1869-06 og 07

Notitser om Bryggerierne i England og Skotlandpaa Reisen i Juni & Juli 1869
 
Burton
 
Alsops Bryggeri. Det nye Bryggeri, vis à vis Jernbanen.Smuk Architectur, uhyre Dimensioner.Af Enkeltheder mærkes:Vinden der heiser Maltsækkene op, drives ved en Rem fra en Skive, der løber løs paa Axen, men sættes i bevægelse ved en conisk x) Frictionsskive af c 45 (gradtegn), der presser Rem-skiven, som har lidt Spillerum i Sideretning, med en anden conisk Skive, der sidder fast paa Axen paa den anden Side. Disse Frictionsskiver vare 24-30 tommer i Diameter.-Maltet styrtes af Sækkene, der indeholde et bestemt Maal Malt, i en Kasse, hvorfra en Elevator ("Jacobs Ladder") af Jern løfter det op til Toppen af Bygningen. Her kastes det i en Sigtetromle, meget mindre end min, af Staaltraadsringe, som ere forbundne med enkelte stærkere Traade paalangs, (som Sigterne paa vore ældre Maltfærger (?)). Igjennem dette cylinderformede Sold falde Rødder og Støv i en (smukt lakeret) Trækasse. Udenfor denne Trækasse fortsættes Cylinderen af et mere aabent Net, som tilbageholder Steen og Trevler, der løbe ud af Enden i en Rende, medens Maltet falder igjennem det aabne Sold ned i den store Tragt, beslaaet med Blik. Denne Tragt er deelt i 2 Dele, hvori Maltet afvexlende kan
 
falde, medens det fra den anden Halvdeel løber paa Valserne.Valserne, af Størrelse som mine, forsynes ved en riflet Valse som min og Skraat føres derfra ved en Archimedesskrue med Jernaxe og Støbejernsvinger ikke større i Diamter end min, men med fladt Laag og - troer jeg - med lukkede Lagere ?? af Metal. Skruen fører ved Enden Maltet over i en anden Skrue der ligger vinkelret i samme Høide, hvilket gaaer meget godt. Denne Tverskrue er vistnok kun til Reserve, naar et af Valse-værkerne er under Reparation, thi der er 2 Valseværker, eet for hver Række af Mæskekar, 4 i hver Række, i Alt 8 Mæskekar og der ligger en Archimedesskrue paalangs over hver Række, men begge disse Skruer ere forbundne ved Tverskruen.- Valsernes Drivaxe sættes i Bevægelse ved en Frictionsskive som presser ned paa det horizontalt liggende, bevægende Tandhjul ved 2 Skruer med Tandhjul paa Enden, der drives ved en lille Skrue unden Ende med Sving til Omdreining. De 2 lodrette Skruer løftede og sænkede en Ring, der greb ind i en Fals i Frictionsskivens Muffe, ligesom Knasterne i vore Udrykkere. Hvor det er en betydelig Kraft der skal overføres, er denne Indretning meget Hensigtsmæssig.-Til hvert Mæskekar var et Steelesk Mæskeapparat udenfor Karret.- Et sædvanligt Mæskeapparat
 
enkelt, d.v.s. med een Radius, fandtes i hvert Kar.- Mæskekarrene af Fyrretræ. Udenom Tandkrandsen paa Deres Rand (see Lacombre's Mæskemaskine) en opstaaende Ring af 12" Jernplade, hvorpaa hvile 12 Spær med Fals, der bære et conisk Loft af lette Flager af Træ (tegning), der aftages naar Karret tømmes og reengjøres.- Gjennem Toppen af dette Loft gaaer Mæskemaskinens Axe ned og rundt om denne Axe dreier Sparging - Spanden sig, der er halvt over, halvt under det coniske Laag, foroven forsynet med en Hals, hvorom løber horizontalt en Snor, dreven af en Remskive.Spanden løber med 3 tynde Messinghjul paa en Skive paa Mæskemaskinens Axe og Spanden har 3 Arme med Huller.- Vandet til Mæskning opvarmes i høitstaaende, hvælvede Kjedler med directe Ild.- Vand til Rengjøring opvarmes i en endnu høiere, flad Beholder ved directe Damp og endnu høiere, lige under det høieste Tag over Mølleværkerne ere de store Koldtvandsbeholdere.- Til Brygning bruges alene Brønd-vand (see Analyse hos Tizard), men til andet Brug deels Vand fra Byens Vandværk, som er blødere, kommende fra Leichfield, deels Flodvand fra Trent.Fra samtlige 8 Mæskekar løber Urten (saavidt vi saae rigtigt) til eet Underkar (Tappehaug) og derfra til de 8 Urtkjedler af sædvanlig Form, dybe, aabne. 2 af dem vare under Ombygning og vi saae ved den

Leilighed hele Konstructionen af de saa hyppige Riste i Form af Kjæder uden Ende, bestaaende af korte Stænger paa Høikant, til at brænde smaae Kul paa.- Fra Kjedlerne løb Urten i Humle-karret af Kobber med Do Siebund, staaende nede ved Jorden.- Derfra pumpedes Urten efter en kort hvile til Toppen af Svalehuset, hvor det løb i en lang Kasse eller Bakke, lige under Lufferboards. Humlen blev derefter heiset op af Humle-karret og kogt engang endnu "til simplere Øl".Paa Gulvet i Svalehuset stod 4 uhyre store Bakker af Træ, A, den ene lidt høiere end den anden, omgivne paa de 3 Sider af en Kanal, B, af 2 Fods Brede i samme Niveau, hvorfra Urten ved C havde sit Udløb - ligesom alle de andre Udløb fra Bakke til Bakke eller fra Bakkerne til Kanalen et nogenlunde vandtæt Spjæld i Sidevæggen. - til en Mortonsk Refrigerator. Der var ikke Vifter over Bakkerne.
Tegning
 
Der var desuden en anden spiralformig Refrigerator af mindst 6 Alens Diameter og i Udseende liig de londonske, men væsentlig forskjelig derfra, idet Urten har løb i lukkede Rør af Tin, udvendig 1" i Diameter, 8 Rør over hverandre - hele Rørlængden angaves til 1 engelsk Mile, hvilket stemmer med min Beregning - medens Vandet løb i modsat Retning gjennem det spiralformede Rum fra Midten udad. Den Urt jeg saae løbe derigjennem, havde ikke været paa Svalebakkerne, der kun bruges om Vinteren, men kun fra den høtliggende Beholder over Svalehuset, ganske varm. Hvert af de 8 Urtrør havde sit Udløb gjennem en3/4" Hane til en lille aaben Kasse, hvor Varmen kan observeres og reguleres.Derfra løb Urten i Gjæringskarrene gjennem fortinnede Kobberrør, 2½" à 32 i Diameter med smaae 1" Haner over hvert Kar. Den varme Urt saae ud til at være kogt godt klar, fuld af faste Fnug.-
Forinden Urten løb fra Svalebakkerne paa den Mortonske Refrigerator, passerede den først en Bakke, c 12" høi, med spanske Vægge, mellem hvilke den løb i Zigzag, ganske langsomt for at afsætte det meste af Bundfaldet.- Bundfaldet fra Svalebakken blev siet i smaae Sieposer af Flonel.Meget godt!
 
I Gjæringskarrene saae jeg endeel Bryg staae i Gjæring. De vare runde, dybe, af Fyrretræ, uden Attemperators.
 
I Union Room i øverste Etage bestod hver anden Række af de sædvanlige Tønder, Casks, med Tap til Omdreining og hver anden af staaende, aabne Kar paa c 15 Tdr Størrelse. I disse sidste løb Urten directe fra Refrigerator, medens vi vare der og der blev sat Gjær paa (meget skumagtig og let ) efter Vægt, omtrent en Spand i hvert Kar. Disse aabne Kar vare oprindelig bestemte til at være Cleansing Vessels, opstillede af en udenlandsk eller fremmed Konstructeur, men man var ikke tilfreds med dem og de skulde efterhaanden ombyttes med Casks, hvormed man var beskjæftiget i et tilstødende Rum. Nu benyttede man dem tildeels i den varme Aarstid som Fermenting Vessels.- Fra dem løb Øllet paa det sædvanlige Stadium ned i Cleansing Casks i Union Room nedenunder.Var der Attemperators i Cleansing Casks ?Fra Cleansing Casks løb Øllet ned i Squares, hvor det stod c 6 Timer eller "Natten over" for at bundfælde og tappedes derefter paa de smaae Lagertønder. Til den Ende var der smaae runde Kar, staaende paa Sporvogne, med
 
Taphaner rundtom, hvori Øllet løb fra Squares, og hvormed man kunde tappe i mange Tønder paa eengang.-Af hvert Bryg blev henlagt et Foustg paa ½ Barrel som Sample i en Afdeling af Store Kjelderen.- De Kjeldere, jeg saae, vare kun c 5 Fod dybe og kunne ikke være dybere for Grundvand, da Byen ligger lavt  i Floddalen.Iøvrigt var Øl-oplaget i Stue Etagen, der laa saa høt, at Foustg kunde rulles lige ud i Jernbanevognene og dér var Temperaturen, paa Grund af de uhyre Rum, tilsyneladende ligesaa kjølig som i Underrummet, hvor alle Døre om Dagen stode aabne.- Store Quantiteter af Øl laae ogsaa i Stabler paa 3-4 Rækkers Høide paa Pladsen som oftest paa Forhøiningen mellem Sporene og kun dækkede med Halmmaatter, der daglig bleve oversprøitede med Vand.
 
Bass & Camp har, ligesom Allsop, 2 Bryggerier ligeoverfor hinanden og aldeles eens i Ydre og i Constructioner.Vi besaae det nyeste, bygget i 1865 fra Mai til samme Efteraar, da man begyndte at tage det i Brug, og inden næste Foraar var det complet færdigt!!Vi bleve med megen Forekommenhed førte omkring af Manager, Mr R. Robinson, til hvem vi vare anbefalede af Mr. Bindley (Manager hos Worthington).Alle Kjedler, baade til Vand, med Kupler, og til Urt, aabne, stode i samme Etage, høit oppe!Robinson var enig i, at det var en ubequem Ordning.Urtkjedlerne paa 50-60 Barrels Urt, foruden Spillerum, i Alt 90 Barrels. Der var 8 Kjedler og 8 Mæskekar og der brygges i den koldere Aarstid 3 Gange i Døgnet. Altsaa kan der i begge Værker brygges 2400 à 2800 Barrels dagligt!!
Mæskekarrene vare af Fyrretræ, men over Bunden var i en lille Afstand den egentlige Bund af Kobber og i Mellemrummet kunde indeholdes Damp, for at holde Mæskningen varmm. Dette benyttedes dog sjeldent, eller aldrig. Siebunden, som sædvanligt, i Sectors til at skyde ind under en Trækrands paa Karrets Side og at fastholde ved Spidserne af en Plade i 2 Halvcirkler om Axens Taplager.- Disse Siebunde vare af Træ med conisk borede og brændte Huller af 3/4" tykke Bræder af Eeg (?) paa Trælister 1 1/4 " høie, fastskruede med Messing-Halvskruer.