1877-10-24
Afsender
J. C. Jacobsen
Modtager
Christen Thomsen Barfoed
Dokumentindhold
J. C. skriver til prof. Barfoed om Rasmus Pedersens forsøg. Han undskylder at han blander sig som "lægmand".
Transskription
D. 24 October 1877
Herr Professor Barfoed
I Henhold til min Udtalelse i Aftes tillader jeg mig at henstille om der ikke i Beretningen om Herr R Pedersens foreløbige Forsøg exempelviis kunde nævnes: Vandculturforsøg med Byg, Reencultur af Mucor, Forsøg med Ascospore - Dannelse og Forsøg med Luftning under Gjæringen, da disse, dersom de vare blevne fortsatte eller naar de blive fortsatte sandsynligviis kunde føre til interessante Resultater.
Med Hensyn til de 2 udførligere Forsøg kunde jeg tænke at gjøre forskjellige Bemærkninger, men da jeg ikke tør opholde Sagen, maa jeg indskrænke mig til nogle enkelte Puncter, som ved en flygtig Gjennemlæsning have paatrængt sig.-
Det er uheldigt, at der ikke er angivet hvilken Concentrationsgrad (pag. 30) den anvendte Næringsvædske havde ved Gjærens Tilsætning og i de forskjellige Prøver ved Udgangen af det 1ste og 2det Døgn i hvilket Tidsrum Attenuationen ved de høie Gjæringstemperaturer vistnok har været betydelig. Sammenligningerne af Resultaterne er derfor neppe paalidelig. Det samme gjælder om den Overensstemmelse der er funden mellem Gjærmængden i Urt og i Urt + Vand i Forhold 1:1.
Det burde heler ikke oversees at den anvendte Gjær er et Product af en i mange Aar fastsat Gjæring ved 5 à 7
og at Forsøgene ved 4 C saaledes ere foretagne omtrent ved den for Gjæren naturlige Temperatur, medens de høiere Varmegrader vare ugunstige for denne Gjærs fortsatte Udvikling. Havde man til Forsøgene anvendt f. Ex Overgjær, hvis sædvanlige Gjæringstemperatur ligger høiere, vilde Resultaterne sikkert være bleven høist forskjellige.Rystningerne af Flaskerne (pag 31) bevirker en "Luftning" som jo har en væsenlig Indflydelse paa Gjærens videre Udvikling.
I det Hele forekommer det mig, at Forsøgene ere for faa til derpaa at bygge en saa udførlig Fremstilling af Resultater med alle Slags "Kurver", etc.
Iøvrigt anseer jeg disse Forsøg ved Anvendelse af Tællemethoden, som det Bedste Herr Pedersen har præsteret i Laboratoriet. Jeg vilde kun ønske at han var lige saa stærk i at experimentere og observere, som i at beregne og opstille Beregninger.
Med Hensyn til Forsøgene med Kulsyreudviklingen under Byggets Spiring er det for mig aldeles ikke klart paa hvilket Stadium af Udviklingen de ere foretagne.
Der siges pag 124 : "Først efter at Spiringen er begyndt og Kiimplanterne have naaet en vis Udvikling" og længere nede: "omtrent paa den Tid, hvor Kiimknopperne ere ifærd med at gjennembryde Frøskallen".- Skal dette forstaaes saaledes, at Forsøget er foretaget efter at
Bladspiren er skudt frem og voxer i Luften?
Iøvrigt forekommer det mig ikke heldigt at observere Kulsyreudviklingen af spirende Frø ved en høi Temperatur umidelbart efter at de i længere Tid have været holdte i et Iisskab.- Det kan efter min Mening heller ikke give rigtige Resultater til Sammenligning, at anvende Planter, som " ikke have været paa det samme Udviklingstrin" og det er Skade at man i det Hele ikke veed hvilket Udviklingstrin der er undersøgt og i hvor mange Dage de samme Planter have været Gjenstand for Forsøgene.
Om det er rigtigt kun at tælle Kornene og aldeles intet Hensyn at tage til deres Vægt, synes tvivlsomt indtil Borodini Udtalelse derom er stadfæstet ved Prøve.
Da der, som Herr Pedersen selv bemærker, ere uundgaaelige Feilkilder ved Begyndelsen og Slutningen af hvert Forsøg, foruden ved Indsprøitningen af Vand, m.m. forekommer det mig at Observationer af 1 à 2 Timer ikke kunne være meget paalidelige, ligesom det ogsaa synes at 5 Forsøg med 22 Analyser er noget lidet til derpaa at bygge saa vidtløftig en Fremstilling som den givne, saameget mere som der er store Uoverensstemmelser i de forskjellige Forsøgsrækkers Resultater (pag 137 139.)-
Med Bøn om Tilgivelse for Lægmanden, som vover at snakke med om "lærde Materier".
Deres hengivne
J. C. Jacobsen
Herr Professor Barfoed
I Henhold til min Udtalelse i Aftes tillader jeg mig at henstille om der ikke i Beretningen om Herr R Pedersens foreløbige Forsøg exempelviis kunde nævnes: Vandculturforsøg med Byg, Reencultur af Mucor, Forsøg med Ascospore - Dannelse og Forsøg med Luftning under Gjæringen, da disse, dersom de vare blevne fortsatte eller naar de blive fortsatte sandsynligviis kunde føre til interessante Resultater.
Med Hensyn til de 2 udførligere Forsøg kunde jeg tænke at gjøre forskjellige Bemærkninger, men da jeg ikke tør opholde Sagen, maa jeg indskrænke mig til nogle enkelte Puncter, som ved en flygtig Gjennemlæsning have paatrængt sig.-
Det er uheldigt, at der ikke er angivet hvilken Concentrationsgrad (pag. 30) den anvendte Næringsvædske havde ved Gjærens Tilsætning og i de forskjellige Prøver ved Udgangen af det 1ste og 2det Døgn i hvilket Tidsrum Attenuationen ved de høie Gjæringstemperaturer vistnok har været betydelig. Sammenligningerne af Resultaterne er derfor neppe paalidelig. Det samme gjælder om den Overensstemmelse der er funden mellem Gjærmængden i Urt og i Urt + Vand i Forhold 1:1.
Det burde heler ikke oversees at den anvendte Gjær er et Product af en i mange Aar fastsat Gjæring ved 5 à 7
og at Forsøgene ved 4 C saaledes ere foretagne omtrent ved den for Gjæren naturlige Temperatur, medens de høiere Varmegrader vare ugunstige for denne Gjærs fortsatte Udvikling. Havde man til Forsøgene anvendt f. Ex Overgjær, hvis sædvanlige Gjæringstemperatur ligger høiere, vilde Resultaterne sikkert være bleven høist forskjellige.Rystningerne af Flaskerne (pag 31) bevirker en "Luftning" som jo har en væsenlig Indflydelse paa Gjærens videre Udvikling.
I det Hele forekommer det mig, at Forsøgene ere for faa til derpaa at bygge en saa udførlig Fremstilling af Resultater med alle Slags "Kurver", etc.
Iøvrigt anseer jeg disse Forsøg ved Anvendelse af Tællemethoden, som det Bedste Herr Pedersen har præsteret i Laboratoriet. Jeg vilde kun ønske at han var lige saa stærk i at experimentere og observere, som i at beregne og opstille Beregninger.
Med Hensyn til Forsøgene med Kulsyreudviklingen under Byggets Spiring er det for mig aldeles ikke klart paa hvilket Stadium af Udviklingen de ere foretagne.
Der siges pag 124 : "Først efter at Spiringen er begyndt og Kiimplanterne have naaet en vis Udvikling" og længere nede: "omtrent paa den Tid, hvor Kiimknopperne ere ifærd med at gjennembryde Frøskallen".- Skal dette forstaaes saaledes, at Forsøget er foretaget efter at
Bladspiren er skudt frem og voxer i Luften?
Iøvrigt forekommer det mig ikke heldigt at observere Kulsyreudviklingen af spirende Frø ved en høi Temperatur umidelbart efter at de i længere Tid have været holdte i et Iisskab.- Det kan efter min Mening heller ikke give rigtige Resultater til Sammenligning, at anvende Planter, som " ikke have været paa det samme Udviklingstrin" og det er Skade at man i det Hele ikke veed hvilket Udviklingstrin der er undersøgt og i hvor mange Dage de samme Planter have været Gjenstand for Forsøgene.
Om det er rigtigt kun at tælle Kornene og aldeles intet Hensyn at tage til deres Vægt, synes tvivlsomt indtil Borodini Udtalelse derom er stadfæstet ved Prøve.
Da der, som Herr Pedersen selv bemærker, ere uundgaaelige Feilkilder ved Begyndelsen og Slutningen af hvert Forsøg, foruden ved Indsprøitningen af Vand, m.m. forekommer det mig at Observationer af 1 à 2 Timer ikke kunne være meget paalidelige, ligesom det ogsaa synes at 5 Forsøg med 22 Analyser er noget lidet til derpaa at bygge saa vidtløftig en Fremstilling som den givne, saameget mere som der er store Uoverensstemmelser i de forskjellige Forsøgsrækkers Resultater (pag 137 139.)-
Med Bøn om Tilgivelse for Lægmanden, som vover at snakke med om "lærde Materier".
Deres hengivne
J. C. Jacobsen
