1850-04-26
Afsender
J. C. Jacobsen
Modtager
Frants Djørup
Dokumentindhold
J. C. Jacobsen skriver udførligt om krigen i Slesvig-Holsten og tilbyder Frants Djørup at låne penge til den italiensrejse, som han har påbegyndt
Transskription
Signore Dottore
Francesco Djørup
Monte Carlo 26de April 1850
Amico carissimo!
Det er idag den 3die Helligdag jeg tilbringer uden at see dig hos mig, og dobbelt føler jeg paa denne Dag Savnet af dit Selskab, da alle Arbeider Hvile. Jeg vil derfor søge den Erstatning jeg kan opnaa ved at underholde mig lidt med dig ved Hjælp af Pen og Blæk.-- Hvad den Sag angaaer, som vistnok ligger dig mest på Hjerte, nemlig vore politiske Forhold, kunde jeg fatte mig ganske kort med at sige, at vi endnu lige saa lidt vide om vi skulde have Krig eller Fred, som da Du reiste; men da Du vel næppe vilde være tilfreds, dersom jeg ikke meddelte dig Præmiser, skal jeg i korthed meddele dig hvad jeg ved om Sagernes nærværende Stilling.- De saakaldte Tillidsmænd, Rantzau, Reventlou-Farve, Prehn og Heinzelmann ere da ankomne hertil, men kun den Føstnævnte har havt en meget kort Audiens hos Kongen, hvori han bevidnede Hertugdømmernes Hengivenhed for deres Kongehertug, hvorpå Kongen ganske tørt skal have svaret, at han vilde ønske de vilde vise det i Gjerningen og derpå affærdigede han ham. - Alle Blade have ogsaa enstemmigt opfordret Regjeringen til at være paa sin Post med disse Afsendinge*(*der er ogsaa kommen en slesvisk Deputation hertil, som protesterer mod den schlesw.holst Deputations Beføielse til at tale paa Slesvigs Vegne og derhos udtaler sig bestemt imod et Slesvig-Holsteen). I Rigsdagen har Premierministeren paa en Interpellation svaret, at de skrivtligen havde erklæret ikke at være komne som Afsendinge men som Privatmænd og at Regjeringen selvfølgelig ikke kunde indlede sig i nogen Underhandling med dem, men at den ikke vilde forhindre dem i at fremsætte deres fredelige og forsonlige Ønsker for Kongen.# (Paa et Spørgsmaal af Grundtvig erklærede Moltke endvidere at Regjeringen vilde holde fast ved Bestemmelserne i Fredspræliminarierne af Juli 1849) Man antager at disse Herrer nu vilde indgive en saadan allerunderdanigst Fremstilling om Ønskerne histovre, som de forrige Tillidsmænd vægrede sig ved at fremkomme med.Forsåvidt synes der jo at være en Tilbøielighed til Eftergivenhed, men paa den anden Side taler den nye Schlesvig-holsteinske Overgeneral Willisen et meget krigerisk Sprog og Landsforamlingen i Kiel har bevilget 3 Millioner i Krigsskat og Tvangslaan til Rustninger ligesom An-masselserne i Sydslesvig vedvare.-
Fremdeles ere en stor Deel af vore Tropper indkaldte (som det hedder paa Ruslands Opfordring) og nogle troe, at det er Hensigten at besætte Sydslesvig med vore Tropper naar Preusserne, som man antager, trække sig aldeles ud af Sagen.- I saa Fald vil Krigen være uundgaaelig, men forhaabentlig kun af kort Varighed, da Oprørsarmeen ere i en mislig Forfatning ved alle de preussiske Officierers Afgang.- Man siger ogsaa at et Brev som den Russiske Gesandt forleden Dag overrakte Kongen var fra Keiseren med Tilbud om at stille Tropper og Skibe til hans Disposition, en Hjælp jeg dog troer vi helst ville være frie for.-
I Rigsdagen gaaer det ganske jævnt og ordentligt. Der vises fremdeles baade fra Regjeringens og Thingets Side en priselig Bestræbelse efter gjensidig at lempe sig, saa at alle Conflicter undgaaes. Dommen i Eckernførde-Sagen er nu falden. Paludan og Garde ere begge dømte til nogle Maaneders Fæstningsarrest, og Meyer (Gefions Chef) frifunden.- Dette er omtrent alt det Avis-Nyt jeg veed at meddele.-Nu længes jeg meget efter at høre Noget fra Dig og erfare hvorvidt Din Reise er gaaet i Overensstemmelse med Planen.- Dersom Veiret har været ligesaa smukt hvor Du er, som hos os, kommer Du omtrent til at springe fra Vinteren lige ind i Sommeren, thi vi have de fleste Dage havt complet Sommervarme, men Aftenerne ere - ikke Sydens, og endnu mindre Nætterne.- Jeg tænker at Du i disse deilige Maaneskinsaftener stadigt ligger og svømmer omkring paa Venedigs Laguner og Canal grande i en vuggende Gondol, thi Venedig tager sig aldrig sa deiligt ud som i Maaneskin. Da kan man drømme med aabne Øine. I øvrigt er det just ikke heldigt at komme dertil fra Triest, den unge, livsfriske, blomstrende og lykkelige Medbeiler til den Rigdom, der fordum smykkede Venedig hun Havets Dronning; thi Kontrasten gjør det i og for sig sørgelige Indtryk af den gamle Herligheds Forfald endnu føleligere.- Man efterlader Venedig ogsaa, hvad jeg er overbevist om, en alvorlig, ja vemodig Stemning, saa vil denne sikkert igjen oplives naar Du kommer til "Blomsterstaden" med de herlige Minder og talrige
Vidnesbyrd om Italiens sidste, skjønne Glandsperiode
d 1ste Mai
Jeg havde foresat mig at afsende dette Brev saa betids, at det kunde naae Dig i Florents, men jeg har havt saa travlt med min Have i de sidste Dage, at jeg ikke har havt Ro til at skrive, og nu frygter jeg for at det skal komme for silde til Fl: jeg sender det derfor til Rom, hvor jeg tænker det vil komme paa samme Tid som Du.- Jeg har endnu ikke talt med Fru Mangor, thi da jeg vilde besøge hende nogle Dage efter at Du var reist, var hun ikke hjemme, og senere har jeg ikke været i Byen uden ikorte Forretningsvisiter. Imorgen haaber jeg dog at faae saamegen Tid, at jeg kan faae en lille Passiar med den elskværdige gamle Kone, hvor dit Navn vil blive nævnet adskilige Gange. Muligt at jeg endog kan faae Noget at høre fra dig, hvis du er kommen til Triest efter Bestemmelsen, men jeg har en Anelse om at Du ikke aldeles
nøiagtigt har holdt dig til
dit Budget. I saa Fald siger jeg: Vee dig! dersom du ikke kan aflægge fyldestgørende Regnskab for din strenge Dommer.- Naar jeg siger: Budget mener jeg Tidsbudgettet, der er det vigtigste, da er Deficit i dette er vanskeligere at dække end i Pengebudgettet. Hvad det Sidstnævnte angaaer, forekommer det mig, at det havde den Mangel, at deri ikke fandtes en Rubrik for "uforudseelige Udgifter" og med Hensyn hertil vil jeg allerede nu gjøre dig det samme Tilbud, som Stilling i sin Tid modtog, nemlig et rentefrit Laan af 300 Rbdlr, som jeg ikke forlanger tilbagebetalt, før Du selv finder, at Du uden Ulempe kan undvære Dem.-Jeg troer ikke at jeg behøver at sige Dig, kjære Frants, hvormeget det vilde glæde mig, dersom jeg paa denne Maade kunde bidrage lidt til, at Du fik det bedst mulige Udbytte af Reisen, ja - kunde Du gjøre det saa godt som Petrus og hjembringe - om ikke en rig - saa en elskværdig Kone! Hvor vilde vi Alle blive glade!- Men selvom Du ikke hjembringer en elsket Gjenstand, haaber jeg ihvert Fald at Sydens varmere Luft og Blomsterduft vil gyde Elskovslyst i dit kolde Bryst, saa at Du efter fuldendt Vandring maa føle trang til at lede om Gjenstanden og den som leder rigtigt - han finder.-
Mandag d. 6te Mai
Jeg har i nogle Dage opsat Afsendelsen af disse Linier, fordi jeg vidste at der var kommen Brev fra Dig til Fru Mangor, som for Tiden er i Helsingøer, men ventedes tilbage idag. For et øieblik siden erfarede jeg imidlertid, at hun ikke kommer hjem før sidst paa Ugen, hvorimod hun har ladet os vide at Du ikke var ganske vel, da Du d. 24de skrev fra Triest, men dog vilde fortsætte Reisen til Venedig.- Det bedrøver mig meget at Du ikke har begyndt din Reise heldigere, thi jeg vee hvormeget selv en lille Upasselighed kan forstyrre i Reiselivets Nydelse, men jeg stoler dog paa, at din gode Constitution snart vil faae bugt med denne Upasselighed, som jeg antager ikke har været af Betydenhed, da Du ikke har ladet Dig standse i din Reise. Gid jeg snart maatte høre at mine Forventninger ere velgrundede!- Her ere vi Alle vel. Vi tilbragte en meget behagelig hos din Broder paa hans Fødselsdag i forrige Uge.- Han skriver ogsaa til Dig i disse Dage.- I Politiken er der ikke foregaaet nogen Forandring siden jeg begyndte dette Brev. Det er endnu bestandigt det samme - Vrøvl-.-Med inderlig Længsel efter snart at høre noget nærmere om hvorledes Du har det, tager jeg for denne Gang Afsked med Dig, idet jeg bringer Dig de kjærligste Hilsener fra Laura, Nicoline og Carl som ... spørger, om Du nu er i Venedig eller Rom osv-
........ hengivne Jacobsen
Francesco Djørup
Monte Carlo 26de April 1850
Amico carissimo!
Det er idag den 3die Helligdag jeg tilbringer uden at see dig hos mig, og dobbelt føler jeg paa denne Dag Savnet af dit Selskab, da alle Arbeider Hvile. Jeg vil derfor søge den Erstatning jeg kan opnaa ved at underholde mig lidt med dig ved Hjælp af Pen og Blæk.-- Hvad den Sag angaaer, som vistnok ligger dig mest på Hjerte, nemlig vore politiske Forhold, kunde jeg fatte mig ganske kort med at sige, at vi endnu lige saa lidt vide om vi skulde have Krig eller Fred, som da Du reiste; men da Du vel næppe vilde være tilfreds, dersom jeg ikke meddelte dig Præmiser, skal jeg i korthed meddele dig hvad jeg ved om Sagernes nærværende Stilling.- De saakaldte Tillidsmænd, Rantzau, Reventlou-Farve, Prehn og Heinzelmann ere da ankomne hertil, men kun den Føstnævnte har havt en meget kort Audiens hos Kongen, hvori han bevidnede Hertugdømmernes Hengivenhed for deres Kongehertug, hvorpå Kongen ganske tørt skal have svaret, at han vilde ønske de vilde vise det i Gjerningen og derpå affærdigede han ham. - Alle Blade have ogsaa enstemmigt opfordret Regjeringen til at være paa sin Post med disse Afsendinge*(*der er ogsaa kommen en slesvisk Deputation hertil, som protesterer mod den schlesw.holst Deputations Beføielse til at tale paa Slesvigs Vegne og derhos udtaler sig bestemt imod et Slesvig-Holsteen). I Rigsdagen har Premierministeren paa en Interpellation svaret, at de skrivtligen havde erklæret ikke at være komne som Afsendinge men som Privatmænd og at Regjeringen selvfølgelig ikke kunde indlede sig i nogen Underhandling med dem, men at den ikke vilde forhindre dem i at fremsætte deres fredelige og forsonlige Ønsker for Kongen.# (Paa et Spørgsmaal af Grundtvig erklærede Moltke endvidere at Regjeringen vilde holde fast ved Bestemmelserne i Fredspræliminarierne af Juli 1849) Man antager at disse Herrer nu vilde indgive en saadan allerunderdanigst Fremstilling om Ønskerne histovre, som de forrige Tillidsmænd vægrede sig ved at fremkomme med.Forsåvidt synes der jo at være en Tilbøielighed til Eftergivenhed, men paa den anden Side taler den nye Schlesvig-holsteinske Overgeneral Willisen et meget krigerisk Sprog og Landsforamlingen i Kiel har bevilget 3 Millioner i Krigsskat og Tvangslaan til Rustninger ligesom An-masselserne i Sydslesvig vedvare.-
Fremdeles ere en stor Deel af vore Tropper indkaldte (som det hedder paa Ruslands Opfordring) og nogle troe, at det er Hensigten at besætte Sydslesvig med vore Tropper naar Preusserne, som man antager, trække sig aldeles ud af Sagen.- I saa Fald vil Krigen være uundgaaelig, men forhaabentlig kun af kort Varighed, da Oprørsarmeen ere i en mislig Forfatning ved alle de preussiske Officierers Afgang.- Man siger ogsaa at et Brev som den Russiske Gesandt forleden Dag overrakte Kongen var fra Keiseren med Tilbud om at stille Tropper og Skibe til hans Disposition, en Hjælp jeg dog troer vi helst ville være frie for.-
I Rigsdagen gaaer det ganske jævnt og ordentligt. Der vises fremdeles baade fra Regjeringens og Thingets Side en priselig Bestræbelse efter gjensidig at lempe sig, saa at alle Conflicter undgaaes. Dommen i Eckernførde-Sagen er nu falden. Paludan og Garde ere begge dømte til nogle Maaneders Fæstningsarrest, og Meyer (Gefions Chef) frifunden.- Dette er omtrent alt det Avis-Nyt jeg veed at meddele.-Nu længes jeg meget efter at høre Noget fra Dig og erfare hvorvidt Din Reise er gaaet i Overensstemmelse med Planen.- Dersom Veiret har været ligesaa smukt hvor Du er, som hos os, kommer Du omtrent til at springe fra Vinteren lige ind i Sommeren, thi vi have de fleste Dage havt complet Sommervarme, men Aftenerne ere - ikke Sydens, og endnu mindre Nætterne.- Jeg tænker at Du i disse deilige Maaneskinsaftener stadigt ligger og svømmer omkring paa Venedigs Laguner og Canal grande i en vuggende Gondol, thi Venedig tager sig aldrig sa deiligt ud som i Maaneskin. Da kan man drømme med aabne Øine. I øvrigt er det just ikke heldigt at komme dertil fra Triest, den unge, livsfriske, blomstrende og lykkelige Medbeiler til den Rigdom, der fordum smykkede Venedig hun Havets Dronning; thi Kontrasten gjør det i og for sig sørgelige Indtryk af den gamle Herligheds Forfald endnu føleligere.- Man efterlader Venedig ogsaa, hvad jeg er overbevist om, en alvorlig, ja vemodig Stemning, saa vil denne sikkert igjen oplives naar Du kommer til "Blomsterstaden" med de herlige Minder og talrige
Vidnesbyrd om Italiens sidste, skjønne Glandsperiode
d 1ste Mai
Jeg havde foresat mig at afsende dette Brev saa betids, at det kunde naae Dig i Florents, men jeg har havt saa travlt med min Have i de sidste Dage, at jeg ikke har havt Ro til at skrive, og nu frygter jeg for at det skal komme for silde til Fl: jeg sender det derfor til Rom, hvor jeg tænker det vil komme paa samme Tid som Du.- Jeg har endnu ikke talt med Fru Mangor, thi da jeg vilde besøge hende nogle Dage efter at Du var reist, var hun ikke hjemme, og senere har jeg ikke været i Byen uden ikorte Forretningsvisiter. Imorgen haaber jeg dog at faae saamegen Tid, at jeg kan faae en lille Passiar med den elskværdige gamle Kone, hvor dit Navn vil blive nævnet adskilige Gange. Muligt at jeg endog kan faae Noget at høre fra dig, hvis du er kommen til Triest efter Bestemmelsen, men jeg har en Anelse om at Du ikke aldeles
nøiagtigt har holdt dig til
dit Budget. I saa Fald siger jeg: Vee dig! dersom du ikke kan aflægge fyldestgørende Regnskab for din strenge Dommer.- Naar jeg siger: Budget mener jeg Tidsbudgettet, der er det vigtigste, da er Deficit i dette er vanskeligere at dække end i Pengebudgettet. Hvad det Sidstnævnte angaaer, forekommer det mig, at det havde den Mangel, at deri ikke fandtes en Rubrik for "uforudseelige Udgifter" og med Hensyn hertil vil jeg allerede nu gjøre dig det samme Tilbud, som Stilling i sin Tid modtog, nemlig et rentefrit Laan af 300 Rbdlr, som jeg ikke forlanger tilbagebetalt, før Du selv finder, at Du uden Ulempe kan undvære Dem.-Jeg troer ikke at jeg behøver at sige Dig, kjære Frants, hvormeget det vilde glæde mig, dersom jeg paa denne Maade kunde bidrage lidt til, at Du fik det bedst mulige Udbytte af Reisen, ja - kunde Du gjøre det saa godt som Petrus og hjembringe - om ikke en rig - saa en elskværdig Kone! Hvor vilde vi Alle blive glade!- Men selvom Du ikke hjembringer en elsket Gjenstand, haaber jeg ihvert Fald at Sydens varmere Luft og Blomsterduft vil gyde Elskovslyst i dit kolde Bryst, saa at Du efter fuldendt Vandring maa føle trang til at lede om Gjenstanden og den som leder rigtigt - han finder.-
Mandag d. 6te Mai
Jeg har i nogle Dage opsat Afsendelsen af disse Linier, fordi jeg vidste at der var kommen Brev fra Dig til Fru Mangor, som for Tiden er i Helsingøer, men ventedes tilbage idag. For et øieblik siden erfarede jeg imidlertid, at hun ikke kommer hjem før sidst paa Ugen, hvorimod hun har ladet os vide at Du ikke var ganske vel, da Du d. 24de skrev fra Triest, men dog vilde fortsætte Reisen til Venedig.- Det bedrøver mig meget at Du ikke har begyndt din Reise heldigere, thi jeg vee hvormeget selv en lille Upasselighed kan forstyrre i Reiselivets Nydelse, men jeg stoler dog paa, at din gode Constitution snart vil faae bugt med denne Upasselighed, som jeg antager ikke har været af Betydenhed, da Du ikke har ladet Dig standse i din Reise. Gid jeg snart maatte høre at mine Forventninger ere velgrundede!- Her ere vi Alle vel. Vi tilbragte en meget behagelig hos din Broder paa hans Fødselsdag i forrige Uge.- Han skriver ogsaa til Dig i disse Dage.- I Politiken er der ikke foregaaet nogen Forandring siden jeg begyndte dette Brev. Det er endnu bestandigt det samme - Vrøvl-.-Med inderlig Længsel efter snart at høre noget nærmere om hvorledes Du har det, tager jeg for denne Gang Afsked med Dig, idet jeg bringer Dig de kjærligste Hilsener fra Laura, Nicoline og Carl som ... spørger, om Du nu er i Venedig eller Rom osv-
........ hengivne Jacobsen
