1882-05-20
Afsender
J. C. Jacobsen
Modtager
Ferdinand Meldahl
Dokumentindhold
J. C. Jacobsen skriver mm Otto Baches berømte billede af de sammensvorne efter mordet på Erik Klipping i Finderup Lade og samtidens reaktioner. F. Meldal tilføjer en oplevelse med den russiske Kejser.
Transskription
Carlsberg 20 Mai 1882.
Hr Etatsraad Meldahl.
Det gjør mig meget ondt, dersom jeg, som Deres Brev synes at vise, har misforstaaet de Udtalelser som faldt i Museumsbestyrelsen, da der var Tale om at bestille Bache's Billede af Kongen vandrende paa Heden ved Finnerup. Jeg opfattede dengang Meningen med denne Bestilling saaledes at Bache's Billede kun vilde faae den rette historiske Betydning som et Supplement til et Billede af selve den tragiske Begivenhed, Kongens Mord, hvilket man maatte søge at faae en Fremstilling af saasnart man fandt en Kunstner, der var denne Opgave voxen, og jeg blev derfor meget glad, da vor bedste Historiemaler Bloch Leilighedsviis sagde mig, at han havde Lyst til at behandle dette Æmne. Denne Erklæring skyndte jeg mig derfor at slaae fast ved at sige ham
at Bestyrelsen længtes efter at faae dette Hovedbillede af Begivenheden og at jeg derfor trøstig kunde give ham Bestillingen, "foreløbig i mit eget Navn". Da jeg senere bragte Bestyrelsen denne, som jeg troede, glædelige Efterretning, erindrer jeg vel at De vel yttrede nogel Betænkeligheder af Hensyn til Nutidens uhyggelige Begivenheder, men jeg fik ingen Anledning til at troe at vore Kolleger delte deres Betænkeligheder og jeg gilk fra Mødet med den Overbeviisning, at Bestillingen var godkjendt af Bestyrelsen, hvilket jeg derefter meddelte Bloch.
Der kan saaledes ikke blive Tale om at tilbagekalde denne Bestilling, men dersom Bestyrelsen nu skulde dele Deres Frygt i den Henseende, skal den aldeles ikke være bunden, da jeg i saa Fald gjerne vil modtage Billedet til mig selv. Men tror man ikke at det gaaer an i et historisk Museum at fremstille det morderiske Overfald paa Erik Glipping,
som dog hører til de mest bekjendte og hyppigt - selv paa Scenen - skildrede Begivenheder i Danmarks Historie, saa skjønner jeg ikke rettere end at det maa være ligesaa utilraadeligt i Museet at fremstille "Kongemorderne", der drage bort fra den brændende Finnerup Lade og vil man altsaa være fri derfor, vil jeg gjerne afkjøbe Museet Bache's Billede, der naturligt hører sammen med Hovedbilledet. Begge Billeder ville da maaskee, naar Nutidens syrlige Stemninger ere fordunstede, kunne finde deres Plads dér, hvor de naturligt høre hjemme i Forbindelse med de andre, lignende tragiske Minder om Kongemagtens Kampe med Adel, Geistlighed, Prætendenter og Folkeoprør, med Knud den Helliges, Knud Lavards, Knud Magnussens, Erik Plougpennigs o.desl's Skjæbne.
Kunne slige Begivenheder af visse Hensyn ikke nu fremstilles i det danske historiske Museum, bør Leiligheden dog ikke lades ubenyttet til at skildre dem, medens man har kunstneriske Kræfter til at udføre slige Arbeider, hvilket da maa skee ved privat Invitation og det maa da være overladt til senere Tiders roligere og sundere Stemning at give Folket Leilighed til at læse de midlertidigt lukkede Blade af Danmarks Historie i Billeder.
Deres hengivne og forbundne
J. C. Jacobsen
[Meldahls påtegning]
Da der i Jacobsens emneliste var en hel Række Kongemord gjorde man Nar ad dem. At Kjøbet af Baches Billede netop da vakte Anstød fik jeg ofte at føle. En Dag gik jeg med den afdøde Keiser af Rusland - og da vi stod foran Baches Billede .. det i ham (det var jo kort efter hans Faders Mord) "Jo det er et tidssvarende Maleri" sagde han forsigtig og saa paa mig. "Majestæt sagde jeg .. Den Mand som der kaldes Marsk Stig - og som myrdede Kongen medens han for Kongen gjorde sin Pligt som Hærens mod Kongens Fjender - faaet sin Kone forført af Kongen _ " Ah c'est une autre chose", svarede Kaiseren mig - .... med ... sindighed. .....F Meldahl.
Hr Etatsraad Meldahl.
Det gjør mig meget ondt, dersom jeg, som Deres Brev synes at vise, har misforstaaet de Udtalelser som faldt i Museumsbestyrelsen, da der var Tale om at bestille Bache's Billede af Kongen vandrende paa Heden ved Finnerup. Jeg opfattede dengang Meningen med denne Bestilling saaledes at Bache's Billede kun vilde faae den rette historiske Betydning som et Supplement til et Billede af selve den tragiske Begivenhed, Kongens Mord, hvilket man maatte søge at faae en Fremstilling af saasnart man fandt en Kunstner, der var denne Opgave voxen, og jeg blev derfor meget glad, da vor bedste Historiemaler Bloch Leilighedsviis sagde mig, at han havde Lyst til at behandle dette Æmne. Denne Erklæring skyndte jeg mig derfor at slaae fast ved at sige ham
at Bestyrelsen længtes efter at faae dette Hovedbillede af Begivenheden og at jeg derfor trøstig kunde give ham Bestillingen, "foreløbig i mit eget Navn". Da jeg senere bragte Bestyrelsen denne, som jeg troede, glædelige Efterretning, erindrer jeg vel at De vel yttrede nogel Betænkeligheder af Hensyn til Nutidens uhyggelige Begivenheder, men jeg fik ingen Anledning til at troe at vore Kolleger delte deres Betænkeligheder og jeg gilk fra Mødet med den Overbeviisning, at Bestillingen var godkjendt af Bestyrelsen, hvilket jeg derefter meddelte Bloch.
Der kan saaledes ikke blive Tale om at tilbagekalde denne Bestilling, men dersom Bestyrelsen nu skulde dele Deres Frygt i den Henseende, skal den aldeles ikke være bunden, da jeg i saa Fald gjerne vil modtage Billedet til mig selv. Men tror man ikke at det gaaer an i et historisk Museum at fremstille det morderiske Overfald paa Erik Glipping,
som dog hører til de mest bekjendte og hyppigt - selv paa Scenen - skildrede Begivenheder i Danmarks Historie, saa skjønner jeg ikke rettere end at det maa være ligesaa utilraadeligt i Museet at fremstille "Kongemorderne", der drage bort fra den brændende Finnerup Lade og vil man altsaa være fri derfor, vil jeg gjerne afkjøbe Museet Bache's Billede, der naturligt hører sammen med Hovedbilledet. Begge Billeder ville da maaskee, naar Nutidens syrlige Stemninger ere fordunstede, kunne finde deres Plads dér, hvor de naturligt høre hjemme i Forbindelse med de andre, lignende tragiske Minder om Kongemagtens Kampe med Adel, Geistlighed, Prætendenter og Folkeoprør, med Knud den Helliges, Knud Lavards, Knud Magnussens, Erik Plougpennigs o.desl's Skjæbne.
Kunne slige Begivenheder af visse Hensyn ikke nu fremstilles i det danske historiske Museum, bør Leiligheden dog ikke lades ubenyttet til at skildre dem, medens man har kunstneriske Kræfter til at udføre slige Arbeider, hvilket da maa skee ved privat Invitation og det maa da være overladt til senere Tiders roligere og sundere Stemning at give Folket Leilighed til at læse de midlertidigt lukkede Blade af Danmarks Historie i Billeder.
Deres hengivne og forbundne
J. C. Jacobsen
[Meldahls påtegning]
Da der i Jacobsens emneliste var en hel Række Kongemord gjorde man Nar ad dem. At Kjøbet af Baches Billede netop da vakte Anstød fik jeg ofte at føle. En Dag gik jeg med den afdøde Keiser af Rusland - og da vi stod foran Baches Billede .. det i ham (det var jo kort efter hans Faders Mord) "Jo det er et tidssvarende Maleri" sagde han forsigtig og saa paa mig. "Majestæt sagde jeg .. Den Mand som der kaldes Marsk Stig - og som myrdede Kongen medens han for Kongen gjorde sin Pligt som Hærens mod Kongens Fjender - faaet sin Kone forført af Kongen _ " Ah c'est une autre chose", svarede Kaiseren mig - .... med ... sindighed. .....F Meldahl.
