har jeg nu da jeg skriver dette i Wien 28/6 næsten glemt. Stort og planmæssigt Anlæg paa en meget rummelig Plads omgivet af Mure.- Bryggeriet x) (x med dobbelt Værk.) med Mæskekar som mine Siekar med Schwalbes Aufhackmaskine, lodrette Tænder som kunne stilles i en forskjellig Vinkel, man stiller dem forresten strax lodrette. Dreiekors. Mæskekarrene usædvanligt Dybe. Siekarrene som sædvanligt; fyldte af Mæskning lige op til Dreiekorset tæt under Randen af Karret.Et aabent Batteri, meget større end sædvanligt og, som de fleste, af Jern. Baade Mæskepumper og Urtpumper Centrifuger. fra Urtpumpen gik Stigerøret ikke som sædvanligt, lige op til det høieste Punct, men det gik ned under Jorden over til Salehuset paa den anden Side af Gaarden og op ved Sidevæggen til et langt Rør langs denne, med Hane til hver Bakke, som gik tvers over Huset.- I Gjæringskjelderen et valeapparat af Prick med 10 Rør. Centrifuge, af Schwalbe, stod noget derfra ved Gulvet, var større end Carls, c 13" i Diameter. Iiskarret stod i et Rum over Kjelderentopfuldt af Iis. Kassen havde de sædvanlige Skillerum (tegning). Apparatet svalede godt. Der sattes paa ved 3 R. Kjeldernes Varme var 5R, hvilket jeg saae. Gjæringen varede 12-14 Dage. Stod smukt baade i Begyndelse og henimod Slutningen. Der var høie Iisbeholdere for Enden af samtlige Gjærkjeldere. Karrene blev ikke lakerede (dette har jeg kun seet eet Sted og der var den væk) man kalkede stærkt. Der brugtes Svømmere, som sattes i omtrent den 4de Dag og borttages et Par Dage før Øllet skulde fades.- Jeg smagte Øllet i "Ausstoss", det sagdes at være over 4 Maaneder gl, hvilket kunde være sandt. Det Øl, som nu bryggedes, skulde først sælges i October eller November. Saavidt jeg forstod, opfriskedes det ældre Øl hen ad Efteraaret med nyt Øl. der var 2 Damppumper (stødte stærkt) den ene til Flodvand, alene til Reengjøring, den anden til Brøndvand til Brygningen. Dette Vand var noget mineralsk, efter Sigende indeholdt det Jern

og Beholderne maatte derfor jevnligt udskylles.Lagerkjelderne rigelig høie, ud til begge Sider fra en Forkjelder. Indgangene tilmurede med en lav Dør.
Varmen 2 à 3 (gradtegn) R. Der var Iisbeholdere ovenpaa Hvælvingerne som hos mig, hvilke naaede opover Jorden med dobbelte Hvælvinger over et lidet Lag Gruusovenpaa og overbyggede.
Iisbeholdernes Gulv var af Cement, men desuden bedækket med fortinnet eller forzinket Jern. Der var Luftcanaler op fra hver Lagerkjelder, men om de tillige havde Forbindelse med Iisbeholderen blev jeg ikke klog paa.-Enkelt Aufzug til 20-30 Eimer ad Gangen (ligesom almindeligt) af Traadtoug c 7/8" tykke og Kontravægt for Lodet.Traadtougene vare fastgjorte paa de 2 Alen store Skiver og paa disses Axe sad et Tandhjul x)(x af samme Diameter) som attes i Bevægelse ved en Skrue.Maltkjedlerne meget store, der maltedes ikke, oprindeligt alene under Bygningen men nu udvidede langt ud under en forhøiet Gaardsplads eller Platform, belagt med Cement. Køllerne saa jeg ikke. De vare udentvivl af Nobacks Konstruction.Der bryggedes om Vinteren 4 Gange i Døgnet. Mæsken stod knap i Ro 1 Time og der var rigelig Tid til Afløbning. Anschwingen (??) og Reengjøring i 6 Timer. Der mæskes ganske vist tyndere end hos mig og bruges mindre til Efterzydning. Urten Kogtes "med Humlen" kun i 1½ Time, altsaa vistnok ogsaa en Stund før Humlen. Det samme hørte jeg et andet Sted.

Fakta

PDF
Note
Dansk
Pilsen; Wien
FA 2-004-00001, kasse F 2
Industriel arkæologi, bryggeriindretning, bryggeriteknologi