J. C. Jacobsens arkiv

1866-09-24

Afsender

J. C. Jacobsen

Modtager

Carl Jacobsen

Dokumentindhold

J. C. Jacobsen skriver om bryggeriteknik og Carls opvækst og opdragelse. Han er hård i sin bedømmelse af Carl, og opfordrer ham til at give en skriftlig fremstilling af noget, han har oplevet på rejsen. Brevets afslutning mangler.

Transskription

Mandag Aften d 24 Septbr

Kjære Carl!

Først maa jeg besvare det Spørgsmaal, hvormed Du begynder dit sidste Brev, om Kobberets Tykkelse i Kjedlen, hvilket Du rigtignok som éléve de l'ècole polyte.. selv maa kunne besvare.- Det er for at modstaae Dampens Tryk, der i Damp Kjedlen er 3-4 Atmosphærer og som i Enveloppen om Bryggerkjedlen kan stige til næsten samme Høide, naar Damphanen aabnes heelt (hvilket vel ikke behøves og derfor ikke heller forsætlig anvendes, men som let kan skee ved Uagtsomhed). Du veed at Kobber er seigere end Jern, men mere blødt og derfor vel er stærkere end dette til at modstaae Tryk indvendig fra, men svagere til at modstaae - i rund Form - et Tryk udvendig fra.- Boucherots Kobberkjedel er i Dampkammeret 10 à 12 m/m tyk, men den er halv kugelformet, altsaa af større Modstandsevne end min, der er cylindrisk, med 12' lange Sider, derfor har jeg gjort min 14 eller 15 m/m, hvortil jeg endvidere blev ledet ved

en bedrøvelig Erfaring for ikke længe siden i et Damp-Raffinaderie, hvor en noget mindre tyk Kobberkjedel var bleven trykket ind af Dampens Tryk.- Jeg frygtede for at denne store Tykelse skulde forsinke Opvarmningen, men det er aldeles ikke at mærke og jeg har saaledes al Grund til at være tilfreds dermed. Hvad Bourgeois har sagtom Schülzenberger bekræfter hvad jeg troede at mærke hos ham, strax da jeg kom første Gang.- Siden talte han derimod meget uforbeholdent i det Hele og overordentlig forekommende, men da han ikke senere tilbød at vise mig de Apparater eller Experimenter, som han ved mit første Besøg gjorde til en Hemmelighed, vilde jeg ikke være paatrængende.- Du kan imidlertid godt besøge ham og bede ham om at see Bryggeriet, før Du har søgt Plads i et andet Bryggerie, men naar dette er skeet, lader man dig næppe see Noget i andre Bryggerier paa samme Sted af Frygt for at Du skal meddele det til Deres Concurrenter. Saalænge Du ikke er mere fortrolig med Bryggeriet, vil et sligt Besøg maaskee ikke være Dig til synderlig Nytte

og det er maaske derfor bedst at Du lader det være og kun gaaer til dem, Du helst vil være hos.- Glem dog ikke at spørge Bourgeois, om der er andre Bryggere i Strasbourg and Hatt til hvem han i fornødent Fald kunde anbefale Dig. Jeg har ikke tænkt mig Muligheden af, at Du ikke skulde faae Adgang til et større Bryggerie i Strasbourg.- I en lille Landsby vilde det være meget kjedeligt og i Marseille er der jo endnu Cholera, hvor vi for Tiden vilde være meget urolige for Dig. I saa Fald, maatte Du vistnok helst gaae til München til G Sedlmayr allerførst, thi hans Anbefaling vil sikkert skaffe Dig Adgang, og eventuelt Ansættelse, overalt i Tydskland og vel endog i Frankrig.-
Det var aldeles ikke min Hensigt at anke over, at Du i de foregaaende Breve talte saa meget om Architectur, thi dine Bemærkninger vidner om et opmærksomt Øie og en udviklet Sands som glædede mig, men den udelukkende Dvælen ved denne Gjenstand lod os kun see Dig og din Færden i denne ene Retning og dette var et Savn for os som i Tankerne følge Dig paa alle dine Veie.

Jeg vilde ogsaa gjerne have seet - som en Prøve paa din Stiil - en livlig Fremstilling af en eller anden Episode af din Reise, hvorved din Phantasie kunde faae Leilighed til at vise sig selvvirksom.- Jeg troer at dette er en Retning, hvori Du trænger til Udvikling ved Øvelse og hvor gives der en bedre Anledning end denne? I Forbindelse hermed stod min anden Bemærkning om at søge Mennesker.- Du har ganske Ret i, at der for at slutte sig nøie og inderligt til et Menneske kræves en længere Omgang, foruden meget andet; det er en selvfølge; men jeg har, naar jeg talte om Reisen, kun tænkt paa de flygtige Bekjendtskaber eller Berøringer, hvis Betydning jeg ikke troer at Du rigtig fatter.- Prøv engang om følgende Tankegang er rigtig.- Menneskene som saadanne, ere idetmindste ligesaa interessante Objecter for Betragtninger som Naturen og Kunsten; de bør derfor, allerede som blotte Objecter, ikke forsømmes. Men de ere tillige Subjecter og faa derved en forhøiet Interesse og Betydning, thi de besidde næsten Alle Noget, som vi selv savne, eller rettere, kun besidde som en Spire, der ved dem kan befrugtes og vækkes til Liv.

Ligesom Technikeren overalt er og bør være opmærksom paa ethvert Fortrin, enhver Nuance i Apparat og Methode, som forekommer ham anbefalelsesværdig, og ikke forsmaaer selv de mindste Bidrag fra iøvrigt ubetydelige Etablissements, saaledes bør Mennesket, i sit eget Væsens Interesse og Tjeneste, overalt være opmærksom og tilegne sig, hvad han trænger til og kan have Gavn af, af dét han finder hos Andre.- Herom ville Alle vistnok være enige; men nu Begrændsningen? Hvad trænger jeg til? Hvad kan jeg have Gavn af ? bør jeg beflitte mig paa Noget, hvortil jeg øiensynligt ikke har Anlæg og endnu mindre Tilbøielighed? Jeg kan dog ikke omskabe mig til Noget Andet end det jeg er og det vil jeg ikke heller, selv om jeg kunde. osv
____________________________________________________

Saaledes omtrent vil et ungt Menneske spørge eller svare mig; ikke sandt? Men tillod saa mig at spørge: Er det saa afgjordt, at Du ikke har Anlæg til dette eller hiint?

Er det Naturanlæg eller Opdragelse og Exempel der har vakt og udviklet din Sands for den classiske og nordiske Oldtid, for Poesie, for Kunst og Musik?- Jeg troer snarest det Sidste, thi Du har i alle disse Retninger kun aabenbaret Modtagelighed, Evne til at tilegne Dig, men ikke noget Anlæg til Selvvirksomhed. Det samme gjælder tildeels om dine Studiers Retning. Og omvendt er det ingenlunde Mangel paa Naturanlæg, men meget mere Mangler i de Forhold hvorunder Du har levet og er udviklet, naar Du savner endeel af den Hensynsfuldhed, Mildhed, Artighed, Delicatesse, for ikke at tale om Elegance, i Omgang med Andre, som det sociale Liv fordrer og ikke kan undvære.- Ligesaalidt er det alene Mangel i dine Anlæg, men idetmindste for en stor Deel Mangel i den Veiledning og Exempel jeg har kunnet give Dig, naar Du savner Humor, let og uskyldig Spøg i en fiin Form; Lethed i at ordne og maneuvrere med dine Tanker; Hurtighed til at gribe et Indfald og Bevægelighed i Phantasien til at forsyne Dig dermed, osv, osv.troer Du ikke,, at Du vilde, og ogsaa kunde, have tilegnet Dig i alt fald Mere af alt dette,

dersom Du havde været opdraget fra Barndommen i et Huus, hvor disse Egenskaber hørte hjemme? Og naar det altsaa ikke er noget for Dig Eiendommeligt, men Noget som ydre Tilfældigheder have berøvet Dig, bør Du da ikke søge at raade Bod derpaa?-Eller er Du maaskee saa tilfreds med Dig selv, at Du ikke vil stræbe efter mere? Eller anseer Du det, som Du savner, for noget Uvæsentligt? Umuligt!- Men bliver da ikke Conclusionen at man skal samle Honning til sin Kube af enhver Blomst (den være ved første Øiekast ... eller ubetydelig); at lægge Mærke til Alt hvad der er ønskeligt at tilegne sig og til Alt hvad der er ønskeligt at tilegne sig og til Alt hvad der er ønskeligt at undgaae ? og dernæst: at overvinde sin Utilbøielighed eller sin Inertie og ikke alene ønske men stræbe - opad, altid opad i moralsk og aandelig Retning! Men dertil er Paavirkning af en snæver Kreds af fortrolige Venner ikke tilstrækkelig; thi for at Forholdet til dem kan blive saa inderligt som muligt og for at man ganske skal kunne give sig hen i Venskabet til dem,

søger (og finder) man dem oftest og lettest blandt dem, der i væsentlige Henseender ligne En selv, mest, men som netop derfor ere mindst skikkede til at vække Ens Sands for at bibringe En dét man mangler.- Dette, Manglende, bliver man sig ofte først bevidst, hvor man træffer det i en tiltalende Skikkelse hos Forskjellige, Noget hos den Ene, Noget hos den anden; men netop Ens eget Savn deraf, gjør ofte at man føler sig fremmed, sky, undseelig ligeoverfor dem der besidde det og det kræver ofte megen Selvovervindelse, at nærme sig dem, selv om man føler, at man vilde have godt af deres Omgang.- Jeg har brugt meget lang Tid før jeg kunde overvinde min Ulyst og Sky for "Fremmede" Omgangsvenner eller Bekjendte som i flere Henseender stode paa et andet Dannelsestrin end jeg, men det er netop ved dem jeg har faaet min fyldigste Udvikling; uden dem var jeg bleven, hvad jeg var stærkt paa Vei til - ensidig, tør, tung, kjedelig og tidlig gammel.- Faa ere saa rigt begavede, at de selv alene kunne give sig og deres Liv et rigt og fyldigt Indhold. Det er dette jeg ret kunde ønske at lægge dig paa Hjærte.

Fakta

Brev
Dansk
København
Uden FA-nummer, æske F 3,1
Carlsberg, bryggeriteknologi, opdragelse