1879-07-11
Afsender
J. C. Jacobsen
Modtager
J. J. A. Worsaae
Dokumentindhold
Om et portræt af J. N. Madvig og et forslag fra J. C. Jacobsen om at lade P. S. Krøyer udføre billeder af Normannernes togter. Omtale af den store Kunst- og Industriudstilling i København i 1879.
Transskription
d 11te Juli 1879
Høivelbaarne
Herr Kammerherre Worsaae
Ifølge Deres Indbydelse skal jeg have den Ære at møde paa Mandag Kl 2½ i Udstillingens Locale.
Hvad Etatsraad Meldahls Forslag angaaer, føler jeg mig vel særdeles tiltalt af Tanken om at bevare Mindet om gamle Madvig som vi saae ham paa Talerstolen forleden, men jeg frygter meget for at det Billede af den værdige Mand i den rolige Situation, som gjorde saa stort Indtryk paa Alle, ikke lader sig skildre af Penslen. Forslaget om en Række Billeder af Normanner Togene forekommer mig være udførbart, men have vi Midler dertil i den nærmeste Fremtid? Først maa der dog vel tænkes paa at erhverve
saamange Museums Gjenstande, som muligt fra den forestaaende Udstilling, som sandsynligviis vil give en Leilighed dertil, som ikke let vender tilbage og efter min Opfattelse ere Gjenstande fra en forbigangen Tid fuldt saa vigtige og skikkede til at oprulle et Billede af Fortiden, som Kunstværker, der i Nutidens Sprog og med dens Præg fortælle om historiske Begivenheder.- Fra Normannertiden vil der imidlertid neppe være mange Gjenstande at erholde og den maa derfor ganske vist gjøres anskuelig ved unstens Hjælp og dette troer jeg med Etatsraad Meldahl, at Krøyer kan være eller blive godt skikket til, saa at der vel kan være god Grund til at lede denne begavede Kunstners Tanker hen i denne Retning, saasnart vi kunne stille Opgaven i Udsigt. I forbigaaende kun endnu den Bemærkning, at Billeder fra Normanner
Tiden, dog vel helst burde beregnes paa Opstilling i Stue Etagen, thi hvad skal der ellers være ?
Med særdeles Høiagtelse
ærbødigst