J. C. Jacobsens arkiv

1866-09-11

Afsender

J. C. Jacobsen

Modtager

Carl Jacobsen

Dokumentindhold

J. C. Jacobsen gentager, at det er vigtigt at Carl lærer fysik og kemi, men samtidig skal Carl også lære at være et socialt menneske.

Transskription

D 11 th September 1866

Kjære Carl!
Det var paa den høie Tid at dit Brev fra Quimper ankom i Fredags, thi din Moder var begyndt at blive meget urolig over at der var hengaaet 10 Dage siden vi hørte fra Dig, uagtet jeg beroligede hende med, at dette næsten var uundgaaeligt naar man var paa Reise.- At dit Brev derfor var dobbelt kjærkommen behøver jeg ikke at sige, ihvorvel det ikke indeholdt Synderligt af Interesse for hende undtagen Dét, at Du havde havt det godt paa Reisen. Mig interesserer dine Bemærkninger om Bygningsstilen naturligviis mget, om jeg ikke har alle Detaillerne i saa frisk Minde, at jeg overalt \"kan være med\".- Ogssa jeg havde derfor gjerne seet noget mere om Dig selv, om dine Vandringer og om de Indtryk Du har modtaget i forskjellige Retninger, thi jeg antager da ikke - hvad Dit Brev let kunde give anledning til - at Architecturen er det  Eneste, der har beskjæftiget din Tanke og dit Sind. Mindst tilfredsstillende hos os er dog din uforbeholdende Tilstaaelse om at Menneskene interesserer Dig saa lidet, thi dette vidner om at min Frygt for enensigig eller skjæv Retning i din Udvikling er altfor begrundet og at det vistnok vil kræve megen Tid og megen Opmærksomhed paa Dig selv, at faae denne store Mangel rettet.- Jeg kan ikke noksom

anbefale Dig, at rette dit Blik mod Meneskelivet og at bestræbe Dig for at træde i nærmere Vexelvirkning dermed, thi kun dermed kan din Aand beriges og vækkes til fyldigt Liv; uden den bliver Du tung og kjedelig og vil, tidligere eller senere, komme til at føle, at dit Liv har været forfeilet i sin Udvikling.-- Nu vil du jo snart forlade Paris og komme til at befinde Dig ene blandt Fremmede i Strasbourg og dér, hvor Du er henviist til Dig selv, antager jeg at Trangen til at slutte Dig til Mennesker af sig selv vil gjøre sig gjældende. Jeg bør maaskee helst nu undlade, efter gammel Vane at tænke for Dig og overlade til Dig selv at finde og vælge din Vei, men nogle Antydninger til din nærmere Overveielse vil jeg dog meddele.- Jeg antager at Bourgeois vil raade Dig til at gaae til October at gaae til Strasbourg for at lære Bryggeriet.- Der gives mange større og gode Bryggerier der, af hvilke han dog særlig anbefalede mig de 2, som jeg besøgte, Hatt's og Schützenberger's, som begge ere fortræffelige; om andre kan jeg derfor ikke tale.- Forudsat at Du kommertil at vælge mellem disse 2, antager jeg at Du først vil, besøge dem begge, med hilsen fra Bourgeois og fra mig og gjøre foreløbigt Bekjendtskab

med Mændene og deres Sønner, som sandsynligviis ville føre Dig omkring. (Husk paa at jeg har omtalt Dig som Chemiker af den polytechniske Skole.) Du vil da maaskee kunne skjønne, hvor Du helst bør søge at faae Adgang til at \"studere\" Bryggeriet. Schützenberger var henrykt over 
min Beslutning at lade Dig blive en grundig Chemiker og kom mig med sydtydsk Gemytlighed imøde. Det samme jevne, men noget simple Præg havde hans Familie, som er aldeles tydsk.- Den gamle Hatt (d.v.s.) kun gammel gammel i Modsætning til Sønnen) havde øiensynligt mere Dannelse og talte Fransk:- Med Sønnen (lidt yngre end Du) som førte mig omkring talte jeg tydsk (med lille red.) og han svarede i samme Sprog, men han taler vistnok ligesaagjerne Fransk. Det var en meget elskværdig ung Mand. Familien saa jeg ikke. Maaskee kan Bourgeois forud give Dig nogen Oplysning om Familieforholdene for de Forskjellige Bryggere, om Sproget de tale, osv. Naar Du da har orienteret Dig og seet hvor du helst vil være, haaber jeg, at der med Bourgeois' Anbefaling ikke vil møde (\"Dig\" tilføjer fru Kristof, red.) nogen Vanskelighed ved at gaae og studere Bryggeriets Praxis, men for at Du kan komme i det ønskelige Forhold til Familierne

gjælder det om, at Du strax fra Begyndelsen gjør Indtryk af en dannet og beleven ung Mand.- Du maa \"nedlade\" Dig til at sige Smigerier, sige, at din Fader har admiré deres udmærkede Bryggerie og anbefalet Dig dette fremfor alle de andre jeg har seet i forskjellige Lande og at jeg 
ikke noksom har kunnet prise den elskværdige Fore-kommenhed jeg har mødt der; at jeg glæder mig til engang atter at besøge dem; osv.- 
At Du vil deltage i de forskjellige Arbeider er en Selvfølge, men Du maae dertil anskaffe en egen Arbeidsdragt, (ikke bruge en gammel forslidt Frakke, Vest og Buxer), og søge at faae Plads til Arbeidsdragten paa Bryggeriet, saa at Du udenfor Arbeidstiden kan vise Dig proper og ziirlig.Naar Du en føie Tid har gaaet stadigt med Arbeidet i Bryggeriet, tvivler jeg paa, at Du vil finde det hensigts-mæssigt at anvende hele din Tid paa denne Maade og at Du vil føle Trang til, ja Nødvendigheden af, at opfriske din Chemie og Physik, hvortil jeg troer der vil være Leilighed i 
Strasbourg, hvor der (er, red.) et slags Universitet, der bl.A. indbefatter en videnskabelig Læreanstalt i Chemie : école superieure de Pharmacie, altsaa vistnok et godt Laboratorium.

Herom vil jeg raade Dig strax ved Ankomsten til Strasbourg at søge Oplysning, da der muligt er visse Formaliteter at iagtage for udlændinges Optagelse.- Uheldigvis ligger alle de nye og større Bryggerier uden for Byen i en ikke ganske ringe Afstand (de ældre Bryggergaarde, hvor Eieren sædvanligt Boe, inde i Byen, bruges kun som Udsalgssteder). Du maae altsaa nødvendigviis tage Bopæl derude i Nærheden og vil saaledes have en lang Vei til Læreanstalterne i Byen.- Kunde Du i Strasbourg finde en Brygger, der som Velten i Marseille, selv er Chemiker og har 
et lille Laboratorium, var det naturligvis det bedste, men en saadan findes næppe endnu.- Dersom Du kunde give Impulsen til at en Søn i det Huus Du kommer fulgte dit Exempel, vilde det være særdeles heldigt og behageligt for Dig, han vilde bedre end Du i Førstningen kan, være 
istand til at bedømme hvilke Analyser og Experimenter der vilde være mest lærerige for Dig som Brygger.- Da det nu er paa Tiden at Du bliver Brygger heel og holdent, tør jeg ikke tilraade Dig at dele din Opmærksomhed ved at tage undervisning i Fransk, hvortil Du jo vistnok endnu 
trænger, men naar Du stadigt taler

Fransk, vil dette jo ogsaa hjælpe godt, i Forbindelse med at Du i ledige Timer skriver Stile paa egen Haand.- Muligt kunde Du udvexle Kundskaber i Chemie og i Fransk med en Bryggersøn.- Dog nu gaaer jeg atter for vidt og glemmer at jeg burde overlade til Dig selv at udfinde den rette 
Maade at anvende Tiden og ordne din Virksomhed. Altsaa basta.-
Jeg har tøvet til idag med at skrive for at kunne meddele Dig Udfaldet første Bryggeriforsøg i det nye Apparat til Dampbrygning hvilket blev foretaget igaar. Det var særdeles tilfredsstillende. Alt gik fuldkommen regelmæssigt og paa nogle Ubetydeligheder nær vare alle de enkelte Dele i 
complet Stand og Hensigtssvarende.Jeg havde næret nogen Frygt for at Ophedningen navnlig af det kolde Vand og den første Tykmæskning til Koghede skulde tage længere Tid end forhen ved Ildens directe Virkning, men tværtimod gik det hurtigere nu med Dampens Varme. Ogsaa viste mine Dampkjedler sig mere end 
tilstrækkelige til at forsyne Kogeapparatet i Forbindelse med Dampmaskinen.- Det franske Mæskekar var ogsaa i Brug og er nu baade tæt og i det hele tilfredsstillende, men

det har kostet endeel Arbeide her paa Stedet og er derved, inclusive Told og Fragt blevet noget dyrere end det danske.- Havde Carpentier kunnet sende Karret helt færdigt, vilde Prisen have været omtrent ens for begge.- Min Dampbryggerkjedel er ganske af samme Form som den 
gamle, en liggende Cylinder af 2 Al 21\" Diameter og 6 1/4  Al længde, af Kobber, den øverste Halvdeel og de bugede Endebunde c 2 Linier tykke men den underste Halvdeel af Cylinderen, hvorpaa Dampen virker 6 ½ Linie tyk. Denne nederste Halvdeel er omgivet af en Enveloppe af 
Smedejernsplade.-Bryggerkjedlen er som Du veed, damptæt lukket og jeg kan koge deri med indtil 1 Atmosphæres Tryk. Jeg vil nu forsøge Kogning med noget Tryk dog næppe med en heel Atmosphære.- Ogsaa vil jeg forsøge en Methode, jeg saa hos Velten, der dog kun er en 
Modification af det baierske Princip.Jeg har havt saameget at tage vare, at jeg ikke har faaet skrevet til Velten for at afkjøbe ham hans Opfindelse, som han har taget Patent paa, men jeg agter at gjøre det, skjøndt det næppe vil have andet end theoretisk Interesse for mig. Hvad Forholdet mellem dansk og fransk Maal 
angaaer, behøver jegs.8kun at sige at en Cubikfod dansk = 32 Potter; en dansk Korntønde = 4½ Cubfod =144 Potteren dansk Øltønde = 4 1/4 Cubfod =136 Potter
1 Cubikfod Vand veier 62 pund (pundtegn, red.)En Pot Vand veier 1 Pund 30 Lod                            ved 4 grader REn fransk Litre Vand veier 1 Kilogram = 2 pund
Altsaa er 62 Litre = 64 PotterEn Hectolitre altsaa liig  103,226 danske Potter.
____________________________________________________________________
Hermed maa jeg slutte.- Jeg skal op i Bryggeriet og se om de nye Støbkar ere tætte, osv, og saa skal jeg ind til Byen til min franske Lærer.- Det kniber med at finde rede i de franske Negationer i Hovedsætninger og Bisætninger, bekræftende, spørgende, benægtende spørgende  osv, men det gaaer dog fremad. 
Lev vel! Lad mig nu snart høre hvilke Planer Du har og hvorledes Du tænker at udføre dem, saa vil jeg herefter beflitte mig paa ikke at tænke saameget forud for Dig.

Din hengivne 
Jacobsen

Fakta

Brev
Dansk
København
Paris
Uden FA-nummer, æske F 3,1
uddannelse