J. C. Jacobsens arkiv

1873-12-14

Dokumentindhold

J. C. Jacobsen er utilfreds med Universitetets forslag til placeringen af Ørstedsmonumentet. Vedrørende gartnernes løn forslår han, at de udbetales 1000 Rdlr hver. 

Transskription

Kjære Ven!

Jeg seer desværre af Konsistoriums Brev, at min Yndlingstanke at opstille Ørsteds Monumentet ved Universitetet maa opgives. Paa den anden Side troer jeg ikke, at jeg nogensinde vil kunne paatage mig Ansvaret for at opstille den paa et Sted, der forekommer mig saa uheldigt som det ligeoverfor "Kongen af Danmark". Kan Universitetet imidlertid ikke angive nogen bedre Plads, saa maa det selv bære Ansvaret derfor og der er derfor for mig kun een af 2 Veie at gaae. Enten maa Universitetet paa Komiteens Anmodning forstærke den med et Par Medlemmer (hvilket i og for sig synes naturligt, da Ørsted først og fremmest

tilhørte Videnskaben, hvorfor det ogsaa var en Feil at Forchhammer ikke blev erstattet med en Universitetslærer) og jeg vil da med frelst Samvittighed kunne underkaste mig den Beslutning som Universitetets Repræsentanter i Komiteen stemme for, i det jeg lægger Ansvaret paa Dem; eller Komoteen skjænker Monumentet til Universitetet og overlader til dette at tage Beslutning om Opstillingen.-Det sidste er det korrecteste, men det Første vil formeentlig frembyde mindst Vanskelighed og Betænkelighed og dette har jeg derfor foreløbig bragt i Forslag i en Skrivelse til mine Kolleger i Komiteen.-
Da vi formodentlig sees imorgen Aften eller Torsdag Middag i Havekomiteen vil jeg dér faae Leilighed til at tale

nærmere med Dig derom, men vil dog iforveien gjøre Dig bekjendt med mine Tanker.-

Din hengivne
J. C. Jacobsen

14 Decbr 73.

P. S.
Angaaende Botanisk Haves Budget.
Da jeg deri har maattet medregne enhver Udgift som kan forudsees, kunde jeg ikke forbigaae Slutnings Honoraret til de 2 Herrer Gartnere og efter de Samtaler jeg har havt med Dig og jeg troer ogsaa med Lange, samt efter min egen Overbeviisning har jeg ansat det til 1000 rdlr for hver foruden de allerede til hver udbetalte 1000 rdlr (Diæter til Flindt exclusive). Dette burde jeg ganske vist have forhandlet med den samlede Komitee i et Møde hvor Rothe og Flindt ikke vare tilstede, men Lange vil vistnok efter Sædvane indbyde de 2 Herrer til Mødet 

vend om 

Herr Etatsraad J. Steenstrup

hvorved det bliver vanskeligt at discutere denne Sag, men jeg antager ikke heller at Nogen vil gjøre Indvending mod Honorarets Størrelse. Dersom jeg kan undgaae i Mødet at fremlægge den specificerede Bregning af de enkelte Under-Conti, kan Honoraret dog holdes udenfor Forhandlingen og i saa Fald kan Komiteen i et privat Møde - uden Gartnerne - tage en regelmæssig Beslutning om Honoraret før jeg sender Specificationerne til Ministeriet, (hvilken jeg forøvrigt privat har meddelt Hall ifølge hans Begjæring.)

Fakta

PDF
Brev
Dansk
København
J.C. Jacobsens brevpapir
Det Kongelige Bibliotek
Botanisk Have, J. A. Jerichau, mæcenvirksomhed, Ørstedsmonumentet