J. C. Jacobsens arkiv

1880-08-13

Dokumentindhold

Om kongens accept af at udvide samlingerne Frederiksborg.

Transskription

Høivelbaarne
Herr Kammerherre Worsaae

Da jeg ikke var saa heldig at træffe Dem paa Museet igaar og maaske ikke vil kunne træffe Dem i de nærmeste Dage, vil jeg ikke tøve med at gjøre De en Meddelelse, som vil interessere Dem.- Ved en Audients hos Hs Majestæt i Mandags (i Anledning af Busten) kom Restaurationen af Kongefløien under Omtale, i hvilken Anledning jeg "foreløbig" meddelte Hs. M, at Museumsbestyrelsen ansaae det for nødvendigt at udvide Localerne til Prindsessefløien, naar Museet, ifølge de af Hs M fastsatte Statuter, skal omfatte hele Fortiden og tillige Fremtiden, hvortil der savnes Plads paa Rosenborg, samt at jeg havde lovet at udrede Midlerne til Prindsessefløiens indre Restauration til til Anvendelse for Museet, dersom Hs M bifaldt denne Udvidelse af Museet. Herpaa svarede Kongen, idet han udtalte sin levende Interesse for denne Institution og for den Maade hvorpaa, hvorpaa Localerne dertil nu bleve udstyrede, at han med Fornøielse samtykkede i den paatænkte Udvidelse og vilde bifalde et Andragende derom fra Museumsbestyrelsen (som jeg havde bebudet)

Jeg fik netop Tid til at meddele Etatsraad Meldahl den behagelige Efterretning før han reiste til Eugadiu-Dalen og jeg lovede at jeg skulle aftale det videre Fornødne med Dem og Prof Holm og eventuelt med Indenrigsministeren, forsaavidt det Formelle angaaer.
Dersom de bliver her i Kjøbenhavn nogle dage eller snart kommer tilbage igjen fra Landet, skal jeg komme til Dem til hvilken Tid De angiver.
Meldahl anbefalede meget, at denne Sag ikke blev omtalt før den er i fuldstændig Orden i formel Henseende.-

Med udmærket Høiagtelse
Deres ærbødige
J. C. Jacobsen

Carlsberg 13 August 1880 

P. S. Da det maaskee vil være mest correct, at Andragendet til Kongen ledsages af et Bilag, som godtgjør at Midlerne til Restaurationen af Localerne i Prinsessefløien ere sikkrede, fremsender jeg hermed et forpligtende Tilsagn om at udrede Udgifterne, hvilket vil blive at tilstille Comiteen for Gjenopførelsen af Frederiksborg Slot, naar Hs Majestæt har taget Beslutning om Museets Udvidelse
J

Fakta

PDF
Brev
Dansk
København
Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg, fmj 4-1880-81 A
Danmarks historie, Frederiksborg Slot, mæcenvirksomhed