J. C. Jacobsens arkiv

1881-01-15

Dokumentindhold

Om et gammelt ibenholtsskab med udskæringer, som J. C. Jacobsen vil købe og skænke til museet, hvis det viser sig at have værdi.

Transskription

Carlsberg 15 Januar 1881

Høivelbaarne
Herr Kammerherre Worsaae

Hermed tillader jeg mig at fremsende et Tilbud fra en Mand i Aalborg, som gjerne vil sælge et gammelt Skab med Billedskjærerarbeider og Indlægninger i Ibentræ, osv.- Af det hoslagte Photographi kan man jo ikke bedømme dets Stand, men det synes dog at fortjene saamegen Opmærksomhed, at det kunde være værd, at lade det besigtige af en kyndig Mand i Aalborg, dersom man kjendte en Saadan.
Idet jeg henstiller denne Sag til Deres Overveielse, skal jeg kun tilføie, at jeg er villig til at kjøbe Meublet til Museet, dersom det befindes at have virkelig Værd.

Med særdeles Høiagtelse
ærbødigst
J. C. Jacobsen

Fakta

PDF
Brev
Dansk
København
København
Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot, fmj 14-1880-1881
Danmarks historie, Frederiksborg Slot, mæcenvirksomhed