J. C. Jacobsens arkiv

1884-10-18

Dokumentindhold

J. C. Jacobsen undskylder for en misforståelse og skriver om udflugten til Frederiksborg med de kendte malere.

Transskription

Carlsberg 18 October 1884

Høivelbaarne
Hr Kammerherre Worsaae

En Mængde paatrængende Arbeider have i de sidste Dage optaget al min Tid og mine Tanker, saa at jeg først nu kan sende Dem et Par Linier til Oplysning om Udflugten til Frederiksborg. Det er mig nu, efter Deres sidste Skrivelse af 14de, klart at der har været en Misforstaaelse tilstede, idet jeg ikke har opfattet Deres første Skrivelse som en Indbydelse til et Bestyrelsesmøde, men kun som en Meddelelse om at De og Meldahl vilde tage til Frederiksborg, for at see de nu ankomne Rustninger m.m. hvortil De føiede ønsket om at jeg om muligt kunde træffe sammen med Dem og maaskee med Holm og Steenstrup og paa samme Maade har jeg betragtet de senere Forslag om at bringe en Sammenkomst istand. Men da

dette nu heller ikke lykkedes i Onsdags, fordi Meldahl fik Forfald, blev Misforstaaelsen jo uden Betydning.
Da jeg nu ikke vidste om der blev noget af Sammenkomsten og jeg havde indrettet mig paa at gjøre mig fri om Onsdagen, besluttede jeg i Søndags at tage derud for at orientere mig og for fuldstændigen at klare mine Forestillinger, indbød jeg en større Kreds af vore dygtigste Malere til at besee samtlige Localiteter og dermed at vække deres Interesse for de maleriske Fremstillinger, hvortil vi nu i saa høi Grad trænge og jeg har Grund til at haabe at dette Besøg af Malerne ikke vil blive uden Frugt, ligesom det hheller ikke har været uden Udbytte for mig, idet mine Forestillinger dermed i flere Henseender ere blevne klarede. Jeg behøver saaledes ikke i den nærmeste Tid at tage derud for at orientere mig.

Med særdeles Høiagtelse
Deres J. C. Jacobsen.

Fakta

PDF
Brev
Dansk
København
København
Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot, fmj 5-1884-85
Danmarks historie, Frederiksborg Slot, Neptunfontænen, mæcenvirksomhed