Dokumenter

Det eneste bevarede brev fra Christen Jacobsen til hustruen Caroline, der er rejst på besøg hjemme hos sin familie.

J. C. Jacobsen undskylder, at han ikke har skrevet tidligere, dels fordi han ikke oplevet noget, dels har han haft travl med sin eksercits i hæren. Han fortæller endvidere, at han både har været i teatret og ude at danse.

J. C. Jacobsens første ansøgning om tilladelse til at opføre og drive et bryggeri i København med tilhørende lagerkældere. 

J. C. Jacobsen skriver udførligt om krigen i Slesvig-Holsten og tilbyder Frants Djørup at låne penge til den italiensrejse, som han har påbegyndt

J. C. Jacobsen beklager, at han har for travlt til at skrive særlig meget. Han spørger om forskelligt vedrørende de igangværende arbejder på bryggeriet og om hvornår, Rigsdagen holder møde igen.

Rejsebrev til Laura Jacobsen om bl.a de indtryk J. C. Jacobsen fik ved sin første indrejse til Frankrig.

J. C. Jacobsen sender et rejsebrev fra Paris til sin ven August Vogelius. I brevet lufter J. C. sine tanker om en udvidelse Carlsberg.

Rejsebrev til Laura Jacobsen om J. C. Jacobsens oplevelser i de sidste dage i Paris.

J. C. Jacobsen sender et omfattende rejsebrev hjem med beskrivelse af besøgene i Paris, Versailles og London. Brevet er ikke stilet til nogen bestemt og må formodes at være beregnet til højtlæsning for en indbudt kreds.

Carl Jacobsens rejsedagbog fra rejsen med lærer K. Schow i 1859 og rejserne til Sverige og Sønderjylland i 1860. Bogen har en formanende indledning af J. C. Jacobsen.

J. C. Jacobsen udtrykker håb for Carls stammen.

Brev til Carl Jacobsen, der er på rejse rundt i Europa med K. H. Schow, der udover at være Carls lærer også skulle hjælpe Carl af med sin stammen. 

Carl er i Schweiz med K. Schow. J. C. Jacobsen fortæller at Japetus Steenstrup er rejst på en længere Europarejse. Igen udtrykker J. C. Jacobsen sin bekymring for Carls stammen og understreger at hovedformålet med hans rejse er at kurere denne stammen. J. C. Jacobsen beklager bl.a. at Carl kender så lidt til Frankrigs historie.

J. C. Jacobsen skriver til Carl, der er på rejse med sin lærer K. H. Schow. Brevet er fuldt af formaninger og holdt i en alfaderlig tone. I slutningen kommenterer J. C. Carls stammen.

Bryggerinotater fra Strasbourg.

J. C. Jacobsens egne håndskrevne "Optegnelser om Carlsbergs Oprindelse og Udvikling fra 1847 til Nedskrevne i 1860". I denne notesbog findes også oversigterne over beplantningen af haven på Carlsberg. 

Bryggerinotater fra Klein Schwechat, Steinbruch og Spatenbraü, Wien

J. C. Jacobsen udsætter endnu en pris for bedste forslag til rekonstruktionen af Chr. IVs bedekammer i Frederiksborg Slotskirke.

1. del af dagbogen fra rejsen til Italien sammen med J. C. Jacobsen

Carlsberg Fredag Aften Den 29. Januar [1864] Min egen Kjære! Det er sent men Du maa have Dit Brev, jeg hører jo af Dig at Du sætter saa megen Pris derpaa og savner det naar det udebliver og det skal Du have Tak for. Du veed ikke hvor trang og tung den sidste Tid især har været for mig her i dette smukke Huus - som trods al sin Skjønhed kun ganske faae Øieblikke har ladet mig føle at her er godt at være. Ganske vist har Feilen været min egen, jeg troede jo engang at Livet var en leg, Verden saa smuk for Alle der tog den fra den Side, men for det Første kan det ikke tillades Een at tage Verden og jeg troer ei heller man kunde bære det. Gud ske Lov haaber jeg at det skal blive varmere, mere tilfredsstillende og fredbringende end hidtil saa vist som Gud vil høre vore Bønner og hjælpe os begge til at holde de Løfter vi har givet os selv og Ham. Tante og jeg have idag haft en meget alvorlig Samtale - som Afgjørelse paa disse trange frygtelige Dage med Misfornøielse, Lunefuldhed og Hæftighed paa den ene Side og Egoisme, Uselvstændighed og Taabelighed paa den anden og tusinde andre meget ubehagelige Egenskaber som jeg beder Dig betænke Dig paa at vove en Kamp med. Men det er heller ikke let at kjæmpe med en Ild som stadig bliver pustet til udvendig - og det samme indvendig. Den Almægtige er mit Vidne, at jeg indseer mine mange Feil med Sorg og Foragt for mig selv, men man maa være meget stærk for at kunne modarbeide naar man ude i Verden pustes Ørene og Sjælen fuld af saa megen Smiger at man tilsidst troer altfor meget deraf og vakler imellem hvad der er det Sande. Hu! Nei det er ikke godt! Hvorfor er jeg saa forfængelig og indbildsk at tro derpaa, jeg bliver ligesom beruset og trækkes nærmere og nærmere til Giften og til den som udtaler den. Jeg var igaar Eftermiddag hos Nimb's hvor jeg var paa Bal i Søndags. Jeg havde besluttet at blive hos Thomsens, men baade Th. og Caroline laae tilsengs af Forkjølelse, jeg bestemte da at gaae til en gammel Barndomsbekjendt som er nylig gift og som jeg trods gjentagne Anmodninger ei havde besøgt - en ældre Søster af Fru Nimb - men Skjæbnen vilde at jeg tilsidst havnede i Studenterforeningen - og morede saa ganske udmærket at jeg glemte Uhret saa Tante kom til at vente paa mig med Vognen i Brolæggerstræde, det var frygtelig hensynsløst af mig, men Du gode Gud, det fremkaldte en saadan Scene at jeg tilsidst fandt det indlysende at jeg var det usleste Menneske under Solen efter at man hele Aftenen ikke havde talt om andet end mine gode Sider, og havde været aldeles overbeviist om at det Modsatte var Tilfældet. De fortalte mig en saadan Mængde om Folks Dom over mig fra Ballet. Det var jo frygtelig dumt at tillægge det den ringeste Vægt, det har altid været at et flygtigt Bekjendtskab til mig er det Heldigste, naar man er ung og livlig og taler uden Forbehold, saa vinder man jo let Venner siger Folk. Men Du min egen Kjæreste, jeg plager Dig, Du er træt af al denne Snak, men Du maa jo følge med mig paa mine Veje herovre. Du maa ikke blive staaende tilbage, Du maa med om end jeg fortæller bredt. Tro blot ikke mere om mig end at jeg er meget, meget ung og meget, meget letsindig, saa jeg maa takke Dig tusinde Gange for Dit Billede i mit Hjerte, førte jeg det ikke med mig allevegne, jeg var ulykkelig. Du er min gode Genius. Jeg siger stadig til mig selv, vil han synes om det, jeg vil ikke gjøre Andet end hvad Du maa see paa. Du overstraaler dog dem alle, Du er saa trofast kjærlig, klog og god og siger Du altid vil elske mig. Du har jo nu som altid min uindskrænkede Fortrolighed, og det maa man for ei at føle sig ulykkelig. Tante og jeg aftalte idag at jeg skulde blive her til November Maaned og vi skulle begge arbeide paa at komme hinanden nærmere, hun med Overbærelse og jeg med Anstrengelse. Jeg sagde iaftes at jeg vilde reise, jeg kunde ikke blive her naar hun hverken holdt af mig eller var tilfreds med mig - en Afgjørelse maatte træffes - et Samliv uden Kjærlighed var utaaleligt. Denne Bestemmelse er altsaa truffet og i al Mildhed idag - “Efter Stormen”. Jeg skal hilse Dig fra en Cand. Massard troer jeg han hed som var Tilskuer paa Ballet. Dette var umaadelig morsomt, jeg maa med Skam jo tilstaa at det er Tilfredsstillelsen over at være Primadonna; men det var heller ikke saa vanskeligt der, trods Masser af sorte lynende eller drømmende Øine. Paa Søndag skulle vi naturlig igjen have Fremmede. Nielsen, Linds. Dr. F.Djørups, Kogsbølles, Fru Steenstrup og Anna Topsø og Gjedde. Og jer er saa træt saa træt og er saa bange for at sove over imorgen. hils Moder og Fader og den søde kjære Misse - hu! Jeg gyser naar jeg tænker paa at jeg selv skaber mig Fjender ved min Kraftløshed. Men det skal blive anderledes. Jeg mener hos Lindahls og de øvrige Kjære som ere berettigede til at glemme mig og at De engang holdt af mig. Lev vel Du Søde! Din egen Nanna