J. C. Jacobsens arkiv

1867-10-04

Afsender

Carl Jacobsen

Modtager

J. C. Jacobsen

Dokumentindhold

Carl er i Döbling ved Wien og skriver 8 sider langt brev til J. C. Jacobsen om bryggeriteknologi, dels på dansk, dels på fransk. Indledning og afslutning mangler.

Transskription

II
A
Under arbeide var en udvidelse af malteriet hvor man vilde anbringe en Dampkølle (Construction af Chemnitz i Saxen) men endnu var der intet at see; mulig den bliver færdig inden jeg forlader Wien så at jeg kan få noget at vide derom. Idag var jeg i Brunn - de høie herrer vare nogle stude - men jeg fik dog det meste at see hvilket meget interesserede mig.

Vendredi le 4 8bre
Que je n'oublie pas te demander si ma lettre de crédit concerne la somme en argent ou en papiers ....La dernière partie (250 fl) sera bientôt epuissé ( il ne m'en reste que 30 fl.). C'est que l'opéra coût cher et les soireés sont longues. Donc il faut que je touche une somme de nouveau dans une quinzaine. Celle-ci passera probabliment aussi vite que la première. D'abord il y aura quelques pourboires à des garcons brasseurs

et surtout il me faut toute au renouvellement de nos habits, à l'heure qu'il est ne ne reste guère que des taillleurs
__________
Je suis encore indécis de ce que je vais choissir. C'est que je veux voir d'abord de mes propres yeux les differentes brasseries où je peux d'esperer d'être acceuilli comme praticien. Je viens de dire que j'en ai visité trois, or il m'en reste encore 2 ou 3, où j'irai aussitôt que nous aurons de nouveau beau temps. En suite je choisirai celle qui me plaira le mieux au point de vue de la malterie et nous verrons alois si je ..soiendrai à y entrer. Si toutes mes èsperances me manquerons, j'ecrirai à M. Sedelmayr, je lui demanderai une lettre de recommendation pour Dreher à Kl. Schw. Peut-être c'est de l'indiscrétion, peut-être qu'il me trou-

vera import.., mais - que veux-tu,- qui ne risque rien gagne rien.
Je me garderai lieu de lui dire que ce n'est plus mon dessin de passer cet lieu chez lui.
D'ailleurs, si peut-être L. Hatt a changé d'ideé s'il ne vient pas ici je ne ferai pas seul les voyages en question dans la Hongrie, dans la Moravie, Boteaû..??, saxe- ... que sais-je, dans ce cas là j'irai assez directement à Munich après avoir fiai mes etudes ici.
Ausii je ne serai pas contrarié de passer quelque temps à Munich.
Je voudrai bien comparer les fabrications bavaroises et viennoises.
Surtout je suis curieux de savoir d'ou vient la qualité moelleuse (fyldig) (vollmundig) de la bière de Munich.

Tu as dit, toi, que celà provient du maltage moins complet et pas la déstruction partiale du diastase par les dichmaisch.
M. Velten prétend que les dichmaisch n'ont aucune influence sur la qualité moelleuse.
Eugène dit au contraire que les dichmaisch à Munich en soit la seule cause. Je trouve cette question très importante, mais il va de soi que je peux pas me faire une idée propra là-dessus (?) sans bien connaître la fabrication et la malterie à Munich.

Løverdag aften
Idag fik jeg Dit brev; det glæder mig at see deraf at bygningerne skride så godt frem. Mindre glæder det mig at du allerede i dette efterår tager fat på de sidste kjældere, dem havde jeg

III
håbet at være med til.
Jeg kan ikke begribe at fordelingsvalsen på Kolbs concasseur ikke var god. Det var akkurart den samme construction "vi" havde au pêcheur, hvor jeg ofte har betragtet den under arbeidet og netop lagt mærke til at den gjorde det så smukt. Mulig er det grundet at det er en mindre udgave der er hos Erhards ? Den gjør vel et allerhelvedes spectakel. Jeg så forleden i Brunn en concasseur, vist lidt større endnu end Din, som - ligesom hos Velten - blev dreven af remme og ikke af tandhjul (jeg taler om valserne selv naturligvis) skulde Din gjøre altfor meget larm kunde den vel omdannes på denne måde.
I Lichtenthal så jeg en anden modification: kun den ene valse blev sat directe i bevægelse (ved remledning) den anden gik ved frictionen alene og så havde man anbragt et lille svinghjul på denne. Den var af størrelse som Din. Concasseuren i Døbling er af samme construc-

tion men meget mindre og uden svinghjul.
Denne construction forekommer mig dog lidt mislig. Den løse valse må jo ved sin inertie udøve en vis guidaing (friction) mod den anden, og altså gjøre en lignende virkning som om den gik med en ringere hastighed. Deels synes mig nu at dette må være mindre regelmæssigt, og deels, når man har malt som det skal være mener jeg at skallerne rives formeget itu. Her hvor i Døbling hvor maltet er til mdl. ? det vil sige hvor trediedelen af kornene ere glasagtige og hvor man må gnave i det med tænderne for at smuldre det, her er det en anden sag - her har man ikke nødig at være bange for at det rives til meel;- det var ikke så vel! Men - præterea censeo - disse valser med remme synes mig må være meget at foretrække. Jeg havde lyst at snakke om 100 ting af det jeg nylig har seet - men det bliver for vidtløftigt. Jeg skal kun indskrænke mig til et par, der særlig ligge mig på hjertet. I Lichtenthal er der en

kølle som P. Heiss 1864 paragraf 235 omtaler. M Krabes construction i Chemnitz. Det er den eneste i Wien. Den roses meget i bøgerne og i bryggeriet L. er man også særdeles tilfreds med den sikkert er det at Lichtenthaler maltet er ganske udmærket og specielt fortrinlig køllet. Constructionen er imidlertid en hemmelighed men Ober-mälzeren, som jeg har gjort mig fine venner med, lovede at lade mig vide når den skulde renses så kunde jeg see alting.
_____________
I Liesing så jeg en stuvning af Lagerkjældere der behagede mig særdeles: Det er som Du seer af figuren omtrent som på Karlsberg, men som jeg finder med en stor fordeel, eller om Du vil uden uden en stor mangel som jeg troer der er ved Dine kjældere. Fadene ere ikke stuvede aldeles klods (og det troer jeg de ere hjemme) men der er lavet en gang imellem på langs og gange på tvers mellem hver 2 rækker fade så hed at man kan trille træerne ud ?- Man kan altså efter behag vælge hvilket

fad man vil og behøver ikke at røre ved de forreste for at komme til de bageste, hvis disse ønske en hurtigere afsætning. Såvidt jeg veed er Du pidsket til at tage fadene som de følge uden at kunne springe noget enkelt over eller tage noget andet forud.
Det er klart at når kjælderne ere beregnede på en vis mængde kan man ikke gjøre mellemrum, men da Du nu bygger nye kjældere fåer Du jo plads nok og så skjønner jeg ikke rettere end at det må være meget nyttigt. Med længdegangen vil det måske knibe meest da der neppe er så meget spillerum at der kan blive plads til en gang. Men vil Du da ikke gribe til det middel at sætte et 15 td fad for et 20 tds, så kan der vel altid blive såmegen plads at en tynd mand kan krybe derind med en slange og så kan Du lade øllet aftappe i Forkjælderen, eller om Du vil, (for Du har jo en luftpumpe), oppe i Lagerbygningen selv.
Det troer jeg ikke jeg har fortalt Dig at jeg hos Tourtelles i Tantouville så at øllet blev
[Afslutningen af brevet mangler]

Fakta

PDF
Brev
Fransk, Dansk
Ober Döbling
København
uden eget FA-nr., kasse F 3,2
Rejsebrev, bryggeriindretning, bryggeriteknologi, industriel arkæologi, rejsebreve