J. C. Jacobsens arkiv

1860'erne

Ophavsmand/nøgleperson

J. C. Jacobsen

Dokumentindhold

Bryggerinotater fra Strasbourg.

Transskription

Bryggerier i Strasbourg. Hatt's Bryggeri. Køllen......Gjæringskjelderen. Iisen foroven borttagen, men den ene Halvdeel af Kjelderen i hele Længden benyttet til Iisbeholder.- Temperatur i Kjelderen 6 (gradtegn) C. sættes paa ved 6 (gradtegn) C. Maxumunm 13 (gradtegn) C.færdig i 8-9 Dage. Gjæringen gik meget smukt, Skummet steg høit den 4de Dag, men gik meget smukt tilbage og stod nydeligt lige til Slutning. Eet Bryg, som kun havde staaet høist et Par Timer paa Svalebakkerne, istedetfor sædvanligt 9 Timer, gjærede mere langsomt end de andre og stod ikke fuldt saa smukt. Denne Erfaring er gjentagen oftere. Hovedgjæringen fra 15% B til 6½-7% daler paa Lageret til c 5%_______________Hos Ehrhard's indrettes et Schlemmer Vendeapparat gjort hos Kolb/Kalb______________Hos Schutzenberger. En Beegemaskine med 8 Piber, egen Konstrucion, med Blæseværk, langt .... ; Ovnen høi, c 2' fra Cokes Ilden til Uddunstningen af (de 4" store) Røre; paa disse en slags Hane, const, hvorpaa et Kryds (tegning), hvori Foustg ligge, saa at Faostg bruges som Nøgle til Hanen. Synes meget hensigtsmæssig. Der bruges kun reen Colophonium. Varmen i Foustg angaves til 320 (gradtegn).Harpixen var næsten ganske smeltet bort, det lugtede af ophedet Træ. Et nylig beget Foustg blev aabnet, saa meget godt ud, Laget af Harpix tyndt og jevnt. Der er nu 3 Iismaskiner med Ammoniak, forbedrede Konstructioner. Svaleapparatet saae jeg ikke, saavidt jeg forstod, pumpedes Iisvandet ind forneden og løb ud foroven og i Apparatet laae Slangerør, hvori Urten løb ind forneden og ud foroven. Som oftest bruges Bakkerne slet ikke, hvormed man er meget tilfreds, men der er et stort Humlekar, som Carls, med Sie alene i Bunden, rummer hele Brygningen. Urten staaer nogle Øjeblikke i Ro og løber/pumpes fuldkommen klar paa Bakkerne eller Svaleapparatets. 2Brasserie Gruber/Graber. Høist interessant! intelligent Mand!Det nye Apparat ganske eiendommeligt.Iøvrigt at erindre: Han har i 12 Aar ikke skifte Gjær, slemmer den ligesom jeg, men bruge ikke Fade, svaler alene med et Baudelots Apparat, meget stort, dog vistnok først paa Bakker. Smuk og proper Gjæringskjelder; for største Delen Kar af Skifer, faaes hos et Compagnie i Paris, hvis Skiferbrud ere nærved Nancy. (spørg Tourtel). Karrene indmurede i ½ Steen Muurværk, meget gode. Kittet med Portland Cement. Istedetfor Svømmere, Slanger som i England, hvori løber Iisvand. En Ammoniakmaskine, uden Ildsted, men med et Pumpeværk, i Opstilling (prøvet) til at lave Iisvand.Blandt Andet saa jeg Beegemaskine med Blæseværk, vel alene til store Lagerfade bruges bestandigt, gaaer fortreffeligt. 15 Minutter til et Fad paa 40-50 Hectoliter, et andet med 2 Rør til mindre Faustg, mindre, men iøvrigt ligesom det større ogsaa fortreffeligt.Maskine af Kolb til at skylle Foustg, lunkent Vand, maaske passende for Carl til Provindserne. Gjæringskjelder og Lagerkjelder omgivne af Iis paa enkelte Lagerkjeldre Iis ovenpaa. Kjederne tildeels under Bakken, kke overbyggede, nogle Steder sivede fra Jorden Fugtighed gjennem Hvælvingerne.Øllet sælges 2-3 Maaneder gl udmærket, meget lyst, et Mønster at efterligne. Styrken 13% Balling.- Varmen i Lagerkjelderen 4 C.- Saadt jeg forstod sættes paa ved 8 grader og den videre Afkjøling skee ved Slangerne, Attemperators. Minimums og Maximums Temperaturen (?) Carl bør besøge Gruber/Graber. der er meget at lære__________________Det nye Brygningsapparat. Ingen Mæske- og Sie-Kar men Kjedler. I Mæskekjedlen x)(x af Jern) en horizontal 150 Hectoliters Vædske-Indhold Cylinder eller egentlig (tegning) eliptisk, høiere end Diameteren, mæskes der ved et Røreapparat, afvexlende runde Stænger og flade Skinner opvarmes ved Damp, i en Enveloppe som .... "lidt efter lidt" til 60 (gradtegn) R, løber derfra i Filtrations Kjedlen med et lignende, lettere Røreapparat, har ogsaa en Dampenveloppes.3for at vedligeholde Varmen. I Bunden 3 Siebunde (synes noget smaae) 6 (?) haner til et lille aabent Batteri, derfra i Urtkjedlen af Kobber (liig i Puteaux) med Hausse af Jern og dertil med Flancher en Dampenveloppe. Paa Haussens et fladt hvælvet Laag med Mandhul og Sikkerhedsventil, der var ikke paatænkt et Røreapparat i Urtkjedlen, men jeg tilraadede det. 

Fakta

PDF
Note
Dansk
Carlsberg arkiv FA 2-004-00001, kasse F 2
Industriel arkæologi, bryggeriindretning, bryggeriteknologi